Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 5 min. pr. spil | Spillere: For 2 deltagere |
"Klask er et super hyggeligt og sjovt spil. Og det er også et spil det er let at være fælles om, for det kan være lige så sjovt at være tilskuer som selv at spille. Man kan også hurtigt opfinde alle mulige former for benspænd for at gøre det mere lige, eller bare for variationen. Man kan naturligvis give de mindre øvede et par point forud. Man kan også lade de bedste spillere spille med den hånd de normalt ikke bruger (højerhånede spiller med venstre osv.) det øger faktisk sværhedsgraden betydeligt. Man kan også sætte yderligere hvide magneter på banen osv. Det gode ved sådan et simpelt og åbent system, er at det også er lettere at modificere efter ens egne ønsker..."
En spilanmeldelse af Klask
Klask er en moderne klassiker, det er der vist ikke meget tvivl om. Det er et dansk spil og det kan vi kun være stolte af.
Spillet har vundet priser i lange baner. Fra juryens specialpris i den danske brætspils organisation ”Guldbrikken”, og anbefalet af den prestigefyldte tyske organisation ”Spiel des Jahres”.
På siden boardgamegeek.com (der er en kæmpe informations side om brætspil og hvor brugerne også kan give spillene karaktere) er Klask rangeret som 383, men det er altså ud af ca. 100.000 spil, så det er ret flot. Der er rangeret som nr. 47 i kategorien familiespil og en flot nr. 10 i kategorien festspil. Og med over 400.000 solgte spil og officielle verdensmesterskaber i spillet, må det siges at Klask er kommet for at blive.
Som så mange andre af de store klassikere, er det lige så simpelt som det er sjovt. Klask er et spil man både kan spille med familien, men også med vennerne over en flok øl.
Men hvad er Klask egentligt? Klask er et spil der er beregnet til at stå på et bord. Det er for to spillere. Hver spiller har en pind (kaldet angriberen) som de styre, ved at bevæge en magnet nede under bordet. Med deres angriber, skal de forsøge at score points, f.eks. ved at få en boldt ind i modstanderens mål. Det er simpelt, virker velkendt og ligetil.
Målet er en rundt hul i pladen, og på den måde minder det mere om en golf hul, end et fodbold mål.
Under spillepladen er der et bræt der går midt hen over banen og holder de to banehalvdele adskilt. Man kommer med andre ord, aldrig over på modstanderens banehalvdel. På oversiden er denne skillelinje markeret med tre små hvide magneter. Nu skal vi lige huske på at ens angriber jo også er magnetisk, så når man kommer for tæt på, hopper den lille hvide magnet op på ens angriber. Det er ikke nogen katastrofe, hvis man får en enkelt op på sig, men bliver man ramt af to, får modstanderen et point. Når man bliver lidt øvet kan man også godt bruge bolden, til at skyde magneterne efter modstanderen.
Den sidste måde der kan opnås point på, er hvis en spiller falder i sit eget mål og ikke kan komme op igen, kun ved hjælp af styre-magneten, så får modstanderen igen et point. I alt spiller man til seks point.
Klask er et super hyggeligt og sjovt spil. Og det er også et spil det er let at være fælles om, for det kan være lige så sjovt at være tilskuer som selv at spille. Man kan også hurtigt opfinde alle mulige former for benspænd for at gøre det mere lige, eller bare for variationen. Man kan naturligvis give de mindre øvede et par point forud. Man kan også lade de bedste spillere spille med den hånd de normalt ikke bruger (højerhånede spiller med venstre osv.) det øger faktisk sværhedsgraden betydeligt. Man kan også sætte yderligere hvide magneter på banen osv. Det gode ved sådan et simpelt og åbent system, er at det også er lettere at modificere efter ens egne ønsker.
Jeg skulle forklare en kammerart hvad Klask var for noget og jeg kom til at sige at det er som bordfodbold, for mennesker der ikke har så meget plads. Den formulering vil jeg faktisk gerne stå ved. Klask har den samme sociale dimension og den samme afslappede aktivitet som bordfodbold. Man er naturligvis aktiv og man skal være hurtig, men det er jo ikke fordi sveden kommer til at flyde i floder, bare fordi man tager et spil eller fem.
Klask er let og kompakt, så det er let at tage med i f.eks. sommerhus. Min eneste rigtige anke er at bolden og de små hvide magneter har en tendens til at flyve ud over kanten. Dette gør der lidt risikabelt at spille på et klassisk terrassegulv med revner imellem brædderne. Men dels er der lidt ekstra stumper med i pakken og så kan man få et sæt ret billige reservedele, hvor man får tre bolde, fem hvide magneter og en hel angriber får 85 kr. Så hvis uheldet er ude og man mister en af delene, er man ikke helt fortabt. Jeg vil dog gå så langt at sige, at det ville klæde spillet at få lidt højere kanter.
For lige at opsummere, så er Klask helt klart anbefalelsesværdigt. Det kan appellere til alle, fra de mindre børn (jeg vil påstå at de kan være med fra ved fem års alderen) og op til bedsteforældrene. Når den officielle aldersgrænse hedder 8 år, må det være fordi man er bange for at mindre børn, skal sluge de små dele. Men hvis man ikke er bange for det, er der i mine øjne ikke noget i vejen for at lade de mindre børn lege med.
- Jesper Koplev