Throw Throw Burrito spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 7 år. | Spillere: 2-6 spillere | Spilletid: Cirka 15 min | Producent: A Game By Exploting Kittens | Distributør: Asmodee Nordics | Antal: 1 spil med kort og 2 stk. skum burritos

"Spillet er en form for kaosspil, men man kan med fordel justere reglerne, så spillet bliver tilpasset til lejligheden, alder osv. Mine børn elskede burritoeren, fordi de mindede dem om squish. De er også lavet i det samme bløde materiale og derfor kan spillet sagtens spilles indenfor, uden man skal være bekymret for at ens yndlings vase, lige pludselig ligger på gulvet. Men en ting er helt sikkert ”Throw, throw burrito” skal med til den næste tøsefest. Hvis man har brug for et grin, er dette spil, en helt klart vinder"

En spilanmeldelse af Throw Throw Burrito 

Jeg havde med spænding gået og håbet på at spillet ”Throw, throw burrito” ville nå frem inden lørdagen i uge 3. For der stod den på tøsehygge, med alt det, det nu indebærer. Altså pizza, drinks og bare ren hygge og en masse grin. Derfor var jeg overbevist om at ”Throw, throw burrito” ville være det geniale indspark til vores tøsefest. Og jeg fik ret. Eller det gav i hvert fald mange grin.

Spillet ankom på mit dørtrin torsdag eftermiddag. Det var perfekt.

Spillet ankom i en fin æske. Der er masser af farve på æsken, der gør den interessant. Ikke mindst er der et gennemsigtig hul, hvor man kan se, de 2 søde burritoer, der kigger ud.

Indeni æsken finder man spillereglerne på forskellige sprog – selvfølgelig også på dansk, en stak kort, 2 burritoer i blødt materiale, 6 pointbrikker og en vinder af runden brik. 

Jeg valgte at læse spillereglerne inden den kommende fest. Bare for at være sikker på, at de blev læst ordentligt. Spillereglerne er meget simple og hurtige at læse.

Hvordan spiller man? 

Spillet går i alt sin enkelhed ud på at man skal samle 3 ens kort, for at få et stik.

Man spiller 2 runder. Man kan samle helt almindeligt kort med forskellige dyr på. Samler man 3 ens af disse, får man 1 point for hvert stik man har samlet, når den første runde er slut. Der er til gengæld også burrito kortene, det er dem der gør at man skal kaste med burritoen.

Hver spiller får en bunke med 15 kort, som man ligger ved sin venstre side. De resterende kort lægges ud midt på bordet i 2 bunker. Her lægges de 6 minusbrikker og vinder af runden brikken også.

Man trækker derefter 5 kort på hånden fra sin egen bunke. Man må kun have 5 kort på hånden ad gangen. Nu gælder det om at samle 3 ens, enten om det er de almindelige spillekort eller burrito kortene. Får man 3 ens af de almindelig kort, lægger man bare dem i en bunke ved sig selv. Får man samlet 3 burrito kort, lægges disse i første omgang ud på midten af bordet og der er så burritokamp.

Når kampen er slut, samler den der har spillet kortene, til sig og lægger dem i sin bunke, hvor man samler sine point. Man får 1 point pr. stik for de almindelig kort og 2 point pr. stik for burrito kortene.

For at få samlet stikkene, tager man et kort fra hånden og lægger den over i modstanders bunke til venstre for en og trækker derefter et nyt kort fra sin egen bunke. Løber man tør i sin egen bunke, tager man kort ude fra bunkerne i midten.

Der er 4 forskellige slags kort, der omhandler hvornår burritoerne, skal i spil.

Burriot war kort:  Hvis man får 3 ens af disse, skal man lægge dem ud på midten af bordet. Dette kort betyder at det er alle mod alle. Den der har lagt stikket ud på bordet, er undtaget. Så gælder det om at de andre spillere hurtigst muligt, får fat i en burrito og prøver at ramme en af de andre spillere med den. Man fortsætter indtil en bliver ramt. Når der er en der er blevet ramt, skal denne tage en af minusbrikkerne og lægge den ved sin plads.

Burrito brawl kort: Disse kort findes i grøn og pink. De har samme funktion. Men man skal samle dem i enten grøn eller pink. Hvis en spiller smider et stik med 3 af disse, skal spilleren til højre og venstre, for den der har spillet kortet, hurtigst muligt tage hver sin burrito og ramme den anden. Den der bliver ramt, får en minusbrik.

Burrito duel kort: Bliver der spillet et stik af disse kort, må den der spiller kortene vælge 2 spillere der skal i en duel. Man stiller sig med hver sin burrito, ryg mod ryg, tager så derefter 3 skridt hver og siger go, vender sig om, og så handler det bare om og ramme den anden duellant.

Runden slutter når de 6 minus brikker er opbrugt. Og vinderen af runden får derfor rundebrikken. Man kan spille en runde mere, eller bare starte forfra.

Vores vurdering

Da vi skulle starte på at spille spillet, var der lidt kaos omkring hvad vi egentlig lige skulle. En anden ting vi endte med og have fokus på var om det egentlig skulle gå stærkt, når man afleverer et kort fra sin hånd og over i den anden spillers bunke. I starten spillede vi kortene meget hurtigt og det endte lidt i kaos. Vi satte tempoet lidt ned, og det gave lidt mere ro over spillet.

Når der er burrito kamp, må man gerne prøve og gemme sig og bruge ting til at afværge burritoen.

Vi sad ved et ovalt bord og spillede spillet. Vil anbefale man enten har en del plads til spillet og/eller at man faktisk står op og spiller spillet.

Til gengæld var der ingen tvivl om, at den sjovest del af spillet, var når der var burrito kamp. Dette var med til en hel del grin.

Spillet ville med fordel også være sjovt og tage med udenfor, når vejret bliver lidt bedre og man kunne spille det udenfor. Især at man havde meget plads, så man kunne jagte hinanden med burritoerne.

Jeg har også afprøvet spillet med mine børn. Her blev tempoet bare sat lidt mere ned, så der var tid til at se hvad der sker og samle sine kort op. Men her var deres favorit helt klart duellen, hvor man står ryg til ryg.

Spillet er en form for kaosspil, men man kan med fordel justere reglerne, så spillet bliver tilpasset til lejligheden, alder osv. Mine børn elskede burritoeren, fordi de mindede dem om squish. De er også lavet i det samme bløde materiale og derfor kan spillet sagtens spilles indenfor, uden man skal være bekymret for at ens yndlings vase, lige pludselig ligger på gulvet

Men en ting er helt sikkert ”Throw, throw burrito” skal med til den næste tøsefest. Hvis man har brug for et grin, er dette spil, en helt klart vinder.

- Anita Andreasen 


Læs også spilanmeldelsen af Klask

Læs også spilanmeldelsen af No Shit Sherlock 

Læs også spilanmeldelsen af Exploding Kittens



Anmeldelse af spilAsmodee

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen