Kontakt os
Og hvor alle stadig kan være med...
Vi har egentlig altid været glade for at spille spil, men i mange år var vores kendskab til brætspil begrænset til de allermest gængse, der står forrest på hylden i supermarkederne eller boghandlen – ofte quizspil eller lignende.
Så vi har spillet rigtigt meget Trivial Pursuit (i alle mulige udgaver), Cranium, Hint, Bezzerwizzer, Alias og så videre, og så videre.
Og ikke ét ondt ord om dem, det er gode spil, som vi stadig nyder at spille, men ofte er det meget af det samme, bare lidt anderledes – og mange af dem har desuden den ulempe, at de ikke fungerer super godt for 2 personer, hvilket gjorde at vi ikke fik spillet meget derhjemme.
Men for nogle år siden, da min kone Lisbeth gik en tur med naboen, og snakken af en eller anden grund faldt på spil, fandt hun ud af at naboerne også godt kunne lide at spille – og en månedlig spilleaftale blev hurtigt sat i værk.
Her blev vi introduceret til nogle (for os) helt nye typer spil, og dem blev vi hurtigt grebet af!
Sidenhen er brætspillene nærmest blevet en hobby, og vi har fået en masse spil, der egner sig godt til såvel 2 spillere så vel som flere. (se evt. mit tidligere blogindlæg om vores yndlings 2-personers spil her)
Det er disse gode ”introduktions-spil” jeg gerne vil dele med jer, så endnu flere kan ”se lyset”, og måske få prøvet nogle spil, de ellers ikke ville have tænkt på.
Nogle af dem, er de første spil som vores naboer introducerede os til, og andre er spil vi har fået sidenhen, men som vi har spillet med andre, som ikke har brætspil som hobby, så vi kan stå inde for at de hører til på denne liste.
Især vores forældre er blevet udsat for lidt af hvert! ?
Spillene er ikke listet i nogen bestemt rækkefølge, da smag og behag er forskellig, og spillene er i forskellige genrer, der kan tiltale forskellige mennesker.
Ticket To Ride: Europe
Et af de første spil, som naboerne udsatte os for, var Ticket To Ride: Europe.
Ticket to Ride er et spil med en fin blanding af strategi og held, hvor der skal trækkes kort (hvilket jo altid inkluderer en vis del held) og planlægges ruter.
I Ticket to Ride skal man lave togruter mellem forskellige byer i Europa (spillet fås i forskellige versioner, men det er Europa versionen vi har).
Man trækker nogle missionskort, hvor der står hvilke byer man skal forbinde, og så gælder det om at trække kort, der lader en bygge de ruter, man gerne vil bygge – men hvis en anden spiller bygger den rute man ville have, må man lave sine planer om, og måske tage en omvej.
Hvis man misser en mission, får man nemlig minuspoint!
Reglerne er tilpas simple til at alle kan lære det, men det er ikke sådan at spillet er for simpelt.
Faktisk ligger spillet i skrivende stund som 17. bedste familiespil i verdens største spildatabase, Boardgamegeek.com, og det vidner jo om, at selvom det er let at lære, er det utroligt langtidsholdbart.
Du kan læse en mere uddybende anmeldelse af Ticket To Ride: Europe her.
Bemærk at der, som tidligere nævnt, er et par forskellige versioner af Ticket To Ride, hvor Europa versionen nok er den bedste til 3-4 spillere (og også fin til 2), mens der er en, der hedder De Nordiske Lande (som er anmeldt her), hvor kortet er lidt mindre, så den egner sig glimrende hvis man oftest kun er 2 spillere – i den udgave kan man dog maksimalt være 3 deltagere, så veksler man mellem 2 og 4 spillere, bør man gå efter Europe.
Pandemic
Pandemic er endnu et af de spil, som vi blev introduceret til hos naboen. Pandemic er anderledes end ”almindelige” spil på den måde, at man arbejder sammen imod spillet.
I Pandemic er spillerne et team, som kæmper imod 4 forskellige sygdomme, der spreder sig i verden. Hver spiller har en bestemt rolle i teamet med tilhørende specialevner, som hjælper teamet med at bekæmpe sygdommene.
Lægen er f.eks. lidt bedre end de andre til at kurere sygdommene, mens ingeniøren nemmere kan sætte forskningsstationer op og koordinatoren kan flytte rundt med de andre spillere, så de nemmere kan mødes.
Det gælder nemlig om at lave vacciner til de 4 sygdomme, og her skal man samle kort i de 4 farver sygdommene har, og det kræver ofte at spillerne mødes et sted og udveksler kort, så man kan samle nok kort i samme farve hos én spiller.
Pandemic er et fantastisk spil efter vores mening – dog har det den lille ulempe (specielt i forhold til emnet i denne artikel) at hvis man som erfaren Pandemic spiller skal spille det med nye spillere, kan man godt komme til at ”overtage” spillet, da man oftest samarbejder om alle spilleres ture.
Det kan gøre at den erfarne spiller mere eller mindre dikterer hvad de andre skal gøre, så nye spillere kan føle sig lidt hensat til sidelinjen, og det er jo ikke morsomt.
Men er man som den erfarne spiller opmærksom på dette, kan man godt undgå det, så det bliver en god oplevelse for alle.
Du kan læse mere om Pandemic i denne spilanmeldelse.
Quacks of Quedlinburg (eller Kvaksalver på dansk)
Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver, oversat til dansk) er en helt anden type spil end man er vant til. Kvaksalver er et såkaldt ”push your luck” spil, hvor det sværeste i spillet er at stoppe mens legen er god ?
I Kvaksalver skal man trække små papbrikker op af en pose og placere dem på sin spillerplade, men trækker man for mange hvide brikker, springer man i luften, og får færre point i den runde.
Heldigvis går spillet over 9 runder, så man kan komme igen – og håbe på at modstanderne også ryger i luften i nogle af runderne.
Quacks of Quedlinburg er simpelt at lære, og efter de første 2-3 runder har man fanget hvordan det spilles, og så er det bare om at trække løs!
Det er ikke et spil, hvor der skal tænkes en hel masse, så hvis strategispillene ikke lige er noget, kan det være at "Quacks" er sagen.
Der er dog stadig valg at træffe, da man skal sørge for at sammensætte brikkerne i sin pose, så man har chance for at få så mange point som muligt, og det får man også en god fornemmelse for ret hurtigt.
Hvis din nysgerrighed er vakt, kan du læse en anmeldelse af spillet her.
Catan
Catan er en ægte klassiker, og også et af de spil som vi har lært hos vores naboer.
Det er et af de mest solgte spil i verden med over 32 millioner solgte spil, og det er oversat til over 40 forskellige sprog, og det opnår man ikke, hvis man henvender sig en snæver fanskare.
Catan er et strategisk spil, men på et niveau hvor alle kan være med.
Det er et af de spil, der lever op til ”let at lære, svært at mestre” talemåden, for selvom der indgår terninger, er det i høj grad spillernes valg, der afgør hvem, der hiver sejren i land.
Der er også masser af interaktion mellem spillerne, da man kan handle ressourcer med hinanden.
I Catan er man 3-4 spillere (eller 2 med lidt specialregler), der skal kæmpe om pladsen på øen Catan.
Man bygger huse og byer, og laver veje så man kan bygge flere huse og byer. Men til det skal man bruge ressourcer, og ressourcerne får man ved at bygge sine huse og byer, på de rigtige ressourcefelter.
I starten af hver spillers tur slås der med to terninger, og terningerne bestemmer så hvilke ressourcefelter, der giver udbytte. Derfor er der kamp om de felter, der giver udbytte på de mest sandsynlige terningkast – men man skal også huske at bruge sine ressourcer, for hver gang der slås 7, kommer røveren og tager halvdelen, hvis man har for mange.
Catan har en masse udvidelser, så det er virkeligt langtidsholdbart, og vil man gerne spille flere end 4 spillere, kan man købe udvidelser, der tillader at være 5-6 spillere.
Hvis det lyder som noget, der kunne være interessant, så kan du læse mere om det i denne anmeldelse.
The Crew
Jeg havde lidt debat med mig selv om, om The Crew hørte til på denne liste.
For det første er det et kortspil og ikke et brætspil, og for det andet ligner det ikke noget andet jeg har prøvet, så det er ikke rigtigt en introduktion til noget andet end sig selv.
Det er dog så godt og så let at lære, at det måtte med!
The Crew er noget så usædvanligt som et kortspil, hvor man skal samarbejde om at tage stik.
Det er en fordel at have spillet andre ”stik-kortspil” som f.eks. whist før, men alle mennesker kan lære det.
Det går i bund og grund ud på at bestemte spillere skal tage bestemte kort i deres stik, og det er op til alle at få det til at ske.
Man vinder eller taber sammen, så der skal samarbejdes om at de rigtige kort går til de rigtige spillere.
Lyder det forvirrende? Læs evt. anmeldelsen af det her, og se om det hjælper ?
Hvis ikke det gør det, så køb det og prøv det, for det koster ikke ret meget, og det er virkelig et godt spil! Det er nok det spil vi har spillet med flest forskellige, hvor alle har kunnet lide det.
Bemærk at der i anmeldelsen står at det kun fås på engelsk, men sidenhen er det blevet oversat til dansk.
Carcassonne
Carcassonne er endnu et af de spil, hvor reglerne er lette at lære, men hvor der er taktik nok til at det er langtidsholdbart.
Det har også et hav af udvidelser, hvis det skulle gå hen og blive ensformigt (hvilket ikke er sket for os endnu).
I Carcassonne skiftes man til at trække firkantede papbrikker med landskab på, og lægge dem til de brikker, der allerede er lagt.
På den måde bygger man ”spillepladen” undervejs i spillet. De forskellige landskabstyper på brikkerne skal selvfølgelig passe sammen, så hvis der går en vej ud af den ene side af brikken, kan den kun lægges op til en anden brik med vej på.
Hver spiller har så nogle små mænd, som de kan sætte på veje, byer osv. for at få point, men man kan kun få dem tilbage, når nogle bestemte kriterier er opfyldt, så man må vælge med omhu hvad man bruger sine mænd på.
Carcassonne kan bruges lidt som introduktion til ”worker placement” genren, hvor man har et antal brikker (arbejdere) som man bruger til at gøre bestemte ting.
I Carcassonne bruger man dem til at opnå point på de forskellige ting, i andre spil kan det være handlinger, de skal udføre, men princippet er lidt det samme. Det gælder om at finde ud af, hvordan man får mest ud af de arbejdere man har.
Carcassonne har også den store fordel at det fungerer rigtigt godt til 2 spillere, selvom det kan spilles af helt op til 5 spillere (og endda op til 6 hvis man køber den første udvidelse til det).
Du kan læse en mere detaljeret anmeldelse af Carcassonne her.
Splendor
Splendor er endnu et spil, der både fungerer godt med 2 eller flere spillere, og det er i hvert fald en fordel herhjemme.
I Splendor er man ædelstens-købmand, og spillet går ud på at samle kort med ædelsten på, så man hele tiden kan købe dyrere og dyrere ædelstene, der giver flere og flere point.
Splendor kan bruges som en let introduktion til ”engine building” genren, som generelt set går ud på at man bygger en ”maskine” af kort, som bliver større og bedre hele tiden.
I Splendor er ”maskinen” helt simpel – den består af ædelsten i forskellige farver, og de ædelsten man har, kan man bruge til at købe flere.
Det er let at lære og simpelt at spille, men der er stadig taktik i det. Og så tager det kun en halv times tid, så man kan nå flere spil i træk, hvis man skulle have brug for revanche ?
Du kan se flere detaljer i denne anmeldelse, hvis det lyder som noget for dig.
Vi nyder det i hvert fald meget, og har introduceret det til både forældre og venner med held.
Wingspan
Wingspan er et af vores nyeste bekendtskaber, da spillet er fra 2019, og det er først for ganske nyligt kommet i en dansk oversættelse.
Wingspan er også i ”engine building” genren, men denne gang skal vi ud at kigge på fugle.
I Wingspan skal man nemlig placere fugle i forskellige leveområder, og f.eks. forsøge at finde ud af om det vil være smartest at købe en fugl mere, eller få dem man har til at lægge æg.
Wingspan er utroligt flot, og de mange mange kort har alle forskellige fugle på med billeder, hvor i verden de lever (hvilket kun er info, dette bliver ikke brugt til noget i spillet) og en lille bonusinformation om hver fugl.
Men nu skal man ikke tro at man skal være fugleinteresseret for at gide at spille Wingspan, for man kan i princippet glemme alt om at det handler om fugle, og så bare spille det.
Det skader dog ikke at være lidt interesseret i fugle, og så nyder man måske de flotte illustrationer endnu mere.
Fuglene er alle nogle, der lever i Nordamerika (men mange af dem lever også andre steder i verden), men bliver man bidt af spillet, findes der to udvidelser (som dog ikke er oversat til dansk endnu), hvor den første er med europæiske fugle og den anden er med fugle fra Oceanien (Australien & New Zealand).
Vi har spillet Wingspan med flere forskellige, og alle har kunnet lide det, også dem der ikke ellers spiller den slags spil. Lyder det som noget for dig, kan du læse en mere detaljeret anmeldelse af det her.
Bonusinfo: Wingspan er pt. nr. 1 i kategorien "familiespil" på verdens største spilsite Boardgamegeek.com
7 Wonders / 7 Wonders Duel
Her tager jeg to spil sammen, da det ene er udledt af det andet.
7 Wonders er et spil fra 2010, som egentlig var opgivet til at kunne spilles af 2-7 spillere, men fordi man skulle bruge særregler for at kunne spille 2, og de ikke fungerede særligt godt, lavede man 7 Wonders Duel, som er en ren 2-personers udgave af spillet.
Måden man spiller dem på, er forskellige, men grund-idéen er den samme.
Vi lærte 7 Wonders Duel af kende først igennem vores veninde, som har skrevet denne anmeldelse af det, og vi er blevet rigtigt glade for det.
Vi har så efterfølgende lært det originale 7 Wonders at kende, og det er også godt, så derfor syntes jeg at de begge skulle nævnes her, så der er dækket ind fra 2-7 spillere.
Reglerne kan godt virke lidt snørklede til at starte med, men når man begynder at spille, falder det hele på plads – det er et af den slags spil, hvor det kan være lidt svært at læse sig til det hele, så man må prøve mens man læser, så går det meget bedre.
Af samme grund bliver det lidt svært at forklare hvad det går ud på, på nogle få linjer, så jeg vil foreslå at du læser denne anmeldelse, og danner dig et indtryk af, om det kunne være noget for dig.
En af de gode ting ved 7 Wonders er, at det går helt op til 7 spillere, så man kan spille det med mange forskellige grupper mennesker.
Small World
Small World er faktisk det eneste spil på listen, som vi havde inden vi begyndte at spille med vores naboer.
Det appellerer muligvis ikke til alle, men det er mest pga. temaet – vi er nemlig lidt ovre i fantasy genren her, hvor vi både har orker, trolde og elvere at rykke rundt med.
Er man ikke til fantasy, kan man dog godt give det et skud alligevel, for Small World er faktisk et ret sjovt spil, og selv vores forældre (som ikke just er til fantasy) vil gerne spille det.
Det hører under den kategori man vil kalde ”area control”, hvor det gælder om at vinde landområder og holde dem – lidt ligesom det gode gamle Risk.
Der er dog ikke megen lighed med Risk, for man skal ikke øge sine troppestyrker, eller slå med terninger for at vinde slag – man har et vist antal styrker, og man ved på forhånd hvor mange man skal bruge til at tage hvilke landområder, så der er ikke så meget held i det som i Risk.
Det tager heller ikke så lang tid – Risk kan nemt tage en halv dag, fordi det bølger frem og tilbage, hvor Small World spilles på 45-80 minutter alt efter hvor mange man er, da man spiller over et forudbestemt antal runder, og så ser hvem, der har flest point derefter.
Du kan læse mere om Small World her.
Vil være gode at starte med...
Det var mine bud på nogle gode brætspil, som vil være gode at starte med, hvis man vil prøve noget nyt. Alle kan de lige lidt mere end det gode gamle og til tider trivielle Matador.
Er der nogle spil jeg har glemt (eller ikke prøvet...)?
Skriv gerne en kommentar nedenfor – jeg vil altid gerne have idéer til, hvad det næste spil på reolen skal være ?
- Kim Larsen, Spilanmelder for Legebyen.dk
