Alder: Anbefales fra 6 år | Materiale: Glasfiber & Plast | Max. Brugervægt: 50 kg. | Mærke: Actoy | Antal: 1 stk
"Ud fra et pædagogisk perspektiv er jeg, som pædagog, ret vild med stylterne. Jeg elsker, når børn kan tilegne sig læring og udvikle deres færdigheder igennem leg og bevægelse i naturen. Med stylterne bliver børnenes motoriske færdigheder virkelig sat på prøve. Helt oplagt træner og udvikler de deres balance, som jo er ret vigtig i hverdagen. Derudover bliver de mere kropsbevidste og lærer at mestre deres bevægemønster. Når børnene har fået styr på balancen, modet og kroppen, er der også rig mulighed for lidt social udvikling i legen med stylterne. I interaktionen hjælper børnene hinanden, de kommunikerer, er sammen om et fælles tredje og relationerne udvikles"
En anmeldelse af artiststylter
Jeg kan selv, tydeligt huske dengang jeg gik i SFO, hvor stylterne lå fremme hver dag til fri leg for alle. Vi væltede allesammen rundt og syntes, at det var noget af det sjoveste på trods af, at de var ret kluntet. Dengang var stylterne lavet af træ, så de var tunge og ikke særlig nemme at holde styr på. Skaftet var firkantet og klodset, og på to at siderne sad der to stykker træ i forskellige højder, så man selv kunne bestemme forlængelsen af ens ben.
Det var dengang… for dem der designer stylter i dag, har nemlig videreudviklet lidt på dem sidenhen.
Stylterne fra Actoy er simple, lette og nemmere at gå på, end man lige skulle tro ved første øjekast.
Praktisk om artiststylter fra Actoy
Artiststylterne fra Actoy kommer i tre forskellige varianter.
De grønne stylter passer til de mindste børn i alderen 6-8 år. De har en max brugervægt på 50 kg.
De gule stylter henvender sig til de større børn på 8-14 år. De har samme max belastning som de grønne på 50 kg.
De røde stylter er de største, og de passer til teenagere og voksne. De har en max brugervægt på 80 kg og en max højde på 180 cm.
Stylterne er lavet i glasfiber og plast.
Skulle nogle af sliddelene have brug for at blive skiftet ud, kan reservedelene købes hos Legebyen.dk
Æsken indeholder
Stylterne kommer samlet og klar til brug med en vejledning.
Inden stylterne tages i brug, er det vigtigt at gennemgå dem for at sikre, at alt sidder som det skal.
Legens gang med artiststylter fra Actoy
Da vi modtog pakken med stylterne, var Silje og Lucca meget nysgerrige efter, at få af vide, hvad der var i den. Jeg tog æskerne med stylterne op af pakken, og lagde foran dem. Der gik et øjeblik, før de fik øje på det lille billede af stylterne, som var uden på æskerne. Begge piger grinte og hoppede af glæde, da det gik op for dem, hvad der var i.
Vi skulle selvfølgelig straks ud og prøve dem. Pigerne kender stylterne fra SFOen, hvor Silje efterhånden har gået en del på dem, Lucca har ikke prøvet dem i SFOen, så hun glædede sig ekstra meget.
Silje vidste med det samme, at det var de grønne der var hendes. Så da hun havde fået hjelm og sikkerhedsudstyr på, spændte hun hurtigt stylterne fast på fødder og ben, rejste sig op og gik meget overbevisende rundt.
Imens hjalp jeg Lucca med at spænde de gule stylter.
I vejledningen som medfølger, bliver man guidet til, hvordan stylterne skal sidde, det er ret simpelt.
Det er en god idé, at lade børnene sidde på en bænk, et bord eller noget andet højt, når stylterne tages på, så er det nemmere for dem at rejse sig.
Da Lucca med lidt hjælp var kommet op og stå, havde hun brug for, at holde fast i mig med begge hænder. Før hun kunne tage et skridt frem, skulle hun lige stå lidt og finde balancen. Da balancen var fundet, kunne Lucca lige så stille tage det ene lille skridt efter det andet. Efter 20 minutters tid, kunne Lucca faktisk gå ved siden af mig, med en hånd på min skulder og selv holde balancen.
Silje, der havde helt styr på stylterne fra starten af, pilede rundt på dem, som om det var hendes egne ben.
Begge piger er et kæmpe smil, når de tager stylterne frem og nyder sommeren til tops
Pigernes egne ord om artiststylterne
Lucca 5 år: “lige siden jeg startede i SFOen, har jeg haft lyst til at prøve stylterne, men jeg syntes, at det så ret svært ud.
Da jeg fik mine egne stylter, fandt jeg ud af, at det faktisk slet ikke er så svært.
I starten skulle jeg lige lære at holde balancen og løfte mine fødder med stylterne på, imens holdt jeg fast i min mor med begge hænder.
Nu kan jeg næsten gå selv på stylterne, det synes jeg, er ret sejt.”
Silje 8 år: “Jeg er SÅ glad for mine stylter. Jeg synes, at det er megafedt, at jeg har mine helt egne stylter, som jeg kan bruge når jeg har lyst. Jeg har allerede lært at gå på dem i SFOen,
Jeg synes, at det er sjovt at øve mig på noget, som jeg ikke kan i forvejen. Lige i øjeblikket øver jeg mig på, at rejse mig fra jorden af og gå baglæns.
Hvis jeg selv kunne bestemme, så gik jeg på stylter hver dag, så sjovt synes jeg, at det er.”
Morens og pædagogens mening om artiststylterne fra Actoy
Stylterne fra Actoy er virkelig smarte, de er simple, lette og faktisk overraskende nemme at gå på.
Selvom Silje kunne gå på dem i forvejen, kan jeg tydeligt se, at hun på meget kort tid er blevet meget mere sikker på dem.
Lucca som aldrig havde prøvet stylterne før, fik ret hurtigt styr på det med balancen. Jeg tror ikke, at der går lang tid før, at hun selv går rundt ligesom Silje.
Ud fra et pædagogisk perspektiv er jeg, som pædagog, ret vild med stylterne. Jeg elsker, når børn kan tilegne sig læring og udvikle deres færdigheder igennem leg og bevægelse i naturen.
Med stylterne bliver børnenes motoriske færdigheder virkelig sat på prøve. Helt oplagt træner og udvikler de deres balance, som jo er ret vigtig i hverdagen. Derudover bliver de mere kropsbevidste og lærer at mestre deres bevægemønster.
Når børnene har fået styr på balancen, modet og kroppen, er der også rig mulighed for lidt social udvikling i legen med stylterne. I interaktionen hjælper børnene hinanden, de kommunikerer, er sammen om et fælles tredje og relationerne udvikles.
Der skal selvfølgelig være styr på sikkerheden, når pigerne hopper i stylterne. Så det er altid med hjelm og beskyttere på.
Vi er ret glade for cykelhjelmene fra Trybike. De sidder godt på begge pigers hovede, de er lette, virker meget sikre og har et flot design i fine farver. Både Lucca på 5 år og Silje på 8 år har hjelmene i størrelse m, de kan indstilles bagpå så de passer perfekt til den enkelte.
Sikkerhedsudstyret som pigerne bruger, er fra mærket MyHood. Sættet består af håndledsbeskyttere, knæbeskyttere og albuebeskyttere. Børnene kan nemt tage udstyret på selv og alle delene bliver siddende hvor de skal ved hjælp af elastik bånd og velcro. Vi har efterhånden været en del sikkerhedsudstyr igennem og dette er en klar favorit, både hos pigerne og moren.
Lucca har sættet i størrelse 3-5 år og Silje har det i størrelse 6-9 år.
Hos Legebyen.dk har de både et stort udvalg, i farver og størrelser, af cykelhjelmene fra Trybike, samt sikkerhedsudstyret i de to størrelser fra MyHood.
Artiststylterne fra Actoy er et kæmpe hit hos både Silje og Lucca.
Derfor tror jeg også, at vi kommer til at bruge hele sommeren udendørs på stylter.
- Maria Ejler
Læs også anmeldelsen af Trybike 3-hjulet løbecykel
Læs også anmeldelsen af Gonge Balanceblomst
Læs også anmeldelsen af ByAstrup springforhindring til kæpheste