BRIO World Togbane/bondegårdssæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast og træ | Mål: (togbanen måler) L:91 x B:50 x H:10,9 cm. | Mærke: BRIO | Serie: BRIO World | Antal: 1 spil i æske.

"Når Villads leger med sin togbane, så handler det ikke blot om fri leg, han lærer også meget i løbet af sin leg. Udover at styrke sin koncentration, overblik,  tålmodighed, finmotorik og hånd-øje-koordination i byggeriet af selve banen, så vil han også styrke sit ordforråd, nysgerrighed, sociale kompetencer, rollelege, fantasi, kreativitet og meget mere, i selve legen. Når vi har gæster, så inviterer Villads også dem til, at være med i legen og alt efter hvor mange børn der er på besøg, så tilføjer vi ekstra køretøjer og nogle gange bygges banen også større"

En anmeldelse af BRIO World togbane/bondegårdssæt 

Herhjemme er BRIO tog blevet et stort hit hos Villads på 3 år, som har fået stor interesse for tog og togbaner. Villads vil derfor invitere med på bondegårdstur med dette fine BRIO sæt.


Sættet består af 30 dele, deriblandt et batteridrevet godstog med vogn, en orange traktor, hø-læsse station, en ko, en gris og meget mere. Et rigtig godt og velovervejet sæt med mange gode lege- og læringsmuligheder for både drenge og piger. Med dette fine BRIO World bondegårdssæt, kan hele familien være med til, at udforske det flotte landskab og de søde dyr.

Hvem er BRIO?

BRIO, som er producenten bag denne togbane, er en stor svensk legetøjsproducent, som er mest kendt for de mange forskellige slags tog og togbaner af træ. Det allerførste BRIO tog blev lavet helt tilbage i år 1952, og i slutningen af 1950erne kom der også et stort udvalg af togsæt, skinneanlæg, broer, færger mv.



Vi kender nok alle sammen mærket BRIO. Det er næsten lige meget hvem man spørger, så har de leget med BRIO legetøj og tog i flere generationer.
Jeg kan også tydeligt huske, at jeg legede med togbane sammen med min lillebror for omkring 25 år siden. Det var et kæmpe hit hos os, og vi brugte virkelig mange timer på, at finde på sjove lege med vores togsæt.

Er man så heldig, at bedsteforældre eller oldeforældre opdager en kasse togskinner oppe på loftet, som har ligget der i årtier, så er der stor sandsynlighed for, at det slet ikke fejler noget.



Der findes et utal af flotte BRIO togbanesæt og en hel masse muligheder for tilkøb af ekstra dele, om det så er tog, vogne, skinner eller broer man søger.
De mange forskellige sæt og tilbehør kan uden problemer kombineres i en leg, hvor man bygger en kæmpestor togbane.

BRIOs bondegårdssæt, som Villads i denne omgang har set nærmere på, er i en utrolig kvalitet, faktisk en helt imponerende god kvalitet, som virkelig holder til Villads’ til tider hårde leg.



Villads kan uden problemer bygge banen uden hjælp og lige netop det, at banen er simpel at samle selv for mindre børn gør, at togbanen hurtigt bliver et hit. - En rigtig god begynder bane.

Herhjemme startede togbanen med at have en fast plads midt på stuegulvet, da den blev leget så meget med, at det ikke kunne svare sig at pakke den væk hver eneste aften, for så at finde den frem igen næste dag.



Selvom togbanen i starten havde fået lov til, at være en fast del af indretningen i stuen, så betød det ikke, at den blev brugt mindre eller at interessen blev mindre. Faktisk nærmere det modsatte. Det at togbanen hele tiden er let tilgængelig gør, at Villads nemt kan fortsætte lege og byggerier, da legen ikke bliver afbrudt og pakket væk.



Villads er dog lige begyndt at flytte rundt på togbanen for, at kombinere den med andre dele, dette betyder at den ofte flyttes fra stuen og ind på værelset og tilbage igen.

Fri leg og gode rollelege

Villads leger med BRIO tog hver eneste dag, ofte også flere gange om dagen.

Da Villads modtog dette bondegårdssæt, startede han med at se godt på kassen, hvorefter indholdet blev hældt ud på stuegulvet, så vi sammen kunne se, hvilke dele som var med i sættet.

Villads ville gerne starte med, at lave banen som ses på forsiden af kassen, så det startede vi selvfølgelig med.
Jeg sad på gulvet sammen med Villads, så vi kunne bygge den nye togbane sammen, selvom Villads faktisk godt selv kunne bygge den fine begynderbane, helt uden min hjælp.



Da banen var bygget, startede rollelegene og Villads inviterede mig med på en hyggelig bondegårdstur. Han levede sig lynhurtigt ind i rollelegen og jeg blev straks en del af en guidet togtur rundt på landet. Vi snakkede om toget og livet på en bondegård, hvor vi kunne teste hinanden lidt i viden om bondegårdsdyr og landbrugsmaskiner. Bondegårdsbanen ledte os også på sporet af en sang, nemlig “Jens Hansen havde en bondegård” som vi selvfølgelig også sang, mens toget kørte rundt på banen.

Når Villads leger med sin togbane, så handler det ikke blot om fri leg, han lærer også meget i løbet af sin leg.



Udover at styrke sin koncentration, overblik, tålmodighed, finmotorik og hånd-øje-koordination i byggeriet af selve banen, så vil han også styrke sit ordforråd, nysgerrighed, sociale kompetencer, rollelege, fantasi, kreativitet og meget mere, i selve legen.

Når vi har gæster, så inviterer Villads også dem til, at være med i legen og alt efter hvor mange børn der er på besøg, så tilføjer vi ekstra køretøjer og nogle gange bygges banen også større.

Lidt praktisk information

Sættet henvender sig til børn fra 3 år og opefter. Togsættet er fremstillet af FSC certificeret europæisk birketræ, kvalitetsplast og små fine metaldele. Dette sæt er selvfølgelig også CE mærket.



BRIO bruger vandbaseret maling og opløsningsbaseret polyuretan-farver. Alle farver er testet i henhold til gældende standarder, "N71-3 + ftalater og azo-farvestoffer. Jeg er derfor helt tryg ved, at lade Villads bygge og lege med sin togbane.

Vores samlet vurdering

Det røde tog med vogn er batteridrevet, hvilket både er et plus og et minus, efter min mening. Fordelen ved at toget er batteridrevet er blandt andet, at det kan køre selv mens Villads leger med de andre dele i sættet. Minusset er så, at det er lidt svære for Villads, at lege og skubbe med toget når det er slukket og han gerne selv vil skubbe med det.

Heldigvis er der også en traktor med i dette sæt, som Villads nemt kan skubbe rundt med både på skinnerne og ved siden af skinnerne.



De mange dele i sættet er velovervejede og passer helt perfekt i bondegårdslegen. Villads er meget interesseret i togvognen, som både kan læsses med hø, ved hjælp af den seje hø-læsser eller så kan vognen også bruges til, at transportere dyrene hen til et andet område.

De forskellige niveauer i banen og de mange tilbehørs ting er med til, at få en ellers lille begynderbane til at være en oplagt gaveidé, som kan skabe stor glæde hos børn fra omkring 3 år og opefter.



En rigtig fin togbane fyldt med spændende tilbehør og detaljer, og med masser af gode lege- og læringsmuligheder.

Vi kan uden tvivl anbefale denne BRIO World togbane med bondegårdstema.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af BRIO World brandstation 

Læs også anmeldelsen af BRIO World lagerbygning

Læs også anmeldelsen af BRIO World luksus togbane 

 

 

Anmeldelse af legetøjBrio world

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen