Miljøhensyn
Legebyen.dk og miljøet
Hos Legebyen.dk værner vi højt om miljøet og vi vil gerne strække os langt, for at forbedre vores daglige rutiner og processer. Vi lever jo af at sælge legetøj og brætspil online, via den webshop, som du besøger netop nu.
Det er klart, at den største miljøbelastning i vores virksomhed, er alt den emballage, som vi pakker varerne ind i. Derfor får valget af emballage løsninger også sit helt eget afsnit herunder…. Vi kan dog allerede nu afsløre, at vi blandt andet genbruger de papkasser, som vi får legetøj og spil leveret i fra vores leverandører. Så længe disse papkasser ikke fejler noget, kan vi da lige så godt bruge dem igen! Er du ikke enig? Skidt med om der står LEGO på papkassen, selvom det er Barbiedukker du har købt… 😊
Yderligere bruger vi hos Legebyen.dk mange kræfter på at sortere vores affald. Plast affald går i en stor container og pap i en anden. Mad og restaffald fra frokoststue går selvfølgelig i en tredje container.
Igennem de sidste 7 år hos Legebyen.dk har vi også arbejdet på at blive så godt som papirløse. Det gælder både i forhold til følgesedler og fakturaer, som kun
sendes til vores kunder digitalt via e-mail. Vi medsender et returpakkekort i alle pakker, for at yde god kundeservice og for at gøre det nemt. Selv dette fortrykte returkort er produceret på miljøvenligt karton af det lokale trykkeri DigiSource.dk
I 2021 fik vi udskiftet alle vores ældre lysstofrør ilofterne på både kontor og på lager - med nye smarte LED lamper, som både giver et bedre lys at arbejde ved, samt sparer på virksomhedens strømforbrug.
Vi har i 2022 anlagt et stort stykke af vores udendørs grund som får lov til at gro vildt og dermed være med til at skabe mere biodiversitet i vores lokalområde. Her er hvepse, myg og tissemyrer mere end velkomne til at flytte ind. Vi skal nok lade være med at komme forbi med plæneklipperen.
Til sidst kigger vi altid med et skarpt øje på de produkter vi køber hjem til vores lager og sælger i vores webbutik. Hvis vores leverandører gør noget ekstra ud af deres miljøhensyn, så sætter vi dem gerne forrest i køen, øverst i nyhedsbrevet og ind på forsiden af Legebyen.dk. Her vil vi da gerne nævne danske Plus-Plus og dantoy, som to af de helt store legetøjsproducenter, der formår at sætte miljøet i fokus og gøre noget ved snakken. Plus-Plus produktion af de små sjove byggebrikker drives nu om dage af 100% bæredygtig vindenergi
fra vindmøller, imens dantoy har søsat et stort projekt, hvor deres velkendte sandlegetøj af plast, bliver lavet i en speciel serie, hvor plasten kommer fra genanvendt maritimt udstyr, så som fiskenet, reb, trawls og liner. Er det ikke fantastisk?
I den nye menu-struktur på Legebyen.dk har vi også gjort det nemmere at finde alle de bæredygtige varer, da disse har fået deres helt eget menupunkt i den
øverste topmenu. Her kan du finde mange forskellige underkategorier med eksempelvis svanemærket legetøj, økologisk legetøj, FSC-certificeret legetøj og legetøj fremstillet af genbrugt plast, BIO-plast eller genanvendt plast fra hav og fiskeindustri.
Sidder du med den helt gode idé, som vi endnu ikke selv har fået, så giv os endelig et tip på e-mail. Du er også velkommen til at stille spørgsmål til os, hvis du skulle være i tvivl om det mindste.
Mvh Team Legebyen.dk