0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 2 - 5 deltagere | Spilletid: Ca. 40 - 60 min | Mærke: Asmodee | Antal: 1 spil i æske (grøn udgave)

"Equinox har simple nok regler til, at langt de fleste kan være med, men har alligevel så meget dybde og strategi, at garvede brætspillere kan synes at det er godt. Der er selvfølgelig lidt held med, det er der i alle spil, der involverer kort eller terninger, men det er et spil man kan blive god til ligesom f.eks. poker, hvor det også næsten altid vil være den bedste spiller, der vinder, selvom kortene er tilfældigt uddelt. Det handler meget om, hvad man vælger at satse på, ud fra de kort man har. Equinox får en anbefaling herfra, for at være et visuelt flot spil, hvor både nyere og mere erfarne brætspillere kan være med"

En spilanmeldelse af Equinox Green

Ved hvert jævndøgn mødes mystiske skabninger i den magiske skov for at dyste om at få netop deres historie skrevet i legendernes krønike! Det er historien bag spillet Equinox, men historien har dog ikke så meget at sige i selve spillet. Faktisk har historien så lidt at sige, at spillet har været udgivet med forskellige temaer gennem tiden – først med heste i Grand National Derby, dernæst med Titaner i Colossal Arena og nu med ”mystiske skabninger” i Equinox – men de er alle det samme spil.

Skaberen af Equinox (og de andre to) er tyskeren Reiner Knizia, som har designet over 600 brætspil! Han er Ph.d. i matematik, så hans spil har ofte en eller anden form for matematisk eller logisk mekanik. Med så mange spil, kan man selvfølgelig komme til at tænke på, om det så er kvantitet over kvalitet, og selvfølgelig er der også nogle missere imellem, men generelt er han meget respekteret i spilverdenen, og står bl.a. bag succeser som Quest for El Dorado og My City.

Konkurrencen i Equinox foregår som en udskillelse, hvor den dårligste mystiske skabning ryger ud i hver runde, og efter 5 runder står der 3 sejsherrer tilbage ud af de 8 mystiske skabninger, der startede spillet. Undervejs har man satset på hvem, man tror overlever til sidst, og de spillere, som så har satset på dem, der står tilbage, får point, og den med flest point vinder. Lyder det ikke nemt? Det er heller ikke så kompliceret, så lad os se på hvad Equinox er for en størrelse.

Equinox findes i 2 forskellige æsker, og den jeg har haft fingrene i, er den grønne udgave, men designet på æsken er den eneste forskel på de to udgaver, så hvis det lyder som noget for dig, kan du bare vælge den, du synes er pænest.

Indholdet af æsken

199 store(!) kort
25 farvede sten og 5 poser til at have dem i
Regler på de nordiske sprog

Komponenterne er virkelig lækre. De små sten er faktisk sten! Jeg har tidligere rost spil for at have brikker i træ eller metal i stedet for plastic, da det bare er rart at have mellem fingrene, og disse sten giver samme kvalitetsfølelse. Man skal egentlig ikke rode ret meget med dem i spillet, men det tyder bare altid godt, når der er gået op i komponenterne. Kortene er flotte og store – meget store. Det gør selvfølgelig at de flotte billeder og ikonerne nedenunder er nemme at se, men det gør også at spillet kommer til at fylde ret meget på bordet.

Der er nogle fine stofposer med til stenene, og selvom de bidrager til følelsen af kvalitet, så virker det lidt mærkeligt, at de ikke skal bruges til noget. Når spillet er pakket ned, er der pladser til stenene i æsken, og når man spiller, er det mere praktisk at have stenene liggende løst på bordet, så posens eneste funktion er, at man kan se hvad farve de andre spillere har, når de ikke har flere sten tilbage, og det kunne en eller anden form for markør have gjort lige så godt som en pose. Men hey, vi skal ikke brokke os over at de smider lækre ting med, bare fordi de ikke skal bruges, så kan man altid bruge dem i andre spil.

Opsætning af spillet

Opsætningen er rimeligt hurtigt overstået, når man har fået delt kortene op. I spillet er der 14 mystiske skabninger (”champions”), og man bruger 8 i hvert spil, så det er ikke de samme man har med hver gang. Til hver champion hører et championkort, som er i gråtoner, og en serie skabningskort med skabningen på og tallene 0-10. Der er også nogle jokere (”kamæleoner”) og nogle få ”trækort”.

Når man skal sætte spillet op, trækker man 8 championkort, og lægger dem op på en række. Man finder så skabningskortene til de 8 valgte champions, og blander dem sammen med kamæleonerne og trækortene til en stor bunke. De resterende championkort og skabningskort lægges bare til side, de skal ikke bruges.

På den anden led lægger man nogle ”rækkekort”, som angiver hvilken runde det er, og hvad værdi runden har (mere om det senere).

Hver spiller får et sæt sten og trækker 8 kort fra bunken, og så er man klar.

Sådan spiller man Equinox

Formålet med spillet er at vædde på hvilke skabninger, der står tilbage til sidst, og så prøve at få dem til at vinde (eller rettere de andre til at ryge ud). Stenene kan man bruge til at satse på en skabning – jo tidligere man satser, jo flere point giver det, men jo flere runder er der også til at skabningen kan ryge ud.

I sin tur kan man lave et sats (hvis man har sten tilbage), og derefter skal man spille et kort fra sin hånd. Når man spiller et skabningskort, lægges det ved den pågældende skabning, i den række (runde) man er i gang med. Skabningskortene har værdier mellem 0 og 10, og den værdi det spillede kort har, er nu skabningens styrke. Hvis en anden spiller vil lægge et kort med den samme skabning, lægges det bare ovenpå, og det synlige tal er skabningens nye styrke - det er altså det kort, der ligger øverst, der udgør skabningens styrke.

Efterhånden som der bliver spillet skabningskort, bliver rækken fyldt ud. Når alle skabningerne har fået spillet mindst et kort, begynder udskillelsen – når én skabning er alene om at have den mindste styrke, bliver den elimineret. Hvis jeg gerne vil have en skabning til at ryge ud, vil jeg altså gerne spille en lav værdi på den, men de skabninger jeg har satset på, kan jeg forsøge at holde i live ved at spille høje værdier – eller egentlig bare værdier, der ikke er mindst. Hvis der er to skabninger der begge har 1, og alle de andre har højere værdier, kan jeg altså eliminere den ene, ved at spille et højere kort på den anden.

Når en skabning er elimineret, slutter den runde, og man går til rækken nedenunder, hvor man starter forfra med de resterende skabninger. De tager altså ikke deres styrke med til efterfølgende runder.

Den næst-yderste skabning er blevet elimineret, og man fortsætter nu til runde 2. For nemheds skyld er der nogle kort med, til at blokere pladsen for de eliminerede skabninger.

Specialkræfter gør spillet ekstra interessant

Det lyder jo måske meget simpelt, og det er det sådan set også. Der er dog en ting mere, som gør det interessant, nemlig at hver skabning har sin egen specialevne. For at kunne bruge en skabnings evne, skal man kontrollere den, og det gør man ved at være den, der har satset mest på den. Her kommer pointene for at satse ind i billedet – jo tidligere man satser, jo flere point, men også større risiko for at skabningen ryger ud. Et sats i første runde er 4 point værd, anden runde giver 3 point osv. For at finde ud af hvem, der kontrollerer en skabning, lægger man pointene for alle spillerens sats sammen, så hvis jeg f.eks. har satset på den samme skabning i både første og anden runde, har jeg 7 point på den skabning (og så vil alle andre spillere nok forsøge at eliminere den).

For at bruge en kontrolleret skabnings evne, skal man spille dens kort. Da der er ét kort med hver værdi fra 0-10 for hver skabning, gør det at man helst skal have nogle høje kort med den pågældende skabning, for spiller man et for lavt kort, er der jo risiko for at den ryger ud.

En anden ting, der er med til at give et lille twist, er kamæleonerne. Kamæleonerne er en slags jokere, der kan lægges ovenpå en hvilken som helst skabning, og de har værdier lige som de andre skabninger. Kamæleonerne driller ved at de neutraliserer specialevnen hos den skabning, de ligger på. Hvis spilleren, der kontrollerer skabningen, spiller et kort ovenpå kamæleonen, må han altså ikke bruge skabningens evne. Derfor kan kamæleonerne både bruges til at ændre styrken på en valgfri skabning, men også til at neutralisere en evne, der måske er lidt for god for en modstander.

Det sidste lille twist er de hemmelige sats. I første runde kan man vælge at lave et hemmeligt sats. Det har selvfølgelig den fordel, at de andre spillere ikke ved, hvad man har satset på, og derfor ikke målrettet kan gå efter at fjerne ”din” skabning, men det har også den ulempe, at det ikke kan tælle i forhold til kontrol over skabningen. Hvis man på et tidspunkt rigtigt gerne vil have kontrol over den skabning, kan man afsløre sit bud, men så er der også større risiko for, at de andre spillere vil gå efter at eliminere den skabning, da et hemmeligt bud (afsløret eller ej) er 5 point værd til sidst.

Efter femte runde tæller man point på de skabninger der overlevede, og spilleren med flest point vinder.

Vores vurdering

Equinox er virkelig flot! Billederne på kortene er flotte, og stenene man satser med, er virkeligt lækre, så visuelt er det helt i toppen af skalaen efter min mening. Til gengæld kræver det et bord af en vis størrelse, for kortene er temmelig store – det er ikke bare almindelig spillekortsstørrelse. Størrelsen gør dem også mere besværlige at blande, og det er lidt ærgerligt, for jeg tror det ville komme på bordet lidt oftere, hvis kortene var mindre.

Spillet fungerer fint med både 2, 3 og 4 spillere (det kan også spilles med 5 spillere, men det har vi ikke haft lejlighed til at prøve), men det kan føles ret forskelligt. Jo flere spillere man er, jo mere uforudsigeligt bliver det, fordi der sker mere mellem man selv har tur. Det gør selvfølgelig, at det bliver sværere at styre, hvilke skabninger man gerne vil have ud, og hvilke man gerne vil have til at overleve. Personligt er min favorit nok med 3 spillere, da det er den gyldne mellemvej mellem det uforudsigelige 4-spiller spil og det lidt mere simple frem-og-tilbage 2-spiller spil.

Det fungerer også helt fint med 2 spillere, men der har vi bare personligt så mange forskellige spil, der er rigtigt gode til 2 spillere, at Equinox får svært ved at kæmpe sig på bordet, fordi det skal slå dem. I en lidt mindre spilsamling, kunne jeg sagtens se det komme ned fra hylden noget oftere, og fruen og jeg er enige om at vi hellere vil spille det med 2 end med 4, men helst med 3.

Skabningernes evner er med til at gøre det interessant, og det er fint at man kun bruger 8 af de 14 skabninger i hvert spil. Man får nogle yndlingsevner, når man har spillet nogle gange, men de skabninger er jo ikke altid med, så man må ændre sin strategi både efter hvad man har af kort, og hvilke skabninger, der er med.

Aldersangivelsen er lidt optimistisk synes vi. Det er angivet til at være fra 8 år, men vores ældste datter på 8½ tænker stadig ikke så strategisk, at hun rigtigt kan være med, og hun spiller nok flere brætspil end gennemsnittet af børn på hendes alder. Hun kan sådan set godt finde ud af reglerne, men det med hvad der er klogt at satse på, og hvordan man tænker nogle ture frem for at prøve at udrydde modstandernes skabninger og sørge for at dem, man selv har satset på, overlever, er stadig for kompliceret for hende. 10 år tror jeg vil være bedre, og man skal måske op på 12, hvis det er børn, der ikke er så vant til at spille brætspil (men det har vi lidt svært ved at vurdere, da vi ikke har prøvet det med 10- eller 12-årige).

Equinox har simple nok regler til, at langt de fleste kan være med, men har alligevel så meget dybde og strategi, at garvede brætspillere kan synes at det er godt. Der er selvfølgelig lidt held med, det er der i alle spil, der involverer kort eller terninger, men det er et spil man kan blive god til ligesom f.eks. poker, hvor det også næsten altid vil være den bedste spiller, der vinder, selvom kortene er tilfældigt uddelt. Det handler meget om, hvad man vælger at satse på, ud fra de kort man har. Equinox får en anbefaling herfra, for at være et visuelt flot spil, hvor både nyere og mere erfarne brætspillere kan være med.

- Kim Larsen