Hubelino kuglebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Mærke: ABS plast | Kompatibilitet: Passer sammen med BiOBUDDi & DUPLO | Produktionsland: Tyskland | Mærke: Hubelino

"Vi har haft stor glæde af at teste og anmelde Hubelino Kuglebaner og mange timers sjov og kreativ leg. Børnene var meget interesseret i at bygge banerne større og større og da de til sidst ikke havde flere byggeklodser tilbage fra Hubelino sættene, så var det heldigt at klodserne fra LEGO DUBLO og klodserne fra BiOBUDDi også passer perfekt dertil, så byggeriet kunne fortsætte længere op i højderne..."

En anmeldelse af Hubelino's kuglebaner

Hubelino har inspireret byggelystne børn siden 2008 med deres sjove kuglebane konstruktionssæt.

Produkterne til konstruktionsleg er 100% kompatible med klodserne fra eksempelvis LEGO DUPLO og BiOBUDDi, som også producerer de store plastikklodser.

Med de justerbare kuglebaneelementer, hvor intet ryster eller glider fra hinanden, kan de små bygherrer kaste sig ud i en farverig fornøjelse af kuglebanebyggeri.

Hubelino klodserne bliver fremstillet i Tyskland, af miljøvenligt genbrugbart ABS plast og overholder de højeste sikkerhedsstandarder. - Hubelino har stor fokus på bæredygtighed.

Hubelino Kuglebaner henvender sig til børn fra 4 år og opefter.

Sættene indeholder alle de elementer der skal bruges, for at bygge en kuglebane, det eneste du selv behøver at tilføje, er en lille smule fantasi og kreativitet.

Man kan nemt kombinere flere forskellige kuglebanesæt fra Hubelino, for at bygge en endnu større og flottere kuglebane eller for at bygge flere forskellige kuglebaner der løber hen over hinanden eller ved siden af hinanden.

Hos Legebyen.dk sælges mange forskellige Hubelino kuglebaner og der sælges også forskellige ekstra dele bl.a. byggeplader, ekstra byggeklodser og ekstra kugler, så du kan lade flere kugler rulle igennem banerne på samme tid.

Hubelino kuglebaner styrker og stimulerer nysgerrigheden, kreativiteten, fantasien og finmotorikken.

Hubelino kuglebaner udfordrer også tålmodigheden og præcisionen, som er en rigtig god øvelse for alle børn og endda også de voksne.

Byggeklodserne der bruges til at få kuglebanen op i højden, er i disse sæt hvide og alle elementerne til selve kuglebanen er røde, blå, grønne og gule.

Derudover er der byggeplader med i sættene, som er grønne.

Vores oplevelse af Hubelino kuglebaner er positiv

Lige da vi modtog kasserne, synes vi ikke at det så ud af meget, fordi det var meget små kasser. Men vi tog fejl.

Vi startede med at holde sættene adskilt og så byggede vi først de baner der er vist på kasserne.

Der medfølger ikke en detaljeret vejledning, som man er vant til fra Lego produkterne. I starten synes min store søn at vejledningen manglede, men allerede efter få minutter havde han glemt alt om det og så var byggeriet igang. Vi startede med at bygge banerne som ses på kasserne, det var nemt at bygge dem bare ved at se på kasserne.

Efter at have bygget de baner der er vist på kasserne og leget med dem, begyndte vi at bygge forskellige baner ud fra kreativiteten og fantasien, stadig med sættene afskilt.

Grunden til at jeg holdt sættene afskilt var, for at se om børnene kunne bruge fantasien og finde på baner selv, også når det var et mindre sæt.

Det var intet problem. Hubelino Kuglebane elementerne giver rig mulighed for at ændre på banerne og det er derfor intet problem selv at finde på andre baner. Efter flere timers sjov og kreativ leg med sættene afskilt, fik de lov til at blande sættene sammen.

Så åbnede der sig nye muligheder for at bygge større og mere komplicerede kuglebaner.

Der er mange forskellige bane elementer fx. vipper, lige baner, store sving, små sving, store bakker og små bakker og så er der en start klods og en slut klods. Derudover var der to kugler til hver af sættene. Der er derfor rig mulighed for at bruge fantasien og kreativiteten og bygge den sejeste og vildeste Hubelino Kuglebane.

Børnene var meget interesseret i at bygge banerne større og større og da de til sidst ikke havde flere byggeklodser tilbage fra Hubelino sættene, så var det heldigt at klodserne fra LEGO DUBLO og klodserne fra BiOBUDDi også passer perfekt dertil, så byggeriet kunne fortsætte længere op i højderne.

Hubelino Kuglebaner kan holde til virkelig meget, det er mere eller mindre umuligt at ødelægge delene. Kuglebanerne kan bruges både inde og udenfor, og det kan endda også bruges i vand. I modsætning til mange andre kuglebaner, så henvender Hubelino Kuglebanerne sig til en bredere aldersgruppe hvor både de små og store børn og endda de voksne, kan være kreative og lege i mange timer.

Hubelino Kuglebanerne er høj kvalitet og flotte farver.

Det er en stor fordel at Hubelino byggeklodserne er store klodser, så er det let at bygge for selv de mindste børn og det er lettere at flytte kuglebanen uden at den går i stykker.

En anden fordel ved de store klodser er, at de er nemmere at skille fra hinanden når kuglebanen skal bygges om eller bygges forfra.

Min store søn har infantil autisme og han har derfor meget svært ved at indgå i rollelege og fantasi lege med jævnaldrende børn. Han vil af den grund oftest foretrække aktiviteter, som at stable genstande eller lægge ting i række, eller opgaver hvor man skal sortere.

Han har derfor stor glæde af at konstruere og bygge. Generelt opgaver og lege hvor han kan fordybe sig i det og hvor legen skal ende ud i et produkt, det kan fx. være en kuglebane, hvor målet selvfølgelig er, at kuglerne kan rulle hele vejen igennem banen uden at falde ned ad banen eller stoppe halvvejs.

Jeg har erfaret, at mange børn med autisme, ADHD og andre kognitive udfordringer, har stor glæde af at kunne mestre en opgave som fx at kunne bygge en kuglebane, uden de nødvendigvis behøver indgå i sociale fællesskaber.

Dermed ikke sagt at man ikke kan være flere om at lege og bygge Hubelino Kuglebaner, det kan man helt sikkert, men blot at dette legetøj også henvender sig til de børn som har ekstra udfordringer i hverdagen og som af en eller anden grund gerne vil lege alene.

Vi har haft stor glæde af at teste og anmelde Hubelino's Kuglebaner og mange timers sjov og kreativ leg.

Hubelino Kuglebaner er en rigtig god idé, hvis I mangler noget at købe i fødselsdagsgave eller julegave, eller hvis I bare ønsker at gøre et barn rigtig glad.

Kuglebanerne vil uden tvivl skabe glæde hos alle børn. De fleste børn kan godt lide at bygge og samle ting og med kuglebanerne fra Hubelino vil du sikre mange timers leg og gode stunder.

Vi kan 100% anbefale Kuglebanerne fra Hubelino!

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Hubelino Basis kuglebanen

Læs også anmeldelsen af Hubelino Pi kuglebanesæt

Læs også anmeldelsen af Quercetti Migoga Ocean kuglebanen

Læs også anmeldelsen af VIGAs aktivitetskasse

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjHubelino

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen