Hama Maxi perler anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 - 5 år | Farver: Forskellige farver | Materiale: Plast | Mærke: Hama | Serie: Maxi | Produktionsland: Danmark

"I legen med HAMA Maxi perler vil de finmotoriske færdigheder og pincetgrebet blive styrket når Villads sætter de mange perler på en snor eller på en perleplade. Ikke nok med det, så vil hånd-øje-koordinationen, overblik, tålmodigheden og koncentrationen bliver udfordret når det handler om, at finde de korrekte farver til det kreative mønster eller kæden..."

En anmeldelse af Hama Maxi perler

Vi har denne gang set nærmere på perler og de mange hyggelige og lærerige muligheder, der er med HAMA Maxi perler og perleplader.

Når man nævner perler, så har de fleste af os nogle gode barndomsminder, hvor man enten har lavet perleplader, som efterfølgende er blevet givet til familien i gaver eller så har man måske lavet perle-armbånd eller halskæder.



Perler er for os en skøn måde at tilbringe tid sammen i rolige omgivelser, hvor vi har mulighed for, at fordybe os men på samme tid også snakke sammen hele familien.

Det at lave perler er ikke kun for børn og barnlige sjæle, det er også en god måde for hele familien, at tilbringe tid sammen og kombinere leg og læring, mens kreativiteten får frit spil.

Mange forskellige perleplader

Hos Legebyen.dk er der mulighed for, at købe flere forskellige perleplader til Maxi perler og selvfølgelig er der også mange forskellige sæt med perler eller endda en kombination af perler og perleplader.

På den måde er det intet problem, at finde et sæt eller nogle perleplader, som passer til det individuelle barns ønsker og interesser. Herhjemme har vi lidt forskellige sæt med Maxi perler og derudover har vi købt ekstra perleplader.



Vi har f.eks. valgt en af de store bøtter/spande med 3000 perler inkl. tre forskellige perleplader. Dette sæt er altid et sikkert hit i børnefamilier, da sættet indeholder mange forskellige farver af perler med mulighed for, at lave lige netop den kreative perleplader, som man ønsker.

I dette sæt er der f.eks. en kanin perleplade, som passede rigtig godt til tidspunktet for mit køb, da det var lige omkring påske.



De to andre plader i sættet er to kvadratiske firkanter, en stor og en lille. Perlepladerne er alle tre transparente, hvilket jeg ser som en kæmpe fordel. Ikke nok med at de firkantet plader giver Villads mulighed for, at bruge sin fantasi og kreativitet, så kan de transparente plader også bruges til, at lægge ovenpå en skabelon eller sit eget design og derefter placere perlerne ud fra tegningen nedenunder. - Endnu en god måde at kombinere leg og læring.



Et andet sæt som vi har valgt, er en af de store gennemsigtige bøtter med 1400 Maxi perler. Denne bøtte har vi valgt blot for, at have nogle ekstra perler i de mange forskellige farver. Den gennemsigtige bøtte fungerer godt, som opbevaringsmulighed til perlerne, men det er også nemt for Villads, at se hvor der eksempelvis ligger en rød eller en blå perle.



Udover ekstra perler, så har vi selvfølgelig også tilkøbt flere forskellige perleplader. På Legebyens hjemmeside er der et fint udvalg af forskellige motiver og det var derfor lidt svært for Villads på 3 år, at udvælge hvilke han ønskede sig mest. Vi tog sammen et valg om, at det skulle være motivet af en bil, en dinosaurus og en bamse og straks efter modtagelsen kunne den kreative leg starte.

Maxi perler til børn fra 3 år

Allerede fra 3-årsalderen kan børn få glæde af Maxi perler og de mange gode muligheder for, at kombinere leg og læring i en og samme aktivitet.

En af de for mig største plusser ved perler generelt er, at aktiviteten nemt kan tilpasses det individuelle barns interesser og udviklingsniveau og på den måde kan langt de fleste børn få en god oplevelse, når de leger med perler.



I legen med HAMA Maxi perler vil de finmotoriske færdigheder og pincetgrebet blive styrket når Villads sætter de mange perler på en snor eller på en perleplade. Ikke nok med det, så vil hånd-øje-koordinationen, overblik, tålmodigheden og koncentrationen bliver udfordret når det handler om, at finde de korrekte farver til det kreative mønster eller kæden.



HAMA perlerne udvikler sig faktisk sammen med børnene, da perlerne kan købes i flere forskellige størrelser, alt efter hvor gamle børnene er. På den måde får børnene fortsat udviklet deres finmotoriske færdigheder i takt med, at sværhedsgraden øges. 

En ekstra anledning til, at være kreativ med Hama perler

Efter min mening kræver det faktisk ikke en anledning, at udfolde sine kreative evner med perler, men på trods af dette så er der alligevel nogle tider på året, som giver en ekstra anledning til at lave perleplader eller perle-armbånd.



Dette kan eksempelvis være op til jul, hvor både vinduer og juletræet kan dekoreres med flotte perle motiver. Det kan endda være, at børnene kan lave sine egne og unikke til og fra kort ud af perler, eller måske er julegaven til bedsteforældrene en flot perleplade, som er strøget og klar til at stå til pynt på reolen. Det kan også være, at børnene har limet en magnet fast bagpå perlepladen, så den kan hænge på køleskabet.



En anden højtid, som giver anledning til at lave sæsonpræget perleplader og motiver er påsken. Til påske kan det være, at børnene i stedet for et gækkebrev laver en flot perleplader og blot vedlægger et lille kort. Det kan også være, at påskebordet skal have lidt ekstra personlig og hjemmelavet pynt.
Måske vil børnene endda dekorere deres fastelavnsris med perler.



I påsken lavede Villads på 3 år eksempelvis en kanin ud af sine Maxi perler. Mens han sad og lavede perlepladen gik snakken om alt fra farver, antal, hvorfor man holder påske til, at han så frem til, at skulle ud i haven på påskeægs jagt.
Det er utrolig hyggeligt og afslappende når vi leger med perler.



Vi kan sidde længe og fordybe os og selvom vi bruger lang tid på, at lave perlepladerne, så er det alligevel ikke altid vi vælger, at stryge dem.

Fri leg, kreativitet, fordybelse og læring i én og samme aktivitet

Det at lave perler er en sjov måde, at kamuflere læring. Når jeg sidder med Villads på 3 år og leger med perler, så taler vi altid om, hvilke motiv/mønster Villads vil lave, hvilke farver han udvælger og hvor mange perler han mangler, inden han vil skifte til en ny farve.



Tålmodighed er en dyd og det er nogle gange svært, at være fokuseret i længere tid af gangen når man kun er 3 år gammel. For at fastholde Villads i aktiviteten indtil perlepladen er færdig, er det nogle gange nødvendigt, at vi fortæller historier om eksempelvis det motiv, som er på perlepladen eller måske synger en sang, som passer dertil. Dette er også med til, at gøre processen ekstra hyggelig og unik.



Kvalitetstid og familietid er virkelig noget alle bør sætte stor pris på, lige pludselig er de små ikke så små mere og så gider de ikke, at bruge helt så meget tid sammen med os forældre.

Perler kan også bruges til, at lære om tal og bogstaver. Enten ved at lave talrækken eller ved at lave regnestykker med perlerne. - Dette kan nemt tilpasses barnets udviklingsniveau. Det kan også være dekorativt, at have alfabetet lavet med perler hængende på børneværelset.



Udover de mange forskellige muligheder for at lave perleplader med motiver eller blot finde på motivet ud fra fantasien, så kan de populære Maxi perler også bruges til, at lave halskæder eller armbånd, dette kræver blot noget elastiksnor og lidt tålmodighed.

Villads har for nylig lavet armbånd til sine bedsteforældre og nu håber jeg på, at det snart bliver min tur til, at få sådan et flot hjemmelavet armbånd. 



Mangler jeres familie en god og hyggelig aktivitet, som hele familien kan samles om.? Så vil jeg uden tvivl anbefale jer, at se nærmere på det store udvalg af perler og perleplader fra HAMA.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af HAMA Midi Perler

Læs også anmeldelsen af Pearl'n Fun perler

Læs også anmeldelsen af Toys For Life - Byg med perler

Læs også anmeldelsen af Maxi Stringing Beads

 

Anmeldelse af legetøjHama

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen