Magna-Tiles Brandmandssæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Producent: Magna-Tiles | Materiale: Plast og magneter | Type: Konstruktionslegetøj | Tema: Brandmandsleg

"En af de ting, jeg elsker ved Magna-Tiles generelt - men som også gælder for disse to sæt, er den ro og fordybelse, som legen giver. Herhjemme kan mine drenge sidde længe og bygge, ændre, udtænke nye versioner af stationen og finde på spændende rollelege. Det er ikke hektisk eller overgearet leg..."

Anmeldelse af Magna-Tiles Brandmandssæt

Et legetøj med hjerte, handling og fantasi

Der er legetøj, og så er der LEGETØJ. Sådan noget, som virkelig samler børnene, tænder deres fantasi og holder dem i gang time efter time, helt uden at du som forælder behøver at finde på eller instruere. Magna-Tiles nye sæt med brandmands-tema er præcis den slags legetøj. 

Som mor til to drenge på 3 og 5 år har jeg oplevet, hvor meget en god leg kan fylde rummet med latter, nærvær og stolthed og det var præcis dét, der skete, da vi pakkede de to nye sæt fra Magna-Tiles ud og begyndte at bygge og lege.

Jeg vil gerne dele vores oplevelse med de to sæt herhjemme – ikke som ekspert, men som en Mor, der ønsker at give sine to skønne børn redskaber til at udfolde sig, vokse og have det sjovt, mens de gør det.

To spændende sæt, der straks fanger børns opmærksomhed

Magna-Tiles' nye sæt med temaet brand, kan købes i to størrelser, alt efter hvilken pris man ønsker at give og hvem det er til. 

Herhjemme har mine drenge kombineret de to sæt, hvilket skaber kæmpe glæde. 
Delene består eksempelvis af farverige magnetfliser i røde og orange nuancer, fliser med printede flammer og døre, brandbiler, stiger, en dalmatiner hund og et par redningsfigurer. 

Allerede ved udpakningen var der høje “Wauw!” og “Se Mor, det er en rigtig brandbil med lyd og lys!” – og inden jeg nåede at se mig om, var børnene i gang med at bygge og udtænke deres første redningsmission.

Fliserne klikker nemt sammen med små magneter og er lette for små hænder at håndtere. Det giver børnene en følelse af mestring, for i disse byggerier kan de faktisk selv. Den følelse af “jeg kan selv” er guld værd i 3–5 årsalderen, og det er noget, jeg virkelig elsker ved Magna-Tiles generelt.

Leg der udvikler – uden at det skal være “pædagogisk”.

Noget af det gode ved den her leg er, at den føles fri og spontan, men bag kulissen sker der en masse vigtig udvikling og læring i det skjulte. Jeg kan se det på min 3 årige søn Valdemar, der koncentrerer sig intenst om at sætte fliserne rigtigt, så brandstationen ikke vælter. Jeg ser det også, når min 5 årige søn Villads planlægger, hvor brandbilen skal parkeres for at brandmanden ikke kommer for tæt på flammerne.

Børnene styrker eksempelvis:
• Finmotorikken og hånd-øje-koordinationen
• Rumlig forståelse og logisk tænkning
• Fantasi og kreative historiefortællinger

Men for børnene er det bare en sjov leg, og det er præcis sådan det skal være.

Når en brandstationen pludselig bliver en scene for empati og heltemod
Noget, der virkelig ramte mig lige i hjertet, var at se, hvordan mine to små drenge brugte deres leg til, at udtrykke omsorg og ansvar. I deres historier handlede det ikke bare om flammer og blink, det handlede om at hjælpe, redde, og tage sig af hinanden.

“Mor, vi redder hunden ud af huset. Den er bange, men vi hjælper den.”
“Han skal op af den lange stige – men jeg hjælper ham!”

Det er små, fine øjeblikke, hvor børns indlevelse og empati virkelig får lov til at komme i spil. Det gør mig tryg som Mor, at vide at de gennem lege også bearbejder, lærer og forstår den verden, som de er en del af.

En af de ting, jeg elsker ved Magna-Tiles generelt men som også gælder for disse to sæt, er den ro og fordybelse, som legen giver. Herhjemme kan mine drenge sidde længe og bygge, ændre, udtænke nye versioner af stationen og finde på spændende rollelege.
Det er ikke hektisk eller overgearet leg, eller jo, det kan det da være i nogle situationer, hvis en af dem kommer til at vælte byggeriet eller de bliver uvenner. 

Men for det meste er det en rolig form for leg, hvor de kan være til stede i nuet og finde glæde i deres egne idéer. Jeg kan mærke, at det giver dem både ro og selvtillid.

Selvom det vigtigste er, hvordan legen føles for børnene, så betyder det også noget, hvordan legetøjet passer ind i en travl hverdag. Og her passer Magna-Tiles rigtig godt ind!
Det er nemt at rydde op. Fliserne fylder ikke meget, og vi opbevarer dem blot i en kasse i reolen.

Det er holdbart og sikkert. Fliserne er uden skarpe kanter og holder til meget leg.
Der er ingen regler og legen skabes ud fra børnenes fantasi.
Det kan kombineres med andre Magna-Tiles-sæt, hvilket gør det muligt at bygge større og vildere, efterhånden som interessen vokser.

Vi har allerede kombineret de to nye sæt med temaet brand, men vi har også tænkt os at kombinere med nogle af vores andre dele.

Hvem henvender disse nye sæt sig til?

Efter min mening vil jeg sige, at brandstations sættene passer bedst fra 3 år og op. De er simple nok til, at selv de yngste kan være med, men på samme tid detaljeret nok til at 5–6 årige også bliver grebet af legen og byggeriet. Det er virkelig nogle sæt, der vokser med børnene og som kan bruges i mange forskellige legesituationer.

Har man ikke prøvet Magna-Tiles før, er dette en fantastisk introduktion – og hvis man allerede har basisfliser, kan en eller flere af Magna-Tiles nyhederne være et super supplement, der giver nye legemuligheder og temaer.

Når jeg sidder og observerer hvordan mine drenge samarbejder om, at bygge en garage til brandbilen, finde på redningsmissioner og hjælpe hinanden med at få fliserne til at sidde fast, så værdsætter jeg virkelig, hvor meget værdi der ligger i den her type leg.

Det er ikke bare et ligegyldigt sæt plastikfliser med magneter. Det er en åbning til fantasifulde universer, hvor børnene lærer, leger, prøver sig frem og bliver lidt klogere på både sig selv og hinanden.

Min kærlige anbefaling

Hvis du er på udkig efter legetøj, der ikke kun underholder, men også inspirerer og udvikler så er Magna-Tiles brandmands sættene et oplagt valg. Det er legetøj med hjertet på det rette sted, bygget til børns nysgerrighed og lysten til at gøre noget godt for andre.

Det skaber kvalitetstid, giver ro og stimulerer alt det, vi som forældre håber, at vores børn får med sig: kreativitet, samarbejde, mod, ansvar og glæde. En kæmpe anbefaling, både fra Mor og børn.

- Carina Lund, Anmelder

Magna-Tiles Brandstation - 50 dele - Billede 1

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Dino World

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Bilbane

Læs også vores FAQ om Magna-Tiles

Læs mere om leg og læring med Magna-Tiles

 

Anmeldelse af legetøjMagna-tiles

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen