Alder: Anbefales fra 3 år | Mærke: Achoka | Materiale: Polyester, Fleece & Vinyl (100 % PVC og ftalat fri) | Funktion: Til leg med biler og figurer
"Legetæpper kan som udgangspunkt bruges til både drenge og piger i alle aldre. Et legetæppe henvender sig dog typisk til børn fra omkring 2-3 år, som kan lide at udfolde sin fantasi og lege rollelege i flere dimensioner. Man skal dog altid huske, at alle børn er forskellige, og de udvikler sig i hver deres tempo. Da alle børn er forskellige, er der også stor forskel på, hvor tidligt det individuelle barn vil have gavn af et legetæppe, men også hvor længe det er interessant for barnet, at lege med/på tæppet..."
En anmeldelse af legetæpper fra Acholka
Langt de fleste af os, kan tænke tilbage på vores barndom og huske de klassiske legetæpper med bilbaner, som mange af os havde liggende på gulvet på værelset.
Disse legetæpper er på ingen måde gået af mode og de købes nu i mange forskellige kvaliteter og med mange forskellige motiver.
Fælles for de mange legetæpper er, at de stadig er et hit hos børnene. De fleste børn elsker, at lege på gulvet, så hvorfor ikke gøre gulvet mere behageligt og oplagt til rollelege, med et af disse legetæpper.
I denne anmeldelse har jeg set nærmere på tre forskellige legetæpper, som alle skaber stor glæde herhjemme.
De tre forskellige legetæpper er følgende:
Legetæppe nr 1 er et utrolig blødt og lækkert legetæppe med motiv af hele verden med blåt hav omkring. Legetæppet måler 1 m x 1,5 m. På undersiden af tæppet er der skridsikre dutter, så tæppet ligger godt og sikkert på gulvet.
Det blå legetæppe har et motiv af hele verden, men derudover er der også motiver af en lang række forskellige vilde dyr, placeret på de lande, hvor de lever.
Dette legetæppe har Villads inde på sit værelse, da han ofte leger med forskellige figurer af dyr og det er oplagt, at kombinere disse lege med det fine tæppe.
Villads er glad for dette legetæppe og hans nysgerrighed bliver vækket, når han kigger på de mange lande og dyr.
Legetæppet indbyder derfor ikke blot til leg, men også til ny og spændende læring om verdens lande og de mange vilde dyr.Efter at Villads har fået dette legetæppe, så er han blevet rigtig dygtig til, at benævne og kende forskel på verdens vilde dyr og vi kan snakke om, hvor de mange dyr lever, hvad de spiser mm.
Vi taler selvfølgelig også om verdens lande, da det er svært at undgå. Villads er nysgerrig og stiller mange gode spørgsmål.
Et virkelig fint legetæppe med mange muligheder for, at kombinere leg og læring.
Legetæppe nr 2 er endnu et utrolig blødt legetæppe, men med en bilbane som motiv. Legetæppet måler 1 m x 1,5 m. På undersiden af tæppet er der skridsikre dutter, så tæppet ligger godt og sikkert på gulvet.
De fleste af os kender til de klassiske bilbanetæpper, som har været populære i mange mange år.
Villads er 3 år og i en perfekt alder til, at lege med biler på et biltæppe. Jeg har derfor søgt efter et bilbanetæppe, men jeg har været udfordret, da jeg ikke ønskede et tyndt og ru tæppe, men derimod et flot, blødt og behageligt bilbanetæppe og det har jeg nu fundet hos Legebyen.dk.
Det ultra bløde biltæppe er behageligt, at sidde på og kravle på. Selvom tæppet er tykkere end andre bilbanetæpper, så er det på ingen måde et minus, hvis man spørger mig. Jeg ser det som en stor fordel, at det er dejligt at lege på og bilerne kører perfekt rundt på banen.
Villads nyder, at lege med sine biler på tæppet og rollelegene får frit spil, når bilerne og motorcyklerne suser afsted.
Tæppet med bilbanen har en fast plads på gulvet i stuen, da den lækre kvalitet på tæppet gør, at det også kan bruges til når lillebror på 9 mdr, ligger ned og leger.
Tæppet kan nemt og ubesværet rulles sammen, hvis ikke man ønsker, at have tæppet liggende.
Et rigtig behageligt bilbanetæppe med et flot motiv og en lækker kvalitet.
Legetæppe nr 3 er et udendørs bilbanetæppe af vinyl.
Dette bilbanetæppe måler også 1 m x 1,5 m.
Bilbanetæppet lavet af vinyl, føles som en tyk voksdug og det er nemt, at rulle ud og rulle sammen igen, når det skal pakke væk efter legen.
Vinyl tæppet har en god kvalitet og er oplagt, at bruge udenfor på terrassen eller på græsset, men det kan selvfølgelig også bruges indenfor.
Hjemme hos os er bilbanetæppet af vinyl til udendørs brug.
Villads på 3 år kan selv rulle bilbanen ud på vores terrasse og han synes det er fedt, at kunne lege med bilerne fra sandkassen på banen og han nyder, at kunne lege helt uden regler, både vand, sand og jord er velkommen på dette bilbanetæppe.
Tæppet er lynhurtigt at gøre rent, så det giver børnene mere frihed i de mange udendørs rollelege.
Vores vurdering af legetæpperne
Det har været en sjov og positiv oplevelse, at se nærmere på disse tre legetæpper, som er fantastiske på hver sin måde.
Tæpperne har mange fordele, herunder både den gode stimulering og aktivering af børnene.
Legetæpperne fra Legebyen.dk an være med til, at styrke fantasien og evnen til, at lege rollelege fordi børnene får mulighed for, at skabe sine egne fantasifulde lege.
Fælles for alle tre legetæpper er, at de nemt kan skabe et trygt og godt rum for gode rollelege og legetæpperne giver rig mulighed for, at styrke hånd-øje-koordinationen, fordybelse og afslapning, kognitive færdigheder, sprog- og sprogforståelse og sociale kompetencer.
Som mange forældre allerede ved, så synes børn ofte, at det er sjovest når de kan lege frit på gulvet og give sig fuldstændig hen til en god leg – og det kan de uden problemer med disse legetæpper.
Legetæpper kan som udgangspunkt bruges til både drenge og piger i alle aldre.
Et legetæppe henvender sig dog typisk til børn fra omkring 2-3 år, som kan lide at udfolde sin fantasi og lege rollelege i flere dimensioner. Man skal dog altid huske, at alle børn er forskellige, og de udvikler sig i hver deres tempo. Da alle børn er forskellige, er der også stor forskel på, hvor tidligt det individuelle barn vil have gavn af et legetæppe, men også hvor længe det er interessant for barnet, at lege med/på tæppet.
Lige netop derfor er det vigtigt, at vælge et legetæppe, som matcher det enkelte barns behov og interesser, så legen bliver både udfordrende og sjov på samme tid.
De tre legetæpper, som vi har set nærmere på er meget forskellige, men alle tre tæpper er populære herhjemme.
Nu hvor vejret er blevet godt, så nyder Villads rigtig meget, at kunne flytte sin leg med biler ud i haven på det udendørs bilbanetæppe, så jeg fornemmer, at dette tæppe vil blive brugt rigtig meget hen over sommeren.
De to bløde legetæpper er og bliver også et hit herhjemme, vi nyder de gode muligheder og det er dejligt, at vi kan sidde godt, varmt og behageligt, mens vi leger på gulvet.
- Carina Lund