Alder: Anbefales fra 4 år | Mærke: Hubelino | Materiale: ABS plast | Indhold: 585 dele | Produktionsland: Tyskland | Kompatibilitet: Passer sammen med BiOBUDDi & DUPLO
"Vi er blæst helt bagover for hvad en kuglebane kan byde på, og vi havde i vores vildeste fantasi ikke troet at en kuglebane af denne kaliber var til børn helt ned i 4-års alderen. De mange forskellige funktioner og overraskelser som kuglebanen byder på skal man selv opleve, og man opdager noget nyt i hver leg..."
En anmeldelse af Hubelino Mega kuglebanen
Vores søn, Mateo, der er 4 år gammel, er vokset fra alle sine kuglebaner herhjemme. Mateo elsker at bygge forskellige kuglebaner, hvor højdepunktet altid har været når kuglerne skal sendes afsted på en sjov tur fra toppen af kuglebanen, og hele vejen ned af den igen.
Mateo elsker at følge kuglerne hele vejen gennem kuglebanen, og samtidig eksperimentere med hvor mange kugler man kan sende afsted på kuglebanen på én gang. Mateos kuglebaner er så småt blevet overtaget af hans lillesøster, som nyder godt af de mange farver og sjove kuglebaner som han har haft.
Vi følte derfor tiden var inde til at introducere Mateo for en kuglebane der var
alderssvarende, og så måtte den nye kuglebane meget gerne indeholde sjove og
spændende elementer. Vi kiggede ikke længe før vi faldt over en utrolig spændende kuglebane, som så ud til at have alt hvad vi søgte. Hubelino Kuglebane Byggesæt med hele 585 dele, var kuglebanen vi hurtigt blev enige om så rigtig spændende ud.
Det praktiske om Hubelino Kuglebane Byggesættet
Hubelino kuglebanen er anbefalet fra + 4 år, og er produceret i ABS plast. Der følger en masse farverige klodser og byggedele med i kuglebane byggesættet, og så er hele sættet fuldstændigt kompatibelt med både LEGO DUPLO og BiOBUDDi byggeklodser.
Hele kuglebane byggesættet indeholder 585 dele - så der er altså INGEN undskyldning for at der er for lidt dele at bygge med - når den perfekte kuglebane skal bygges!
Det får du med:
- kuglebanedele
- specialdele
- byggeplader
- klodser
- kugler
- hæfte fyldt med byggeforslag
Der følger virkelig mange dele med i kuglebane byggesættet, og alle delene er i skønne farver. Der er i alt 26 kugler til kuglebanen, og der er rigeligt med plads og dele til at flere børn kan være med i legen og byggeprocessen omkring kuglebane byggesættet fra Hubelino.
Hubelino kuglebane byggesættet kommer i en stor og farverig æske, hvor der ikke bliver gemt meget til fantasien omkring indholdet i æsken. Alle delene er pakket forsvarligt ind, og det medfølgende hæfte med byggeforslag er prikken over í'et. Det hjælper barnet godt på vej, og giver grobund for barnets egne kreationer og ideer med kuglebanen.
Kuglebane byggesættet er produceret som et symbol på Hubelinos 10 års
fødselsdag, og man må sige at de har givet den gas i deres jubilæumsæske - med en super høj kvalitet og super lækre detaljer!
Sådan bygger du Hubelino Kuglebanen
Der er et væld af måder at bygge Hubelino kuglebanen på, og det er kun fantasien der sætter grænser. Vi var rigtig glade for det store og detaljeret hæfte med byggeforslag som fulgte med sættet, bygge forslagene er super gode og udfordrende. De forskellige måder at kunne bygge kuglebanen på sætter gang i fantasien, og de mange forskellige dele i sættet gør det bestemt til en rigtig sjov opgave!
Alle delene i sættet er kompatible med klodser fra LEGO DUPLO og BiOBUDDi - som for os - gjorde legen spændende og virkelig sjov. Vi fik prøvet delene fra sættet sammen med både LEGO DUPLO og BiOBUDDi, og der var ingen tvivl - delene fungerede super godt med begge slags byggeklodser. Hurtigt begyndte kreativiteten at blomstre, og nye kuglebaner blev bygget op.
Mateo syntes det var rigtig hyggeligt at bygge kuglebaner selv, men han nød også at have os med i legen. Vi kunne hele tiden drage nytte af hinandens sjove og til tider fjollede idéer, og resultatet var vidt forskellige og farverige kuglebaner hver gang.
Vi skulle naturligvis også prøve at bygge hele Hubelino kuglebanen, som den er illustreret på æsken og i hæftet med byggeforslag. Hele processen med at bygge kuglebanen i samarbejde med Mateo tog lidt over en halv time, og så stod den store kuglebane med hele 585 dele klar foran os på stuegulvet.
Vores oplevelse med Hubelino Kuglebane Byggesættet
Mateo nød virkelig at hjælpe til med at bygge den farverige kuglebane, og da den stod klar foran ham på stuegulvet - kunne han slet ikke vente med at komme i gang med legen. Vi fandt en skål frem til alle kuglerne, så de ikke endte rundt omkring i hele stuen, men at de var samlet ét sted. Mateo begyndte at sende én kugle afsted af gangen ned af kuglebanen, og hurtigt begyndte han at eksperimentere lidt. For hvor mange kugler kan man sende afsted ned af kuglebanen på én gang - og hvordan påvirker det farten på kuglerne? Mateo
blev hurtigt klogere, og foretrak at sende en enkelt kugle afsted af gangen.
Kuglerne kunne trille forskellige steder hen på kuglebanen, og flere af vejene var både snoede og satte godt med fart på de farverige kugler. Der kan også trykkes på en lille knap til slut på kuglebanen, og så bliver kuglen skudt op i luften og lander på kuglebanen igen - og ruller ud på endnu en tur.
Mateo var meget begejstret over den store kuglebane, hvor vi havde taget alle delene i brug. Vi som forældre var ekstremt begejstret over den gode kvalitet af de forskellige dele, og måden hvorpå kuglebanen kunne sammensættes på en sådan måde, at de forskellige dele ikke sad løst - eller kunne risikere at ødelægge legen. Det er et kæmpe plus, især når kuglebanen ikke lige kan bygges på to minutter.
I vores leg med kuglebanen snakkede vi om de forskellige farver, og så talte vi hvor hurtigt kuglerne kunne komme igennem hele kuglebanen. Det var super sjovt, og Mateo ville hele tiden slå den bedste tid. Vi øvede tallene på en sjov og legende måde - og den ene rekord prøvede vi at erstatte med det næste forsøg.
Legen med kuglebanen passer perfekt ind i hele S.T.E.A.M-konceptet, og udfordrer både Mateos ingeniør kundskaber (E) når han skal bygge de store kuglebaner. Mateo kan samtidig bygge med en kunstnerisk frihed (A), hvor intet i byggeprocessen er forkert. Mateo kan starte forfra på kuglebanerne hvis hans ideer ikke fungerer i praksis, og på den måde hurtigt kunne skabe nye og spændende kuglebaner.
Mateo er helt svær at få revet væk fra sin leg med kuglebanen, og han kan bruge flere timer på at bygge og udforske. Legen med kuglebanen er med til at sætte gang i fantasien, kreativiteten, hånd-øje koordination, og den logiske tænkning hos Mateo.
Vores vurdering af Hubelino Kuglebane Byggesættet
Mateo har virkelig moret sig i sine lege med Hubelino kuglebane byggesæt, som nu er fast inventar på hans værelse. Mateo nyder alt fra skabelsen af forskellige kuglebaner til den spændende og sjove leg med dem. Vi nyder som forældre at følge ham i hele processen, som vi er helt sikre på er givende på en god og lærerig måde.
De forskellige dele der hører til sættet er i en virkelig god kvalitet, og det er en kuglebane der kan tåle at blive bygget igen og igen. Vi er virkelig glade for at de forskellige dele på kuglebanen sidder så godt fast på hinanden som de gør, og dette er med til at sikre den gode leg uden afbrydelser.
Vi er blæst helt bagover for hvad en kuglebane kan byde på, og vi havde i vores vildeste fantasi ikke troet at en kuglebane af denne kaliber var til børn helt ned i 4-års alderen. De mange forskellige funktioner og overraskelser som kuglebanen byder på skal man selv opleve, og man opdager noget nyt i hver leg.
Hubelino kuglebane byggesættet er noget helt særligt, som er blevet ved med at overraske os alle sammen positivt herhjemme. Vi kan anbefale Hubelino kuglebane-byggesættet til alle bygge glade børn, som er den mest ultimative og sjove kuglebane vi har stiftet bekendtskab med.
- Camilla Jakobsen
Læs også anmeldelsen af Migoga Junior kuglebanen
Læs også anmeldelsen af Hubelino Starter kuglebanen
Læs også anmeldelsen af Hubelino Basis kuglebanen
Læs også anmeldelsen af Hubelino Pi kuglebanen