BRIO World Lagerbygning anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast & FSC-certificeret træ | Mærke: BRIO | Serie: BRIO World | Model: 33887 | Indhold: 32 dele

"De forskellige funktioner går børnene helt intuitivt i gang med at bruge. Johannes og Signe leger med deres forskellige aldre på forskellige niveauer med BRIO. Men at de begge er 100% optagede vidner om, at der er skabt legetøj, som har potentiale til netop at kunne stimulere på forskellige udviklingstrin. BRIO selv ønsker netop at designe produkter, der kan støtte alle stadier i børnenes udvikling, fordi børns krop og hjerne i voksealderen gennem leg får al den stimulation, de har brug for til at udvikle sig..."

En anmeldelse af BRIO World Løft & Læs Lagerbygning

En ret god weekendaktivitet herhjemme for 2-årige Johannes og 4-årige Signe er at besøge den lokale legetøjsbutik, hvor der står udvalgt legetøj til fri afbenyttelse. En sikker vinder har hver gang været den fantastiske togbane fra BRIO.

Derfor er det også en KÆMPE succes selv at have fået BRIO nu! Og hos Legebyen.dk er udvalget jo så stort og spændende. Vi er vildt begejstrede over at have fået lov at teste Løft & Læs Lagerbygningen med togbane.

Her i huset er Signe indtil nu den primære legetøjstester. Hendes øjne er ikke til at tage fejl af, når hun får øje på en ny, grøn BRIO-pakke. Hun kan slet ikke vente med at komme i gang med indholdet.

Hvad er der mon indeni?

Til at begynde med kigger vi uden på kassen og snakker om, hvad den indeholder. På forsiden er der et billede af togbanen med et grafisk landskab omkring. Det giver et godt og præcist indtryk. På bagsiden er der med billede og antal nøje skildret, hvad kassen rummer, og derudover er der vist, hvilke funktioner den tilhørende lagerbygning har.

Signe er en god hjælper i forhold til at åbenbare kassens indhold. Stykke for stykke tager hun forsigtigt delene op. De er pakket beskyttet ind, men efterhånden kommer alle dele fri.

Allerede inden vi går i gang med at samle banen, indbyder denne BRIO-kasse Signe til at gå i gang med at lege. Det vidner om, at delene kan noget i deres sammenhæng – også i et langt større BRIO-landskab – men bestemt også hver for sig.

Som i andre BRIO-kasser er der vedlagt en superfin manual til at samle banen. Jeg er virkelig elendig til at følge manualer og giver op 95% af gangene. BRIOs samlevejledninger hører til de sidste 5%. For Signe på 4 år er det endnu for vanskeligt selv at samle, men hendes mor kan :)

Som noget særligt i denne manual er det, at der faktisk er foreslået og vist 4 forskellige layouts til en komplet bane. Det er lagerbygningen, broerne og bropillerne, der muliggør dette. Når banen skifter layout, fremstår den helt anderledes, ny, spændende og fængende!

Kassen består af 32 dele

Hovedattraktionen her er uden tvivl selve lagerbygningen (en top og en bund sættes sammen). Den består af hele fire niveauer, som togbanen – ikke på samme tid – kan bygges ud fra. Placeres skinnerne helt i toppen, kommer der virkelig højde på ens togbane, og det ér bare sejt med en bane, der ikke bare kører på ét plan.

I lagerbygningen er der en elevator, der ved hjælp af simpel drejefunktion kan hejse en togvogn op og ud på det niveau, hvor skinnerne er monteret. Hejses vognen helt til toppen, kan den deroppe læsse sin last af, og lasten kan da føres ned gennem en skakt, så den lander på parkeringspladsen ved gaffeltrucken.

Langs skakten er der 7 trin, som en BRIO-mand kan kravle op – eller nedad. To røde broer. I BRIO-landskabet kan de både bruges i forlængelse af hinanden og oven på hinanden. Uanset hvad kommer det forbipasserende tog ved hjælp af broerne op i højden, men det gør naturligvis en væsentlig højdeforskel at placere dem over hinanden. De er meget enkle både at sætte sammen og tage fra hinanden igen. Øverst på broen skal lægges en lige togskinne, da broens overflade i sig selv ikke er mulig at køre på.

En BRIO-mand. Det gør noget helt afgørende for Signes leg, at der er en figur med, som hun kan lade være hovedperson i sin leg. Hun er enormt optaget af rolleleg, og det kan hun udleve gennem den lille BRIO-figur. Det kan for hende sagtens fungere med blot denne ene person, men legen udvides, når hun tilfører flere BRIO-mennesker, som kan gå i dialog med hinanden om det arbejde, de skal udføre i forbindelse med lagerbygningen.

En orange togvogn. Taget kan meget let løftes op i 180 graders vinkel. BRIO-figuren kan da placeres i togvognen. Forrest og bagerst er vognen forsynet med en magnet, så der begge steder kan placeres en vogn.

En gul gaffeltruck. Ligesom på toget kan taget her løftes, så arbejdsmanden kan sidde i trucken. Bagpå har den også en magnet, så der kan komme en vogn på. Palleløfteren kan trykkes ned, og på palleløfteren er der ligeledes monteret et magnetisk stykke.

En vogn med to dyvler på ladet. Både bagpå og foran er der magneter.

Alle tre køretøjer har hjul, som kan køre godt på togskinnerne.En last. På den ene side er der boret to huller, så den passer perfekt til at ligge solidt oven på vognen. På den anden side er der en magnet, så den kan ligge på gaffeltrucken uden at falde ned derfra. I størrelse passer den naturligvis til at kunne sendes gennem lagerbygningens skakt.

Tre grønne, buede plastikskinner. Under to de to længste er der under bunden lavet hul til at kunne fastgøre en bropille, så de bliver fuldstændig solide at køre på – selvom der er bygget godt op i højden!

Syv bropiller – 1 i træ og 6 i plastik. De er forskellige i højde og udformning, men har hver sin funktion, når togbanen skal bygges med dens mange højdeforskelle og forskellige sving. På hver sin måde stabiliserer de de skinner, som lægges eller fastgøres ovenpå.

Tretten forskellige dele togbane. Selvom det umiddelbart ikke syner af mange, kan de sammen med både plastikskinnerne, broerne og lagerbygningen udgøre en superfin bane til mange timers leg.

Nye tankemønstre og nye lege.

Indholdet i de mange, mange forskellige BRIO-togkasser er designet således, at det passer sammen med indholdet i andre kasser. At de forskellige dele kan noget i sig selv – samlet eller ej – og samtidig noget i en større sammenhæng – i en udvidet bane bestående af mange BRIO-kasser – muliggør uendeligt mange forskellige layouts.

Herhjemme følger vi – hvis det er med hjælp fra en voksen – den vedlagte manual, men lige så ofte laver vi en togbane ud fra de bevidste og ubevidste idéer, der opstår i øjeblikket. Hver bane giver anledning til nye tankemønstre og nye lege. Dette er en af mange grunde til, både en 2-årig og en 4-årig på matriklen her har været optaget af BRIO-produkterne i flere timer. Og stadig er det!

Vi tager stadig i legetøjsbutikker i weekenden, men vi nyder i lige så høj grad at finde togbanen frem herhjemme. Når den er samlet, får den lov til at stå i flere dage, for det er fantastisk at kunne gå til og fra.

Et helt univers af morskab op

Siden 1884, hvor BRIO-virksomheden startede op, har en legefilosofi været at bruge et rent og enkelt designsprog for at skabe opmuntrende produkter, der åbner et helt univers af morskab op – den eneste grænse skal være børnenes egen fantasi. Det lykkes fuldstændig med togbanerne og deres muligheder.

De forskellige funktioner går børnene helt intuitivt i gang med at bruge. Johannes og Signe leger med deres forskellige aldre på forskellige niveauer med BRIO. Men at de begge er 100% optagede vidner om, at der er skabt legetøj, som har potentiale til netop at kunne stimulere på forskellige udviklingstrin.

BRIO selv ønsker netop at designe produkter, der kan støtte alle stadier i børnenes udvikling, fordi børns krop og hjerne i voksealderen gennem leg får al den stimulation, de har brug for til at udvikle sig.

- Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af BRIO World Luksus Togsæt

Læs også anmeldelsen af BRIO World Løft & Læs Togsæt

Læs også anmeldelsen af BRIO World Rejse Togstationen

Læs også anmeldelsen af BRIO World Togstation med optagerfunktion

Læs også anmeldelsen af BRIO World Smart Tech Sound Togbaner

Anmeldelse af legetøjBrio worldCategory_anmeldelse af legetøj

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen