Toys For Life - Byg Med Perler Spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3-7 år. | Materiale: Plast og bæredygtigt træ | Mål: L:31 x B:23 x H:6 cm | Mærke: Toys for Life

"Toys for Life perlesættet er et virkelig lækkert kvalitetsspil med oceaner af muligheder for at lave forskellige spændende figurer. Det er samtidig et spil, der er open ended, og det kan spilles igen og igen, idet perlerne ikke skal stryges, men genbruges. Det giver stor mulighed for spændende læring gennem leg samtidig med det styrker barnets motoriske udvikling, evnen til mønstergenkendelse samt farvegenkendelse. Det er en sjovt, kreativ og lærerig aktivitet som fremmer farvegenkendelse og udvikler manuelle færdigheder samt barnets hånd- øje koordination"

En spilanmeldelse af Toys for Life - Byg Med Perler

Ved at isætte stifter i pladen kan dit barn frit udtrykke sin kreativitet medens dit barn samtidig træner sin øje- håndkoordination. Barnet kan selv opfinde forskellige mosaik mønstre eller man kan kopiere eksemplerne fra de medfølgende opgavekort.

På en meget tidlig morgen med en meget vaks og vågen dreng der trængte til aktivering, fandt jeg Toy for Life – Byg med perler sættet frem.

Han var meget optaget af emballagen og overvejede meget nøje, om det mon var et spil for ham, idet der er en pige på forsiden af æsken. Men han blev nysgerrig og hoppede med på vognen for mon ikke også, det kunne spilles af drenge også – det måtte vi jo udforske.

Lækker kvalitet

Sættet indeholder en plastik perleplade (20x20 cm), tre dobbeltsidede opgavekort i træ med i alt seks mønstre, 400 perler i 9 farver, 1 instruktionsbog, 1 magnetisk opbevaringsboks (31 x 23 x 6 cm).



Første overraskelse er den lækre kvalitet af opbevaringsæsken sættet kommer i. Der er magnetisk lukning, som gør den let at åbne for små fingre. Derudover er opgavekortene dobbeltsidede, hvilet er drøn smart udnyttet, og træet af rigtig god kvalitet. Perlerne er med sine 0,8 mm lidt mindre end maxi perlerne fra Hama. Ligesom perlerne er af tykkere plastikkvalitet med afrundede kanter. 

Sættet er aldersvurderet til 3-7 år.

Magnus på 3 år spottede fluks mønstret med huset og ville hurtigt i gang, så det kunne ikke gå hurtigt nok med at få pakket perlerne ud.

Han sad meget optaget af legen og fandt undervejs ud af, at det efterhånden var lettere at farvesortere perlerne, idet han brugte den samme farve i flere rækker. Han brugte ca. 40 min på at lave huset, hvorefter den ikke måtte skilles ad. Og her var det lidt en udfordring for perlerne kan ikke stryges, men skal genbruges. Legen sluttede derfor denne dag efter det ene billede, hvorefter jeg i nattens mulm og mørke pillede perlerne af, så de er klar til en ny omgang en anden dag.



Vi kunne dog konstatere, at sætte sagtens kan underholde og udfordre drenge også – også de aktive af slagsen med krudt i rumpen. Det blev en rigtig hyggelig morgen med fuld koncentration om Toy for Life – byg med perler sættet.

Kassen indeholder

  • 1 transparent plast perleplade (20 x 20 cm)
  • 3 opgavekort i træ med 6 mønstre (19 x 19 cm)
  • 400 perler i 9 farver.
  • 1 instruktionsbog
  • 1 magnetisk opbevaringsboks (31 x 23 x 6 cm)

Da kassen kun indeholder en perleplade, skal man tilkøbe ekstra, hvis man har flere børn. Ligesom hvis barnet ikke vil have mønstret ødelagt, men fortsat gerne vil lave perler.

Sættet minder om mosaikstifter, men perlerne sidder ikke så hårdt fast, hvilket gør, at barnet let selv kan flytte perlen til et andet sted. Perlepladen er i vaskbar kvalitet med afrundede hjørner.

Den er forhøjet, således træpladen med mønster naturligt kan ligge under eller man kan vælge at have dem ved siden af, hvis det skal være lidt sværere. Træpladerne er af bæredygtigt træ og fremstår med sine 9 farver indbydende.

Selvom der er mønsterkort inkluderet kan man sagtens lege med at danne sine egne mønstre, og dermed bliver legen open ended.

Legen kan undervejs give anledning til snakke om farver og mønstre. Derudover udvikles barnets finmotorik, hånd-øje koordination og kreativitet, samt styrker barnets evne til mønstergenkendelse. Der er derfor virkelig stor mulighed for læring gennem leg. Fra børnehaveklassen angiver fælles mål at eleverne skal have viden om enkle geometriske figurer og mønstre samt kunne gengive og beskrive disse, hvilket man med dette sæt allerede har påbegyndt læringen med hjemmefra.

Spillets aldersgrænse er angivet til 3-7 år. Perlerne er 0,8 cm. Magnus er 3 år og fik meget ud af spillet. Nogle af mønstrene er dog lidt svære for ham, så han løber, ikke tør for udfordringer de kommende år. Jeg tvivler dog på, at det er et spil, han vil lave som 7-årig. Som forældre blev jeg enorm overrasket over den høje kvalitet og over at finde et spil, der er lavet i bæredygtigt træ. At spillet kommer i en genanvendelig kasse med magnetlukning, gør opbevaringen efterfølgende let og praktisk. Det kan dog anbefales at putte perlerne i en lukket beholder i kassen, så de er lettere tilgængelige for barnet næste gang. 

Vores vurdering

Hvis man ligesom jeg bliver begejstret for spillets kvalitet og vil have mere, findes der heldigvis flere spil fra Toys for Life, som Legebyen har som en del af deres store sortiment. Kategorien indeholder i øjeblikket ikke mindre end 35 forskellige læringsspil, så der er masser af spil at give sig i kast med.   

Toys for Life serien er udviklet i tæt samarbejde med det kendte brand Educo som er kendt for deres kvalitet og holdbarhed. Toy for Life produkterne er lavet efter forbrugernes ønske om læring gennem spil til hjemmeundervisning. Toys for Life produkterne kan inddeles i tre kategorier som alle understøtter forskellige læringsområder. Kassens design og farve viser, hvilken kategori de pågældende produkter hører ind under.

Orange: tal og matematik

Blå: sprog og bogstaver

Grøn: motoriske udvikling

Toy for Life byg med perler går under den grønne kategori med udvikling af den motoriske udvikling, hvilket jeg let kan forstå, da der trænes meget øje-håndkoordinering samt finmotorik, når de små perler skal placeres. Ligesom det styrker barnets kreativitet og evnen til mønstergenkendelse.

Toys for Life perlesættet er et virkelig lækkert kvalitetsspil med oceaner af muligheder for at lave forskellige spændende figurer. Det er samtidig et spil, der er open ended, og det kan spilles igen og igen, idet perlerne ikke skal stryges, men genbruges.

Det giver stor mulighed for spændende læring gennem leg samtidig med det styrker barnets motoriske udvikling, evnen til mønstergenkendelse samt farvegenkendelse. Det er en sjovt, kreativ og lærerig aktivitet som fremmer farvegenkendelse og udvikler manuelle færdigheder samt barnets hånd- øje koordination.

- Lone Deleuran



Læs også spilanmeldelsen af Dyrelogik

Læs også spilanmeldelsen af Ordforråds puslespil

Læs også spilanmeldelsen af Panorama tælle spil

Anmeldelse af spilToys for life

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen