Bucket King spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Spilletid: Ca. 30 - 60 min | Mærke: Spilbræt / Lautapelit | Antal: 1 spil i æske.

"Det er på en måde en blanding af klodsmajor og UNO. Den har elementet fra klodsmajor med farverne og at man skal fjerne en bestemt farve, hvis man ikke længere kan spille den farve kort. Der er noget genkendelighed ved at det er med kort som har en lighed med UNO kortene. Jeg syntes spillet er genialt til at lære børnene og plusse, samtidig med at det er et spil hvor alle spillere har lige stor chance for at vinde. Dette gjorde også at min datter ikke bare gav op, fordi man som voksen er bedre til og regne end børn. Jeg elsker børnespil, hvor at alle spillere, børn som voksen, har lige store chancer for at vinde"

En spilanmeldelse af Bucket King

Vi har for lidt tid siden modtaget ”Bucket king” fra legebyen. Dette spil fandt min datter på 8 år med det samme interessant, inden vi overhovedet havde prøvet at spille spillet.

Spillet ankommer i en fin kvadratisk æske. Der er på æsken afbilledet en hamster med boksehandsker og en masse små farverige spande, der leder en hen på titlen af spillet. Nemlig ”Bucket King” Ydermere indikeres der på æsken af spillereglerne forekommer i æsken på dansk, svensk, norsk og finsk.

Indhold i æsken

  • 12 gule spande
  • 12 grønne spande
  • 12 lilla spande
  • 12 blå spande
  • 12 røde spande
  • Spandene er i hård plastik.
  • Kort med tallene fra 1-8
  • Røde kort med kænguru
  • Gule kort med stinkdyr
  • Blå kort med en hund
  • Lilla kort med hamster
  • Grønne kort med en bæver

Alle dyrene har desuden boksehandsker på. Desuden finder man i æsken Spillereglerne på finsk, norsk, dansk og svensk.

Spilleregler

Hver spiller får tildelt et vis antal spande, alt efter hvor mange spillere man er:

2-4 spillere: 15 spande hver, 3 i hver farve

5-6 spillere: 10 spande til hver, 2 i hver farve

Herefter får hver spillere tildelt 10 kort (dette er uanset antallet af spillere)

Inden spillet rigtig kan gå i gang, skal hver spiller nu sætte sine spande op i en pyramide, så pyramiden til sidst står med 1 spand i toppen. Alle spillere tager først deres kort op på hånden, og sortere dem i farver. Herefter skal man prøve og lave sin pyramide, efter hvad farver man har af kort. De kort, hvor man har mange i samme farve, kan det være smart at sætte sine spande nederste i pyramiden. Og de kort hvor man enten har meget få i farven eller slet ingen i den farve, sætter man øverste i pyramiden. Dog skal man stadig prøve og blande spandene i pyramiden, så man f.eks. ikke har sat alle de grønne spande i bunden af pyramiden.

Yderligere blandes de resterende kort og lægges i en bunke på midten af bordet

Herefter kan spillet rigtig gå i gang.

Vi var 2 spillere til og spille spillet.

Den første spiller vælger at spille et kort og lægge det ned foran sig og sige tallet.

Eks. Spiller 1 spiller et kort med værdien 3 i farven gul, fordi spiller 1 har mange kort i farven gul. Herefter skal spiller 1, straks trække et nyt kort fra bunken. Nu skal spillere 2 spille en værdi der er højere end 3. Så spiller 2 spiller et gult kort med værdien 4, og trækker et nyt kort fra bunken.

Så er det igen spiller 1 tur. Spiller 1 spiller nu et gul kort med værdien 7. Spillere 1 skal nu plusse det tidligere kort som var 3, med 8 og siger højt 11 og trækker efterfølgende et nyt kort fra bunken. Så er det igen spillere 2 tur. Spiller 2 har kun et gult kort med tallet 6, og plusser spiller 2 den med sit tidligere spillet kort som var 4, giver dette kun 10. Derfor bliver spiller 2 nød til at sige pas.

Nu skal spiller 2 fjerne en gul spand fra sin pyramide. Spiller 2 er heldig hvis den har en gul spand øverste i sin pyramide. Ellers er spiller 2 nød til og prøve og fjeren en gul spand, der hvor der står en gul spand.

Spiller 2, fjerner en gul spand, der står på tredje række i pyramiden i siden. Da spiller 2 fjerner denne, falder der yderligere 4 spande ned. Alle de spande der falder ned nu ude af spillet.

Herefter er det til gengæld spiller 2 tur til at bestemme hvilken farve der nu skal spilles. Og ovenstående gentages.

Det skal lige nævnes at der må spilles 1-3 kort pr gang, men man må stadig kun trække 1 kort op, selvom man har smidt 3 kort. Derfor skal denne handling bruges med omtanke, da spillerne lige pludselig kan stå i den situation at have meget lidt kort tilbage på hånden.

Ved flere end 2 spillere skifter man retning hver gang der spilles 2-3 kort.

Der. Desuden hvis en spiller fjerner en spand i sin pyramide, og dette medfører at pyramiden bliver delt i 2 eller at en spand står alene og der kan stå en spand imellem, fjernes den ene del af pyramiden eller den enkelte spand som står alene.

Er der ikke flere kort tilbage i bunken, blander man de brugte kort og så er man klar igen.

Den spiller der har flest spande tilbage har vundet. Man kan også variere spillet ved at spille flere spil efter hinanden f.eks., kunne man sige 5 runder og så efter hver runde skrive hvor mange spande den anden spiller har tilbage.

Vurdering af spillet

Jeg spillede som sagt spillet med min datter som er 8 år og går i 2.klasse. Spillet indikerer at den kan spilles fra 8 år og opefter.

Dette er meget aldersvarende. Spillet kræver også at man har lært at regne og kan plusse. Eller dette er med til at hvis der er børn med, så kan de selv spille uden og skulle have hjælp fra en voksen.

Som sagt fandt min datter dette spil meget interessant inden vi overhovedet havde formået at spille det. Og dette har holdt ved.

Dette er et af de spil, hun tit spørger om vi ikke kan spille. Det kan jeg ærgerlig talt godt forstå.

Det er på en måde en blanding af klodsmajor og UNO. Den har elementet fra klodsmajor med farverne og at man skal fjerne en bestemt farve, hvis man ikke længere kan spille den farve kort.

Der er noget genkendelighed ved at det er med kort som har en lighed med UNO kortene.

Jeg syntes spillet er genialt til at lære børnene og plusse, samtidig med at det er et spil hvor alle spillere har lige stor chance for at vinde. Dette gjorde også at min datter ikke bare gav op, fordi man som voksen er bedre til og regne end børn. Jeg elsker børnespil, hvor at alle spillere, børn som voksen, har lige store chancer for at vinde.

Desuden er jeg lærer. Dog ikke i matematik, men jeg finder virkelig dette spil egnet, som et spil der kunne indgå i undervisningen fra 2-5 klassetrin. Det skal i hvert fald anbefales til mine Matematik kollegaer.

Alt i alt er dette blevet et spil hjemme hos os, som ofte bliver hevet ned fra spillehylde og fundet frem når der skal spille og hygges. Kæmpe stor anbefaling herfra og skynd Jer så afsted og køb den før din nabo.

- Anita Andreasen

Læs også spilanmeldelsen af Pet Shop

Læs også spilanmeldelsen af Go Go Eskimo

Læs også spilanmeldelsen af Throw Throw Burrito

Anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen