0 kommentarer

"Alt i alt er Fort et rigtigt dejligt bekendtskab, som ikke kommer til at forlade samlingen med min gode vilje. Det har også åbnet min øjne for en genre, jeg kun kendte af omtale, og det kan sagtens være at der er flere deck-building spil, der vil finde vej til vores spilreol. Det eneste minus jeg egentlig har, er at spilletiden er lidt til den lange side, men jeg håber at den kan bringes ned, når vi får det spillet endnu mere – hvilket vi nok skal gøre, for Fort er ganske sjovt"

En spilanmeldelse af Fort

Okay, børnespil er måske ikke det rette ord. Fort er et spil, der er angivet til at være fra 10 år og opad, hvor det handler om at man er børn. Disse børn bygger træhuler, efteraber hvad de andre gør, leger med legetøj og spiser pizza. Man skal dog sørge for at lege med sine venner, for ellers kan det være at de smutter over til nogle af de andre børn og leger i stedet…

Indholdet i æsken

Når man får åbnet den lille æske, bliver man mødt af

En bunke kort
En lille bunke mindre kort med ”perks” og ”made-up rules”
4 dobbeltlags player boards og 4 reference sheets (huskeark)
En pose små gule og blå træbrikker, som skal repræsentere hhv. pizza og legetøj
Et pointbræt
Spilleregler på engelsk

Komponenterne er virkeligt lækre! Fort er udgivet af et firma, der hedder Leder Games (som bl.a. også udgiver Root), og de er kendt for at komponenterne i deres spil altid er gode. Player boards er dobbeltlags, hvilket vil sige at der er en plade med udskårne lommer ovenpå en anden plade, så der kan ligge forskellige brikker i lommerne uden at rutsje rundt på pladen. Kortene er også fine, og kan godt holde til at blive blandet (hvilket de bliver en del). Brikkerne med legetøj og pizza er af træ, og jeg kan virkeligt godt lide dem. Det signalerer bare at man har gjort lidt ekstra ud af det, når det er brikker i træ i stedet for plastic, og det føles bare lidt mere lækkert, fordi det tilføjer noget vægt. Det er fjollet, for det har ingen betydning for spillet, men jeg er virkelig til fals for lækre komponenter.

En anden positiv ting for mig er æskens størrelse. Jeg har i tidligere anmeldelser brokket mig mildt over for store æsker, der fylder i spilreolen uden overhovedet at behøve at være så store – Fort er nærmest det modsatte. Den lille æske på kun 23x15x5,5 cm er godt fyldt, men alligevel er der lige en lille støbt indsats nederst, der holder styr på kortene, så man ikke behøver at putte elastikker på dem (hvilket jo nærmest er helligbrøde – der kommer jo mærker i kortene) – og så er der endda så god plads i indsatsen, at der er plads til kortene fra udvidelsen, hvis nu man skulle blive så glad for det, at man har brug for mere indhold.

Førstehåndsindtrykket er meget positivt, men kan spillet så leve op til det? Lad os se ad.

Regelhæftet

Fort er desværre ikke oversat til dansk, så spillereglerne samt teksten på komponenterne er på engelsk. Sproget er dog ikke så kompliceret, men er man slet ikke til engelsk, kan det godt være et turn off. Reglerne går frem trin for trin i spillet, og der er godt med billedeksempler, så man er rimeligt hurtigt i gang, og jeg synes at de er fint skrevet. Der er ikke ret meget tekst i selve spillet, alt er forklaret med ikoner, så hvis bare den, der læser reglerne, kan engelsk, er det helt fint.

Opsætning

Opsætningen inden spillet er rimeligt hurtigt overstået. Hver spiller tager et player board og to små markører, som hhv. lægges på pointbrættet og på ens player board på fort level 0. Hver spiller får også to ”best friends” kort.

De små kort deles op i ”perks” og ”made-up rules”, og der lægges et antal frem, som afhænger af spillerantallet. De store kort blandes, og der lægges 3 kort med billedsiden opad under pointbrættet, og resten lægges i en bunke ved siden af. Dette kaldes nu for ”parken” og ”park-bunken”. Hver spiller trækker 8 kort fra park-bunken, så man har 10 i alt inklusive de to best friends. Man må gerne kigge kortene igennem, så man ved hvad man har, men så skal man blande dem, og lægge dem i en bunke ved siden af sit player board. Man trækker så 5 kort fra den bunke, tager dem op på hånden, og så er man klar.

Sådan spiller man Fort

Fort er et såkaldt “deck-building” spil, og det vil sige at hver spiller har en bunke kort (et ”deck”), som de trækker deres hånd fra i hver runde. Det gælder så om at bygge en så god bunke som muligt, så der er større chance for at trække gode kort. Det betyder at man undervejs i spillet får nye kort til sin bunke, samt at man nogle gange får mulighed for at fjerne nogle af de svagere kort fra bunken.

I sin tur spiller man et af de 5 kort, man har på hånden. Der er en eller to handlinger på hvert kort – en ”private action” og en ”public action”. De fleste kort har begge slags, men nogle har kun en af dem. Man kan så udføre den ene eller begge handlinger på det kort, man har spillet – det kan f.eks. være at få ressourcer (legetøj eller pizzaer) til sit lager, score point, få nye kort eller fjerne kort fra sin bunke osv.

En af det vigtigste handlinger man kan tage, er at bygge sit fort større (det jo har lagt navn til spillet). Jo større fort man har, jo flere point giver det, når spillet slutter, og jo flere ressourcer kan man have i sin rygsæk. Andre handlinger kan ”forstærkes” ved at spille flere kort fra hånden med samme ikon som det spillede kort, det kan f.eks. være sådan noget som ”få x legetøj hvor x er antallet af kort med limbøtte ikon”, og så spiller man alle de kort man har med limbøtte ikon.

Kortet til højre giver en legetøjsbrik for hvert kort med lim-ikon, og Lisbeth har forstærket det med 3 (det runde ikon er en joker), så hun får 4 brikker i alt.

Efter man har foretaget sine handlinger, kan de andre spillere også tage den public action på det spillede kort (det kaldes at følge), hvis de har (og vil bruge) et kort med samme ikon som det kort, der blev spillet. Man skal altså passe på, at man ikke spiller kort med public actions, der gavner de andre spillere mere end én selv…

Til sidst i sin tur smider man alle de spillede kort i en personlig afsmidningsbunke, sammen med eventuelle best friends man stadig har på hånden. De kort man så har tilbage på hånden, lægges på bordet over ens player board, og er nu i ens have (yard), hvor de kan rekrutteres af de andre spillere! Når man kommer til at rekruttere i sin tur, må man tage et nyt kort til sit deck, som kan tages enten fra en anden spillers yard, fra parken eller fra park-bunken. Derfor er det en god ide at bruge så mange kort som muligt fra sin hånd til enten at følge andres public actions, eller til at forstærke sit eget spillede kort, så man ikke skal lægge for mange kort i sin yard når ens tur slutter. De kort, som stadig ligger i ens yard, når det bliver ens tur igen, får lov at ryge i den personlige afsmidningsbunke, så man får lov at beholde dem.

Det allersidste man gør i sin tur, er at trække 5 nye kort, som så kan bruges til at følge de andre spilleres handlinger i deres ture, samt til at spille når det bliver ens tur igen. Hvis man ikke har nok kort i sit deck, når man skal trække, blander man sin afsmidningsbunke, og så bliver det til en ny trækbunke.

Spillet slutter når en spiller enten når 25 point eller bygger sit fort op til niveau 5, eller hvis park-bunken løber tør for kort (det har vi dog ikke prøvet endnu). Så tælles der point, og den med flest point er vinderen.

Børn leger med hjemmelavede regler

Når man bygger sit fort større, får man på niveau 1 og 2 en bonus – en hjemmelavet regel eller en fordel. Det er de små kort, der blev lagt frem i opsætningen af spillet, og de giver nogle forskellige fordele. De hjemmelavede regler, som gives ved fort niveau 1, holdes hemmelige for de andre spillere, og giver en ekstra måde at score point på, som de andre ikke kender, og derfor ikke aktivt kan modarbejde. Fordelene (”perks”), som gives når man bygger fort niveau 2, giver forskellige fordele i spillet, som f.eks. at ens rygsæk kan indeholde ekstra ressourcer eller at man må rekruttere et ekstra kort i rekrutteringsfasen. Der er fra spillets start et antal svarende til antallet af spillere plus 1, og den der når de givne niveauer først, må vælge først, så det er værd at opgradere sit fort, når man kan.

For også at kunne spille med folk, der ikke er så komfortable med engelsk, har jeg til nogle få af vores engelske spil lavet såkaldte ”paste-ups”, altså klistermærker man kan sætte hen over teksten på f.eks. kort, så de bliver oversat til dansk. Til Fort har jeg lavet paste-ups til de små kort med perks og made-up rules, og oversat reference sheetet, så det kun er nødvendigt at én spiller kan engelsk (da jeg ikke har oversat reglerne). Disse oversættelser kan downloades fra facebookgruppen Papsnak, eller jeg kan sende dem på mail, hvis man skulle være interesseret. De skal så bare printes på hvide labels og klistres på kortene (jeg anbefaler at putte kortene i plasticlommer først, så man ikke ødelægger kortene, hvis man nu vil tilbage til engelsk).

Vores mening om Fort

Jeg har ikke den store erfaring med deck-building spil, faktisk har jeg vel kun prøvet 3 inklusive Fort tror jeg (og vi har vel godt 200 spil herhjemme), men Fort (sammen med især et af de andre) har overbevist mig om, at det er en genre, jeg skal have udforsket noget mere. Jeg kan godt lide ideen med at man forstærker sin bunke, så selvom man trækker 5 tilfældige kort til sin hånd hver tur, så giver man sig selv bedre chancer for at få en god hånd, fordi man selv vælger hvilke kort, der skal i ens bunke, bortset fra de 10 startkort. Den måde Fort gør det på, synes jeg virker rigtigt godt. Selvom man måske ikke ligefrem føler at man er børn, der leger, når man spiller det, giver de forskellige mekanikker god tematisk mening – f.eks. at de venner, der ikke bliver leget med (= ikke bliver spillet) kan finde på at gå hen til andre børn og lege (= blive rekrutteret).

Spillet føles ret forskelligt ved forskellige spillerantal, men fungerer fint både med 2, 3 og 4. Jeg synes nok at det er allerbedst ved 3, fordi det for mig er sweet spot i forhold til spillelængde kontra gameplay. Det bliver lidt langt ved 4 spillere, men til gengæld bliver rekrutteringsmekanikken bedre med flere spillere, for når man kun er to, kan man højst miste ét kort til en modstander, men med 4 spillere kan man (hvis man er rigtig uheldig) miste 3 kort inden det bliver ens tur igen. Derfor bliver det vigtigere at spille alle de kort man kan, så man ikke skal lægge dem i haven, f.eks. ved at følge de andre spilleres public actions – men der er også flere spillere at følge, så man kan få brugt sine kort.

Spilletiden på 20-40 minutter kan vi desværre ikke helt genkende. Måske tænker vi for længe, men efter 8-9 spil er vi stadig en lille time om det ved 2 spillere, og længere ved 3 og 4 spillere. Jeg synes at for den type spil, bør en times tid være max længde, for har vi 2 timer, har vi større spil, vi også gerne vil have spillet. Det kan dog sagtens være, at når vi har fået spillet det lidt mere, så kommer spilletiden nok lidt længere ned – 20 minutter tror jeg dog aldrig vi kommer ned på!

Alt i alt er Fort et rigtigt dejligt bekendtskab, som ikke kommer til at forlade samlingen med min gode vilje. Det har også åbnet min øjne for en genre, jeg kun kendte af omtale, og det kan sagtens være at der er flere deck-building spil, der vil finde vej til vores spilreol. Det eneste minus jeg egentlig har, er at spilletiden er lidt til den lange side, men jeg håber at den kan bringes ned, når vi får det spillet endnu mere – hvilket vi nok skal gøre, for Fort er ganske sjovt! Fort får en stor anbefaling herfra – en lille æske med masser af indhold og et sjovt tema.

- Kim Larsen