Zoobaloo spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Spilletid: Ca. 20 - 30 min | Mærke: Spilbræt | Antal: 1 spil i æske.

"Dette spil kan være med til at lære kommende skolebørn til at tænke en smule strategisk, uden de egentlig ved at det er det de gør. Det ville også være et super godt spil at anvende i undervisningen i indskolingen, hvor man kunne snakke med børnene om hvis der er mange store dyr og få små og omvendt, hvordan passer de så ind og hvorfor og hvorfor ikke. Alt i alt er Zoobaloo et rigtig fint og godt børnespil. Det er med simple regler, man bestemmer selv hvor mange runder. Man har stor mulighed for at tilpasse spillet efter behov. Det syntes jeg er genialt"

En spilanmeldelse af Zoobaloo

Så blev det tid til endnu engang at teste et spil modtaget af legebyen.dk. Denne gang skulle vi afprøve Zoobaloo. Det var igen blevet tid til weekend. Og weekenderne herhjemme er lig med at afprøve spil fra legebyen.dk. Min søn på 5 år, var med til at spille spillet og senere hen, valgte min datter på 8 at være med. Så vi gjorde klar med lidt hygge snolder, chips og noget at drikke. Og så var vi eller klar til at spille Zoobaloo.

Indhold i æsken 

  • 30 trædyr
  • 6 tømmerflåder
  • 30 dyrekort
  • 18 vinderpoint
  • 8 jetoner
  • 1 timeglas
  • Danske spilleregler

Sådan spiller man Zoobaloo

Hvor mange dyr kan der være på en tømmerflåde?

I Zoobaloo gælder det om at få plads til så mange dyr som muligt i tømmerflåden. Det er nemlig ikke sikkert at alle dyr nødvendigvis kan være på tømmerflåden samtidig.

Spillet går ud på, at alle præsenteres for nogle dyr og en tømmerflåde og så skal man vurdere, om dyrene kan være i tømmerflåden eller ej.

Hver spiller får udleveret en 2 jetoner, en der betyder ja og en der betyder nej. Herefter lægger man et trædyr tilsvarende det dyr kortene viser. Der skal ligge trædyr på alle kort.

Man vælger også en tilfældig tømmerflåde som lægges, så alle spillere kan nå denne. Tømmerflåderne er forskellige og har forskellige former.  Timeglasset stilles ved siden af tømmerflåden. Og så er man klar til at spille Zoobaloo.

Nu skal hver spillere med sine jetoner, stemme på om man tror at de dyr der ligger rundt om tømmerflåden, kan være inde i tømmerflåden. Hvis man tror alle dyrene kan være derinde, stemmer man ja. Man vender sin jeton nedad, så svaret ikke er synligt for andre spillere. Tror man ikke der er plads til alle dyrene, så stemmer man nej og vender stadig jeton nedad, så denne ikke er synlig for de andre spillere.

Man vender derefter sin jeton om på samme tid. Har begge spillere svaret ja, skal der tillægges et nyt dyr til tømmerflåden og der stemmes på ny. Stemmer begge nej, stemmer man igen på ny.

Er der uenighed, så skal den spiller der har sagt ja, nu forsøge at få alle dyrene til at være på tømmerflåden på tid.

Så alle dyrene bliver taget af kortene og givet til den spiller eller spillere som nu skal forsøge at få alle dyrene til at være der.

Når man det inden tiden er udløbet, får man et point. Man kan derfor spille spillet over flere runder og til sidst opgøre sine point.

Vurdering af spillet 

Æsken som spillet ankommer i, er meget tiltagende. Den består af en masse flotte lyse farver og især den gule farve der er hele vejen rundt om æsken, er med til at tiltrække små børneøjne og nysgerrige blikke. Ikke mindst er der afbilledet udenpå æsken en masse skønne dyr på en tømmerflåde.

I Zoobaloo skal børnene vurdere rumfanget (størrelsen på tømmerflåden) og hvilken risiko der er ved at tilføje flere dyr. Dette er en god øvelse for børn.

Spillet siges at være fra 5 år og dette syntes jeg er meget passende. Jeg spillede sammen med min dreng på 5 og han syntes det var vældig sjovt, når man skulle vælge ja eller nej til om dyrene kunne være på tømmerflåden og ikke desto mindre at vi ikke måtte vise det til hinanden.

Jeg spillede som sagt med min dreng på 5 i de første par spil, bare os to. Jeg vil sige at spillet spilles bedst ved 3 eller flere spillere.

Når man kun spiller to, så kan det tage rigtig lang tid inden man enten skal tilføje et nyt dyr på tømmerflåden, fordi begge enten siger ja eller nej. Og så kan tålmodigheden godt være en udfordring når man er en dreng på 5 år. Jeg valgte også ikke altid at bruge timeglasset når det var hans tur, til at prøve at få alle dyrene til at være på tømmerflåden, fordi han næsten ikke kunne koncentrere sig, når den blev sat i gang.

Vi spillede efterfølgende et spil, hvor min datter på 8 også var med. Og her var der mere flow i spillet. Fordi man oftere ikke havde svaret det samme, når man vendte sine brikker om og derfor skabte mere flow i spillet.

Man kunne også sagtens, syntes jeg, have hver sin tømmerflåde og så bare ligge alle dyrene på midten af bordet og så skulle man vurdere ud fra sin egen tømmerflåde. Dette ville også kunne skabe mere flow i forbindelse med pointene, der bliver uddelt. Og også kunne ramme de lidt ældre børn i dette spil.

Konceptet i Zoobaloo minder meget om Tetris. I spillet her skal man også prøve, ligesom i Tetris, at få brikker til at passe sammen – her er det bare i en børnevenlig udgave.

De skal prøve og skabe sig et overblik over hvor store dyrene er, og hvordan disse ser ud til at kunne placeres på tømmerflåden, og igennem dette vurdere om man skal sige ja eller nej, når brikkerne skal vendes.

Det er en god øvelse til børn og derfor syntes jeg også at aldersmæssigt fra fem år er super godt. Det er som regel, lige omkring den alder at børnene skal starte i skole. Dette spil kan være med til at lære kommende skolebørn til at tænke en smule strategisk, uden de egentlig ved at det er det de gør. Det ville også være et super godt spil at anvende i undervisningen i indskolingen, hvor man kunne snakke med børnene om hvis der er mange store dyr og få små og omvendt, hvordan passer de så ind og hvorfor og hvorfor ikke.

Alt i alt er Zoobaloo et rigtig fint og godt børnespil. Det er med simple regler, man bestemmer selv hvor mange runder. Man har stor mulighed for at tilpasse spillet efter behov. Det syntes jeg er genialt.

Så mangler I rigtig venligt, farverigt og sødt børnespil, så skal I købe Zoobaloo.

- Anita Andreasen 

 

Læs også spilanmeldelsen af Bucket King

Læs også spilanmeldelsen af Go Go Eskimo 

Læs også spilanmeldelsen af Operation!

 

Anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen