Magna-Tiles Leg & Læring

Alder: Anbefales fra 3 år | Type: Magnetiske Konstruktionslegetøj | Læringskoncept: STEM/STEAM og fri fantasifuld leg...

"Efter at have undersøgt sættene meget grundigt, så er jeg virkelig imponeret. Det lever op til alle mine forventninger og meget mere til! Jeg kan derfor uden at tøve, stå inde for at anbefale Magna-Tiles til andre. Det vil skabe så meget glæde og spændende leg for børnene. Det er af den grund en rigtig god gaveidé, som børnene vil elske..."

Hvorfor skal man vælge Magna-Tiles?

Man skal vælge Magna-Tiles, fordi de er et stort hit og fordi det er noget fantastisk magnetlegetøj. Det kan bruges på et hav af forskellige måder og derfor er der også utrolig meget læring i, at lade børnene lege og udforske disse magnetbrikker.

Indholdet i den populære Metropolis æske

Hvem kan have glæde af Magna-Tiles?

Magna-Tiles, henvender sig til børn fra 3 år og opefter.

De mange spændende sæt henvender sig til både drenge og piger.

Magna-Tiles, rammer en utrolig bred målgruppe, da man kan bruge brikkerne på så mange forskellige måder og i forskellige situationer.

Transparente Magna-Tiles brikker man kan se igennem

De kan bruges til meget andet end blot leg og underholdning.

De magnetiske brikker kan også bruges i undervisningen, men det kommer jeg nærmere ind på længere nede i indslaget.

Henvender Magna-Tiles sig til børn med særlige behov?

Børn, unge og voksne med kognitive udfordringer, kan helt sikkert også få glæde af at bygge og konstruere med de magnetiske brikker fra Magna-Tiles.

Brikkerne er lette at holde ved og magneterne tiltrækkes nemt af hinanden. Det kræver derfor ikke nødvendigvis en god finmotorik, for at kunne samle flotte og dekorative figurer.

Indholdet i kassen med 100 transparente dele

Brikkerne har afrundede hjørner, så man ikke skære sig eller kommer til skade hvis man vælter byggerierne man har lavet.

Jeg er selv mor til en dreng med særlige behov, deriblandt Infantil autisme. Han har stor glæde af at bygge med disse brikker og det hjælper ham også, når jeg bruger dem til at visualisere forskellige matematikopgaver.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at Magna-Tiles også er gode til børn med særlige behov.

Særlige behov kan være rigtig mange forskellige ting, det kan bl.a. være sociale udfordringer, motoriske udfordringer, verbale udfordringer osv.

Magna-Tiles æskerne indeholder heldigvis ikke en manual, så barnet kan bruge de magnetiske brikker lige præcist som alderen og udviklingen tillader.

Magna-Tiles og holdbarhed?

Holdbarheden på Magna-Tiles brikkerne er utrolig god, de kan uden problemer bruges igen og igen, også til vildere lege eller store byggerier.

Man kan selvfølgelig altid risikere, at en enkelt brik eller to tager skade ved et uheldigt fald fra stor højde, eller hvis man træder på det.

Et stort landskab af Magna-Tiles og BRIO togskinner...
Kun fantasien sætter grænser :)

For at kunne lave denne opgave, så har jeg bygget rigtig meget med Magna-Tiles brikkerne.

Brikkerne er faldet ned fra borde, faldet ned fra køleskabet og de store byggerier på over 2 meter er også væltet, da min mindste søn så muligheden for at skubbe til det.

På trods af utrolig meget forskellig leg, så har jeg kun ødelagt én enkelt brik, som er gået i stykker i et hjørne.

Farveopdelt tog til transport af dine figurer

Det synes jeg virkelig fortæller noget om kvaliteten på disse produkter, jeg er meget imponeret over, hvor meget de holder til.

Magna-Tiles er i så god en kvalitet, at det ikke kun egner sig til private hjem, men de er også yderst velegnet til diverse institutioner.

Hvad er Magna-Tiles lavet af?

Magna-Tiles brikker er lavet af hård ABS-plast, i alle mulige flotte farver.

Magna-Tiles er selvfølgelig også CE mærket og indeholder hverken BPV, ftalater, PVC, latex eller andre giftige og skadelige materialer.

Får hjælp til de første figurer på Magna-tiles.com

Rengøring af Magna-Tiles, kan også blive nødvendigt, hvis man eksempelvis har haft brikkerne med udenfor.

De er heldigvis nemme og hurtige lige at tørre af med en fugtig klud og så kan legen hurtigt fortsætte igen.

Brikkerne må ikke nedsænkes i vand. Skulle det dog ske at en brik falder ned i vand, så sæt den til tørre lodret, så vandet kan løbe ud.

Alene eller sammen med vennerne?

De mange Magna-Tiles brikker er meget populære i de forskellige institutioner og også i de private hjem, både i Danmark men helt sikkert også i udlandet.

Nogle børn, kan godt lide at lege alene og på den måde virkelig forbyde sig i en leg eller et byggeri og nogen børn vil helst lege med andre børn. De mange magnetiske brikker kan sagtens bruges i leg, hvor flere børn leger og konstruerer sammen, men de kan helt sikkert også bruges af et enkelt barn.

Magna-Tiles er fantastisk til farvesorteringslege...

Barnet/børnene vil via legen bl.a. styrke og stimulere deres finmotorik, fordybelse, hånd-øje-koordination, tålmodighed, koncentration, logisk tænkning, problemløsning, fantasi og kreativitet.

Hvis flere børn bygger sammen, så vil de også styrke deres sociale kompetencer og samarbejde.

Hvad kan I lege og lære med Magna-Tiles?

I dette indlæg har jeg valgt at vise og fortælle jer, lidt om nogle af de mange sjove og lærerige ting, som man kan bruge Magna-Tiles til.

Både tal og bogstaver kan formes af de flotte magnetiske brikker

Det handler om at slippe fantasien og kreativiteten løs og tænke lidt ud af boksen. Der er helt sikkert mange flere sjove muligheder, end de eksempler som jeg har valgt at fortælle om her.

I er velkommen til at skrive en kommentar nederst i dette indlæg og fortælle om jeres egne erfaringer, eller gode idéer, så vi på den måde kan inspirere hinanden.

Kuglebaner/Labyrinter med Magna-Tiles.

Jeg har sammen med ældste min søn prøvet at lave tre forskellige slags kuglebaner med de magnetiske brikker.

Den første kuglebane, har vi lavet på køleskabet.

Her satte vi brikkerne skråt på køleskabet, så en bordtennisbold kunne rulle fra side til side.

Kommer det mon til at virke?

Magneterne på brikkerne, sidder rundt langs kanten af brikkerne og derfor kan de nemt sættes fast på køleskabet.

Det var derfor bare at gå i gang med byggeriet. Mit køleskab runder en del på lågen, hvilket gav lidt udfordringer, for brikkerne faldt ned nogle gange.

Kuglebane på køleskabet...

Men som I kan se på mine billeder, så lykkes det for os at lave en kuglebane, som bolden kunne trille igennem.

Anden kuglebane vi byggede, var nede i gulvhøjde. Her kan man bruge en papkasse eller en træplade, eller hvad man lige kan finde.

Vi fandt en papkasse og satte et par sko ind under den ene ende, så kassen kom til at stå lidt skråt.

Derefter samlede vi de mange Magna-Tiles brikker.

Vi valgte at lave et underlag af brikkerne først, da det gav et flot farvespil, derefter lavede vi zig zag sider på banen og en lille slut tunnel som bolden kunne trille ned af, efter banen var gennemført.

Kuglebane til bordtennisboldene...

Vi blev selv ret tilfreds med vores byggeri og boldene kunne let og elegant rulle igennem banen. Min lille drenge på 1 år, var også interesseret i at være med i legen, hvilket han selvfølgelig også fik lov til.

De mange flotte farver på banen fangede selvfølgelig også hans interesse og nysgerrighed.

Jo højere vinkel, jo mere fart på kuglerne...

Den tredje og sidste kuglebane, som vi har bygget er en bane der står på bordet.

På den måde synes jeg, at vi har præsenteret lidt forskellige muligheder for at bygge kuglebaner/labyrinter.

Denne bane fylder ikke ret meget og den er utrolig simpel at bygge. Tykkelsen på banen laver man ud fra hvilken bold eller kugle man vil bruge til banen.

Vi har i dette tilfælde valgt at lave nogle mindre kugler ud af sølvpapir.

Banen er mere holdbar end de to tidligere baner og det at lyset har mulighed for at skinne igennem banen, gør den bare endnu mere interessant.

En anderledes kuglebane med sølvpapirskugler

Magna-Tiles på lyspanel.

En anden spændende aktivitet man kan lave med Magna-Tiles er at bygge ovenpå et LED lyspanel. I vores leg har vi brugt et LED lyspanel fra TickiT.

Magna-Tiles på lyspanelet fra TickiT

Når man samler de transparente Magna-Tiles brikker på lyspanelet, så vil lyset lave et flot og hyggeligt farvespil i rummet.

Farverne bliver så flotte og interessante, når de lyses op. De forskellige byggerier og mønstre bliver simpelthen bare endnu flottere, når lyset skinner så smukt igennem brikkerne.

Jeg har heldigvis et stort lyspanel og det giver gode muligheder for store byggerier, ligegyldigt om man bygger i 2D eller 3D.

I denne leg har vi mest bygget i 2D, da vi synes det var flottest. Vi har som det ses på billederne bygget lidt af hvert bl.a. mønstre, dyr og figurer.

Magna-Tiles leg for de mindste børn

Magna-Tiles brikkerne kan også bruges til at lave en lang “domino” bane.

Banen laves ved at lave en lang række brikker efter hinanden, fladt på gulvet og så stille brikker lodret på en række.

Det bliver sjovt det her....

Når man vælter den første brik, vil man opleve at alle brikkerne vælter hurtigt efter hinanden.

Det ser flot ud og er uden tvivl noget, som de fleste børn gerne vil prøve igen og igen.

Dominoeffekten er igang... Hvem rejser mon brikkerne op igen bagefter?

Vi har også bygget en zoologisk have med forskellige indhegninger til diverse legetøjsdyr og så har vi bygget en iglo til isbjørne. Hvis man bare bruger sin fantasi, så kan man virkelig bygge alt med de magnetiske brikker.

Spækhuggeren på jagt i det mørkeblå hav

Alle Magna-Tiles brikkerne har små huller i hjørnerne. De er lige store nok til, at man kan komme en tynd snor igennem dem. Hvis I mangler noget dekoration til børneværelset eller til hobbyrummet, så kan I hænge nogle af brikkerne op på væggen eller op foran vinduet, så lyset kan skinne igennem dem.

Kan Magna-Tiles kombineres i en leg med biler eller tog?

Ork ja. Vi har bygget lidt forskellige byggerier som kan bruges til en leg med biler og/eller tog. Der er selvfølgelig mange flere muligheder, men jeg har valgt et par idéer ud.

En lækker bilrampe

Først har vi bygget en rampe, den var hurtig og simpel at bygge. Vi brugte heller ikke ret mange brikker til dette byggeri. Rampen kan bygges på mange forskellige måder, men vi har lavet den som ses på billedet.

Bilerne kan holde oppe på afsatsen og når de skubbes ned af rampen, suser de afsted.

Vi har også bygget et simpelt parkeringshus til bilerne. De fleste børn vil gerne bygge garager og lign. hvor de forskellige biler kan holde.

Et flot parkeringshus

I mange af vores byggerier forsøger vi at holde det simpelt, så alle børn kan være med. Parkeringshuset er ingen undtagelse. Der er plads til mange biler og vi har bygget det i flere etager.

Vi har selvfølgelig også bygget en togbane, her har vi bygget et større byggeri med Magna-Tiles brikkerne. Vi har bygget en bane over gulvhøjde, hvor vi har bygget en BRIO togbane ovenpå Magna-Tiles brikkerne.

Vi skulle være noget forsigtige, da vi byggede togbanen for at det hele ikke væltede. Det lykkes heldigvis at bygge det og det blev faktisk ret flot, hvis jeg selv skal sige det.

BRIO toget er på udflugt i det bakkede og takkede Magna-Tiles landskab

Det er sjovt at kombinere forskellige ting i legen. Hvis det er for svært at bygge togbanen oppe i højden, så kan man vælge at bygge BRIO togbanen på gulvet og blot bygge huse og broer hen over togbanen.

På den måde gør man også gøre legen lidt ekstra spændende.

BRIO og Magna-Tiles bygget sammen!

En mur af Magna-Tiles

Alt efter hvilket sæt, eller hvor mange sæt Magna-Tiles man har, så kan man bygge kæmpe byggerier.

Vi har bl.a. bygget et kæmpe kunstværk, det endte med at være 2,5 meter højt. Så vi måtte op og stå på en stol, for at bygge det færdigt.

Pas nu på det ikke vælter...

Byggeriet/kunstværket stod ikke op ad en væg eller noget, og det stod fint alligevel.

Det blev flot, for lyset skinnede flot igennem.

Magna-Tiles væg på over 2 meter

I kan selvfølgelig også bygge et stort slot eller noget andet spændende.

Vi har også lavet et mindre byggeri/kunstværk op ad et vindue, her blandede vi brikkerne, på den måde kan man virkelig se, hvor flot det er med de transparente brikker i forskellige farver.

Magna-Tiles 2D figurer i vinduet

Vi har desværre ikke en altandør/terrassedør, så vores byggeri kunne desværre ikke blive så stort. Men alt er bedre end ingenting.

Hvis man har et spejl, som går helt ned til gulvet, så kan man prøve at bygge ved siden af spejlet og se hvordan figuren ændre sig ved hjælp af spejlbilledet.

Det er en sjov og fangende leg, som med sikkerhed vil fange børnenes nysgerrighed.

Kan man bruge Magna-Tiles til undervisning og læring?

Ja, det kan man bestemt. Der er rigtig mange gode læringsmuligheder i disse brikker.

Her laves farvesortering på spejl med farvede vatkugler

Det afhænger selvfølgelig af barnets alder og niveau.

De mindre børn vil bl.a. kunne lære om farver. De kan lære at matche farverne, adskille farverne, udtale farverne og skrive/stave farverne.

Læreren eller forældrene, kan også prøve at bygge en simpel figur i 2D eller 3D og derefter kan børnene prøve, at bygge en figur helt magen til.

De mindre børn, kan også lære at tælle med de mange brikker.

Børnene kan lære om bogstaver på en sjovere måde, hvor de på samme tid udvikler deres finmotorik, dette kan bl.a. være ved at de bygger de forskellige bogstaver med magneterne.

Flere børn kan også prøve at bygge en lille forhindringsbane til LEGO figurere, så de kan skiftes til at og guide hinanden med en Lego figur igennem banen. På den måde kan børnene træne højre/venstre, op/ned og over/under.

De lidt større børn, kan bl.a. bruge brikkerne til at tydeliggøre matematiske opgaver.

Det kan være opgaver med at måle vinkler, måling af areal og rumfang. Fx. har vi i udmålingen af rumfang lavet regnestykket: højde x længde x bredde og derved fundet ud af, hvor meget en kasse kan indeholde i volumen (cm3, m3 osv.)

Dette kan selvfølgelig også gøres med mange forskellige former og figurer.

De større børn, kan også bruge Magna-Tiles sættet i fysiktimerne, det kan være i læring om magnetisme.

Simple iagttagelser kan lærer os om, hvorledes magnetisme "opfører" sig. Der er grundlæggende begreber, som man skal kende til for, at kunne beskæftige sig med magnetisme.

Hvordan opfører magnetisme sig?

Det kan bl.a. være:

En magnet har altid to poler, en nordpol og en sydpol.

Feltet går fra nordpol til sydpol.

To ens poler frastøder hinanden, mens to forskellige poler tiltrækker hinanden.

Jern bliver magnetisk, fordi småmagneterne i jernet orienterer sig i samme retning.

Kreative og dekorative Magna-Tiles

Andre dekorative eller sjove ideer med Magna-Tiles kunne bl.a. være, at lave vaser til evighedsblomster/tørrede blomster, som ikke kræver vand.

Man kan også lave en farverigt tandpastakrus, eller lave en holder til børnenes blyanter og farver.

Det handler simpelthen bare om at se muligheder, frem for begrænsninger.

Magna-Tiles er fantastisk legetøj

Magna-Tiles er virkelig noget fantastisk legetøj, som har så mange gode og lærerige muligheder for både børn og voksne. De voksne, vil nemlig have svært ved ikke at deltage i byggerierne.

Efter at have undersøgt sættene meget grundigt, så er jeg virkelig imponeret.

Det lever op til alle mine forventninger og meget mere til!

Her er både løveindhegning og pingvin-vandland i vores Magna-Tiles Zoo

Jeg kan derfor uden at tøve, stå inde for at anbefale Magna-Tiles til andre. Det vil skabe så meget glæde og spændende leg for børnene. Det er af den grund en rigtig god gaveidé, som børnene vil elske.

De største anbefalinger herfra og rigtig god leg!

- Carina Lund
Produktanmelder & Blogger for Legebyen.dk

Læs også FAQ med svar på mange spørgsmål om Magna-Tiles

BlogindlægCategory_blogindlægMagna-tiles

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen