Hubelino Basis Kuglebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 - 12 år | Materiale: ABS plast | Antal: 1 æske med 123 dele | Læringskoncept: S.T.E.A.M.

"Det fornøjelige ved børn i den alder er, at de jo nemt kan have en god leg i gang, uden at den behøver at forandre sig særlig meget. Vi prøvede at kuglerne skulle trille “om kap”, at skubbe dem i gang for at se hvor meget fart de kunne få på også videre. Inger fik rigtig meget tid til at gå bare med den første bane vi byggede..."

Anmeldelse af Hubelino Kuglebane Byggesæt med 123 dele

Hverken Stine, Inger eller jeg havde nogensinde hørt om Hubelino, inden vi var så heldige at prøve kræfter med deres basis kuglebane-byggesæt, som indeholder 123 dele. Det må dog betegnes som en fejl, for Inger har haft rigtig meget fornøjelse med sættet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Hubelino nok må siges at være en 1-1 byggeklods der ligner LEGO Duplo.

På deres egen hjemmeside skriver de, at deres klodser er 100 % kompatible med de byggeklodser, som folk allerede kender.

Det som Hubelino dog udmærker sig i, er at de har lavet kuglebane-dele, som man kan bygge for sig selv eller bygge det sammen med de Duplo klodser, som nok er på de fleste danske børneværelser i forvejen. Hubelino sælger udover forskellige kuglebane sæt også “bare” byggeklodser.

Udpakning og indhold

Æsken med klodserne er en rigtig legetøjskasse - fyldt med farver og billeder af det legetøj som er indeni.

Inger elsker at lege med små kugler, enten ved at trille med dem eller putte dem i legetøjskopper og lignende. Så hun var meget spændt på at få åbnet op for kassen og se, hvilke farver de var i, og hvor mange der var.

De 123 klodser er samlet i 3-4 poser, som gør det lidt mere overskueligt, når man skal pakke det ud.

Det første Inger gjorde var dog at spørge “må jeg lige se, hvilken pose kuglerne er i?” og så gik jagten ellers efter dem.

Udover alle klodserne, er der et rigtig fint hæfte, som viser fire forskellige kuglebaner, som man kan bygge. Det var faktisk rigtig fint, for når man sidder der som forældre og Inger ret utålmodigt siger “Nu skal vi bygge en kæmpe bane”, så kan man godt få lidt præstationsangst :)

Ud af de 123 klodser er det næsten ligeligt fordelt mellem almindelige byggeklodser og så de “klodser”, som man bruger til at lave kuglebanen med.

Der er lige strækninger, små og store sving, u-vending mm. Der medfølger fem kugler i forskellige farver. Herudover medfølger der også to plader man kan bygge på.

Uden at vide om der reelt er forskel på Hubelino og DUPLO-klodser, så vil jeg sige, at man ikke kan se forskel. Dette er jo ret fedt, fordi det jo giver muligheden for at bygge en kæmpe bane - så længe man har kuglebane-elementer nok.

Vores oplevelse med Hubelino kuglebanen

Vi startede med at sidde og bladre lidt i hæftet med inspiration til baner. Der er fire baner, hvor der er en rigtig fin trin for trin guide til, hvordan man bygger banerne.

Da de er i flere “lag”, så var det lidt en udfordring for Inger selv at bygge banen, men vi lavede en fin arbejdsfordeling, hvor Inger fandt klodserne og jeg satte dem byggepladen. Inger var meget spændt på det færdige resultat, og flere gange undervejs, var vi altså nødt til lige at prøve og putte kuglerne på de enkelte banestykker der var placeret.

Desto længere vi kom med banen, jo mindre var tålmodigheden. Endelig var banen færdig - det tog vel gode ti minutter at bygge den.

Inger var klar med kuglerne “den gule først!”. Og så blev kugle efter kugle ellers sendt afsted.

Det fornøjelige ved børn i den alder er, at de jo nemt kan have en god leg i gang, uden at den behøver at forandre sig særlig meget. Vi prøvede at kuglerne skulle trille “om kap”, at skubbe dem i gang for at se hvor meget fart de kunne få på også videre. Inger fik rigtig meget tid til at gå bare med den første bane vi byggede.

Efter noget tid udbrød hun “skal vi lave en mega bane?”. Det kunne vi selvfølgelig godt, og så startede vi på ny med en af de baner, der så ud til at have et længere forløb.

Man kan sagtens lave sine egne baner, men det kræver lige lidt øvelse, hvis man vil lave lidt mere avancerede baner. Man skal jo lige huske, at kuglerne skal have nok fart på i løbet af banen, så de ikke pludselig stopper halvvejs.

Men også til denne del, synes jeg faktisk, at vi har fået rigtig meget tid til at gå med Hubelino sættet. Vi har endda været så frække, at vi har tilført nogle DUPLO klodser, som vi havde i forvejen :) Efterhånden har vi leget så meget med det, at Inger godt selv kan lave sin egen bane - eller det vil sige, at det mest bare er en lang rampe :)

Men jeg synes faktisk, at tilførslen af nogle kugler og en kuglebane, inviterer til en anden form for kreativitet, end man ser når vi leger med almindeligt DUPLO. Så stor ros for dette til Hubelino.

Opsummering

Som opsummering må jeg sige, at Inger har rigtig meget fornøjelse ud af Hubelino kuglebane-byggesættet.

Dette sæt har en rigtig god størrelse, som er medvirkende til, at man kan få gang i en ordentlig størrelse bane. Samtidig, så er det et plus, at det har samme format som DUPLO klodsen, fordi man mere eller mindre bare kan kaste sig ud i det, fordi det er så velkendt en byggeklods :)

Varm anbefaling herfra!

- Anders Østergaard

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjHubelino

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen