Kontakt os
Vi elsker at spille hjemme hos os! Før i tiden var det meget quizspil og ”sociale spil” (det, man på engelsk kalder ”party games”) som Tegn & Gæt osv., men efter at vores naboer introducerede os for det, man vel kan kalde mere moderne brætspil, har det virkelig grebet om sig, og er blevet til en decideret hobby, og spilreolen rummer nu omkring 200 forskellige spil. Vi spiller spil om aftenen i stedet for at se fjernsyn, og spiller somme tider godnatspil med vores ældste datter i stedet for godnathistorie, så brætspil er blevet en stor del af vores hverdag.
Denne store interesse (måske på randen til besættelse?) for brætspil gør, at vores forældre bliver udsat for lidt af hvert, når vi er sammen! Især når vi er i sommerhus, bliver der pakket mindst én stor taske med spil, men det er ikke alt, der falder i deres smag. Vi kan godt lide taktiske og strategiske spil, men en del af dem bliver lige komplicerede nok for vores forældres smag. Nogle gange er der dog nogle, der går rent ind, og derfor fik jeg ideen til denne liste over spil, som vores forældre faktisk godt kan lide – jeg plejer at kalde det at spillene ”består bedsteforældretesten”. Vores forældre er alle i tresserne, bare lige for at have den kontekst med 😊
Listen er ikke i nogen bestemt rækkefølge, for det er umuligt at rangere, hvad vi bedst kan lide, eftersom det skifter hele tiden – og især når det også involverer vores forældres mening. Så lad os springe ud i det; her er mit bud på 10 gode spil, der har bestået bedsteforældretesten.
The Crew – The Quest For Planet Nine
Nu skrev jeg jo godt nok, at spillene ikke var rangeret, men The Crew kommer ind på en klar førsteplads! Det gør det, fordi både Lisbeths forældre og min mor er glade for det, og især min mor er lidt kræsen med spil 😊 Vi har gennemført spillet både med Lisbeths forældre og med min mor (2 gange), og spiller det også med 5 spillere, når vi alle er sammen, og det er et hit hver gang. Vi har også købt toeren, der spilles meget på samme måde, men med mere variation (og lidt sværere), og den har vi også gennemført med min mor og er i gang med det med Lisbeths forældre.
Det, der gør det så ”bedsteforældre-egnet”, er at det ligner noget, de højst sandsynligt kender: Kortspil, hvor man tager stik. Har de spillet whist, vil man lynhurtigt kunne lære dem The Crew, men der er et twist – i The Crew konkurrerer man ikke om stikkene, man samarbejder om, at få dem hen til bestemte spillere. The Crew er nemlig et samarbejdsspil, og selvom samarbejdsspil kan være godt at spille med folk, der ikke spiller så mange spil, fordi man jo så kan hjælpe dem, er der også en fare for, at man nærmest overtager spillet for dem – man er en såkaldt ”alfaspiller”. Det sker ikke i The Crew, for her må man ikke snakke sammen om, hvad man skal gøre. Hver har sin hånd kort, som i et almindeligt kortspil, og så skal man spille sine kort sådan, at stikkene kommer hen til de rigtige spillere.
Hvis du vil læse en mere uddybende artikel om The Crew, har jeg anmeldt det her på bloggen. Siden anmeldelsen er det kommet i en dansk version, hvilket gør det endnu mere bedsteforældreegnet.
The Crew har været et kæmpehit hos vores forældre i en sådan grad at vi har slidt kortene op, og er blevet nødt til at putte dem i små kortlommer af plastic, da de ikke rigtigt kunne blandes mere, så det får min største anbefaling!
(Ganz Schön) Clever
Clever er også et spil, der ligner lidt noget man kender, denne gang klassikeren Yatzy. Faktisk er det vel lidt en avanceret slags yatzy, men i mine øjne meget mere interessant.
Clever er et terningspil, hvor man ligesom i Yatzy kaster terningerne 3 gange, når man har tur. Efter hvert kast vælger man én terning, som man vil bruge, og noterer den på sin blok. Terningerne har forskellige farver, og hver farve scorer på sin helt egen måde. Når man har valgt en terning, ryger alle de terninger, der er lavere end den man har valgt, til side, og er ikke med i de næste kast. Man kan derfor ikke vælge den højeste terning i første slag, for så har man ingen terninger at slå med (man må godt, men det er generelt en skidt ide).
Efter de tre slag må hver af de andre spillere vælge én af de fravalgte terninger, som de noterer på deres blok. Man er derfor hele tiden lidt involveret i spillet, også når de andre spillere har tur.
Clever er nemt at lære, så det eneste man lige skal have forklaret lidt ekstra, er hver farve ternings måde at score på, men det lærer man ret hurtigt.
Clever tager en halv times tid for to spillere, når man lige har lært det, og lidt mere for 3 eller 4 spillere. Det synes jeg er en passende tid for et terningspil, og så er der ofte også tid til en revanche 😊
Hvis du vil læse mere om Clever, er det også blevet anmeldt her på bloggen af en af de andre anmeldere.
Splendor
Splendor er endnu et spil, der ikke tager voldsomt lang tid at spille – en lille halv time for 2 spillere, og lidt mere ved 3 eller 4. Spilletid på under en time er et træk, der går igen i mange af spillene på denne liste, da vores forældre ikke lige er til de store 2-3 timers spil, som vi godt kan lide, når vi har tid.
I Splendor skal man handle med ædelstene, og samle point ved at købe bedre og bedre ædelsten. Man køber kort med ædelstene på, og disse kort tæller så som permanent valuta. De billige tæller ”kun” som valuta, mens de dyrere også har point på sig, og så gælder det om at være først til at nå 15 point.
Splendor er dejligt enkelt, så det er nemt at lære, men alligevel er der valg at foretage, så det er interessant at spille. Vil du læse lidt mere om det, er det også blevet anmeldt her på bloggen.
Carcassonne
Carcassonne er en ægte nyklassiker. Det er nemt at lære (vores ældste datter har spillet det siden hun var 6½), men alligevel er det så taktisk, at der ligefrem bliver afholdt mesterskaber i det.
I Carcassonne skiftes man til at trække en brik med noget landskab på, som så skal lægges til det landskab, der efterhånden bliver bygget på bordet. Man kan så sætte sine små mænd på forskellige landskabsdele som veje eller byer, som så vil give point, når de bliver færdige – men man skal passe på at andre ikke kommer med deres mænd og overtager landskabsdelene og dermed får pointene!
Den udgave man kan købe i dag, er så smart indrettet, at der følger 2 mini-udvidelser med, som man kan tilføje, når man har lært spillet godt at kende. Der er også en af reglerne i grundspillet, som de anbefaler at vente med, til man har spillet det et par gange, og det gør at det er rigtigt nemt at lære, og når man så har spillet et par gange, kan man putte lidt mere på, hvis man synes.
Man kan også bare blive ved med at spille med de helt basale regler, især hvis man ikke spiller det så tit. Vi er gået den modsatte vej, og har anskaffet os et par af de mange udvidelser til det, fordi vi er så glade for det, men når vi spiller med vores forældre (eller vores datter), spiller vi bare det basale grundspil.
Du kan læse mere om Carcassonne her, hvor en af de andre anmeldere her på bloggen har anmeldt det.
Ticket To Ride (Europe)
Ticket to Ride er et populært brætspil om at lave togruter mellem byer. Hver spiller får nogle missionskort med byer, de skal forbinde, og så trækker de kort med forskellige farver, for at kunne bygge ruter rundt omkring på spillepladen. Du kan læse meget mere om Ticket to Ride her (originalversionen med USA kort) eller her (Europa versionen).
Ticket to Ride har et utal af versioner, som har samme basismekanisme, men der er mindre forskelle, der gør, at det ikke er helt lige meget, hvilken man vælger. Jeg synes at Europa versionen er bedst som familiespil, mens originalen er lidt mere ”barsk”, hvor man mere kan komme i vejen for modstanderne. Til gengæld er Europa versionen ikke lige så god til 2 spillere – der er Nordic Countries til gengæld rigtig god, da det er et mindre kort, der kun går op til 3 spillere, hvor Europakortet er meget større, for at kunne spille op til 5 spillere, til gengæld kommer man sjældent i vejen for hinanden ved 2 spillere. Hvilken version man skal gå efter, kommer altså an på både hvor mange man oftest spiller, og om man vil have det lidt loose eller mere cut-throat.
Spilletiden ligger på tre kvarter til en time ved 4 spillere, hvis man ikke tænker for længe, og det er meget passende for os. Det er nemt at lære (vores ældste datter har været med siden hun var 7) – dog er der lidt flere ting i Europa versionen, men det er også dem, der gør at det bliver mere tilgivende, og dermed i mine øjne mere familie-egnet – f.eks. stationerne, som lader en ”låne” de andre spilleres ruter, hvis man fik hugget en rute, man skulle bruge.
Sagrada
Sagrada er et terningspil, men ikke som f.eks. Yatzy eller det førnævnte Clever. I stedet kastes der et antal terninger, hvor spillerne så skiftes til at vælge én terning, som de skal placere i et mønster.
Mønstrene skal forestille vinduesmosaikker (spillets titel refererer til la Sagrada Familia, som er berømt for sine smukke mosaikker), og hver spiller skal placere dem på sin egen spilleplade, som har forskellige krav til farver eller værdier på terningerne i de forskellige felter. Man scorer så point efter nogle scoringskriterier, som er forskellige fra spil til spil, så i det ene spil kan det f.eks. give point at have rækker, hvor alle farver er forskellige, og i det næste spil skal det være kolonner, hvor alle værdier er forskellige. Der er 3 scoringskriterier i hvert spil, og så gælder det egentlig bare om at lave sit mønster, så det giver flest mulige point.
Sagrada er nemt at lære, og selvom der selvfølgelig er en portion held involveret (det er jo terninger), så har de valg man tager meget at sige. Spillet er også virkelig flot, og det er jo absolut ikke noget minus 😊
Hvis du vil læse lidt mere om Sagrada, har jeg anmeldt det her på bloggen, så der kan du læse meget mere om det.
Bezzerwizzer Timeline
Efter brætspil nærmest er blevet en hobby for os, er det ikke mange quizspil vi spiller mere. Førhen var det dem, vi havde flest af, men de blev ikke spillet så forfærdeligt meget, for de fleste quizspil er bare bedst med flere spillere end 2.
Bezzerwizzer Timeline er en af undtagelserne. I Bezzerwizzer Timeline skal man ikke have en stor paratviden, men derimod skal man lægge forskellige begivenheder i rækkefølge efter årstal. Det, at man ”bare” skal lægge dem i rækkefølge, gør at man ikke behøver at vide præcis hvornår noget skete, for hvis man bare har en lille ide om det, er der ofte huller på måske 100 år, man kan ramme indenfor. Jo længere man kommer i spillet, jo flere begivenheder ligger der på tidslinjen, og jo mindre bliver hullerne så, men så har man måske gemt ”dinosaurernes udryddelse” eller ”Big Bang” eller noget andet, der er nemt at placere på en tidslinje.
Det at Timeline er fusioneret med Bezzerwizzer, gør det rigtigt interessant, og jeg synes det er et fremragende spil til at spille med vores forældre, som ellers ikke er meget for at spille quizspil. Man har nemlig mulighed for at få point ved at ”bezzerwizze”, hvis man mener at modstanderne, har lagt deres begivenhed forkert, og det passer rigtigt fint med, at vi ofte har styr på begivenheder i forskellige perioder, så vi kan bezzerwizze hinanden 😊
Du kan læse mere om Bezzerwizzer Timeline her på bloggen.
Port Royal
Port Royal er endnu et kortspil, men med nogle lidt anderledes elementer end ”almindelige” kortspil.
I Port Royal skal man samle point ved at hyre besætningsmedlemmer, og pengene får man fra handel med skibe. Når man har tur, trækker man kort og lægger dem ned på bordet, indtil man finder noget man kan/vil bruge. Besætningsmedlemmer koster guld, skibe giver guld. Når man vælger at stoppe med at trække, må man tage/købe ét kort (nogle kort giver dog lov til at vælge flere).
Der er dog det lille twist, at hvis man vender to skibe med samme farve, mister man sin tur! Der kommer altså et lille element af ”hvor længe tør du fortsætte” (eller ”push your luck”). Når man har valgt sit kort, må de andre spillere efter tur også tage et kort, hvis de betaler en guldmønt til den aktive spiller, så man skal heller ikke trække alt for mange gode kort, som man efterlader til de andre.
Port Royal har også en udvidelse, som på ingen måde er nødvendig, men som er god til at give lidt mere variation. Den giver nogle nye besætningsmedlemmer og skibe og et nyt element kaldet ”kontrakter”, men den vigtigste del af udvidelsen er, at Port Royal kan spilles som samarbejdsspil med kontrakterne. Udover at vi elsker samarbejdsspil, så er det også en god måde at lære spillet på, og så kan man jo gå over til at spille mod hinanden, når alle har lært det.
Du kan læse mere om Port Royal i denne anmeldelse, hvis det lyder som noget for dig.
7 Wonders Architects
7 Wonders Architects er det nyeste spil på denne liste. Det er en familieudgave af det populære og prisvindende 7 Wonders, som vi også er glade for, men som vi ikke har introduceret til vores forældre endnu, fordi der måske sker lidt mere, end i de spil vi plejer at spille med dem. I Architects er det dog gjort mere simpelt, men vi synes stadig at det er sjovt, og med det kan vi spille 3 generationer sammen, da Marie, der lige er fyldt 8, også kan være med.
I 7 Wonders Architects gælder det om at bygge hver et vidunder, samt at samle point på andre måder. I sin tur skal man tage et kort, og man har 3 kort at vælge imellem, og det er faktisk det. Der er så selvfølgelig forskellige slags kort, nogle er byggematerialer til vidunderne, andre giver militærstyrke, som kan give point, når der er krig, mens andre igen kan give forskellige permanente fordele i resten af spillet. Så valgene handler, som i det originale 7 Wonders, primært om hvilke kort man vil tage, og hvilke man vil lade de andre tage, det er bare gjort på en anden og meget simplere måde.
Som familiespil synes jeg det rammer lige i røven, og så gør det jo heller ikke noget, at komponenterne er lækre og at det er hurtigt at spille, så man kan nå et par spil eller 3 i træk.
7 Wonders Architects er også anmeldt her på bloggen, så der kan du læse om det i flere detaljer.
Honorable mention: Wingspan
Wingspan er et spil, der har taget verden med storm! Hvem havde troet at et spil om fugle, kunne blive et af de bedst bedømte på verdens største spilsite Boardgamegeek.com (nr. 21 overall og nr. 1 i familiespil!)? I Wingspan kæmper man om at få flest point, ved at lægge fugle med forskellige egenskaber på sin plade, og hvis man kan kombinere egenskaberne på den helt rigtige måde, kan man høste rigtigt mange point. Hvis du vil læse lidt mere om dette (i mine øjne) fantastiske spil, er der en anmeldelse af det her.
Ift. denne liste er Wingspan lidt til den komplekse og lange side, og det er derfor, det kun har fået denne ”honorable mention”. Min mor er ikke så begejstret for det, men vi har spillet det nogle gange med min kones forældre, der er lidt interesserede i fugle, og det går ret fint, selvom det tager lidt længere tid, end de fleste spil vi spiller med dem, og der er lidt mere at tænke over, end de er vant til.
Vi er helt vilde med Wingspan, men pga. den længere spilletid er det ikke så tit, vi spiller det med mine svigerforældre. Hvis vi har god tid, er det dog et spil, de gerne spiller.
Så skal der spilles
Bræt- og kortspil er en fantastisk måde at være sammen på, og her er i hvert fald 10 bud på spil, som alle har bestået bedsteforældretesten herhjemme. De har det tilfælles, at de ikke er særligt komplekse, men alligevel har nogle valg at tage, så det stadig er interessant for os, der spiller mange brætspil, samt at de ikke tager voldsomt lang tid. Flere af dem kan spilles af børn fra 7-8 år, og er derfor perfekte til at kunne spille både med sine børn og sine forældre.
Jeg håber at listen kan give lidt inspiration, og ønsker mange gode familiespilleaftener til alle.
- Kim Larsen
