Hubelino pi kuglebane anmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Materiale: ABS plast | Mærke: Hubelino | Serie: Hubelino pi | Antal: 1 kasse med 99 dele

"Det var en svær opgave, men alligevel en sjov og spændende opgave. Det skal ikke altid være let og simpelt at bygge og konstruere, det er dejligt med lidt udfordringer. Marcus var meget motiveret for at få banen til at lykkes, han var så koncentreret, at han ikke ville holde pause i byggeriet, før det var lykkes at lave en sej bane..."

En anmeldelse af Hubelino pi kuglebanesæt

Er du klar til mange timers sjov leg og fordybelse, så må du simpelthen bare eje en af de seje og store Hubelino pi kuglebaner.

Hubelino pi kuglebanesæt kan købes I to forskellige størrelser, str. M som består af 99 dele og str. XL som består af hele 246 dele. Derudover kan man købe ekstra dele, hvis man ønsker at lave endnu større og vildere baner.

Begge sæt er fremstillet i stærkt ABS plast og er 100% kompatibel med dit LEGO.

Sættene henvender sig til de lidt større børn fra 8 år og opefter. Der er mange små dele, så være opmærksom på at de små søskende ikke snupper nogle af delene og kommer dem i munden.

Vi var super spændte på at modtage kuglebanen, især min store søn Marcus, havde svært ved at vente.

Heldigvis har Legebyen.dk lynhurtig levering og man skal derfor kun vente til næste dag, hvis ordren er lavet inden kl. 14.00. Det er en stor fordel, for når børn venter på at modtage noget som de har fået i gave eller helt selv sparet op til, så føles ventetiden altid uendelig lang.

Marcus sprang ned af trappen, da GLS kom med pakken og så kunne det kun gå for langsomt, med at få kassen åbnet og sættet pakket ud.

Hygge og god leg

Marcus og jeg har virkelig hygget os, imens vi har bygget og leget med kuglebanesættet i størrelse medium. Det består af 99 dele: Byggeplade, kuglebanedele, kugler, klodser og et hæfte med idéer til måder at bygge banen på, ellers kan der eksperimenteres og der er utallige af gode muligheder, for at skabe fantastiske designs.

Vi startede med at dele de mange dele op, så det var overskueligt. Så startede vi med at bygge en af banerne fra det medfølgende hæfte.

Det gik fint med at få bygget banen og kuglerne trillede uden problemer, hele vejen igennem kuglebanen, fra start til slut.

Kuglebanesættet består kun af dele der er sorte og gule, så ligegyldigt hvilken bane man vælger at bygge, så ser banen pæn og dekorativ ud, fordi der ikke er en masse voldsomme og iøjnefaldende farver. Den store bane vil derfor pynte på børneværelset.

Efter at vi havde bygget en bane ud fra hæftet, så gik vi i gang med at bygge en stor bane ud fra vores egen fantasi. Det er selvfølgelig en udfordring at konstruere en kuglebane, ud fra sin fantasi og kreativitet. Det kræver et meget bedre overblik og en god gang tålmodighed, for banen skal helst ende ud i et produkt, hvor kuglerne kan trille hele vejen igennem banen, uden at stoppe for forhindringer på vejen.

Det var en svær opgave, men alligevel en sjov og spændende opgave. Det skal ikke altid være let og simpelt at bygge og konstruere, det er dejligt med lidt udfordringer. Marcus var meget motiveret for at få banen til at lykkes, han var så koncentreret, at han ikke ville holde pause i byggeriet, før det var lykkes at lave en sej bane.

Marcus blev med det samme meget interesseret i denne kuglebane og interessen er fortsat. De mange forskellige muligheder for at bygge og konstruerer, kan uden tvivl bidrage til rigtig mange timers god og lærerig leg. Ved at bygge kuglebanen ud fra sine egne ideer, stimuleres kreativiteten og fantasien.

Koordination, logisk tænkning og problemløsning vil uden tvivl også blive styrket, når I bygger imponerende baner med korrekte hældningsvinkler, så kuglerne kommer hele vejen igennem den store bane.

Koncentration, nysgerrighed og fordybelse er hel sikkert også områder, der vil blive styrket ved at konstruerer og lege med Hubelino pi kuglebane.

Størrelsen på denne kuglebane indbyder også til leg, hvor flere børn leger sammen og i samarbejde laver en rigtig flot og sej kuglebane. På den måde vil dit barn også styrke sine sociale kompetencer.

Hubelino pi kuglebane udfordrer også tålmodigheden og præcisionen, som er en rigtig god øvelse for alle børn og endda også de voksne.

Vores vurdering af Hubelino pi kuglebanen

Der findes nærmest uendelige kombinationsmuligheder, når først I har pakket alle 99 dele ud. Der er ingen regler, når man skal lege med kuglebanen, kun at man skal enes, skiftes og have det sjovt.

I vælger helt selv, om I gerne vil bygge en lille og simpel kuglebane eller om I vil lave et stort kompliceret bygningsværk, hvor samtlige dele er i brug og måske endda også ekstra delene, hvis I har tilkøbt nogle af dem.

Kuglebanen egner sig ikke kun til privat brug, den vil hel sikkert også skabe glæde i en skole eller fritidsklub.

Man kan også lære skolemæssige ting ved hjælp af kuglebanen. Det kan bl.a. være hvis man skal lære om tyngdekraften, hastighed, former eller matematiske udregninger.

Hvis man bare lige bruger fantasien lidt, så åbner der sig en masse nye og sjove muligheder.

Hubelino har inspireret de byggelystne og nysgerrige børn og voksne siden 2008, med deres sjove og seje kuglebane konstruktionssæt. Kuglebanerne kan fås til forskellige aldersgrupper og derfor i forskellige sværhedsgrader, så der er en kuglebane for alle.

Produkterne til konstruktionsleg er 100% kompatible med klodserne fra eksempelvis LEGO, LEGO DUPLO og BiOBUDDi, som også producerer plastikklodser.

Hubelino klodserne bliver fremstillet i Tyskland, af miljøvenligt genbrugbart ABS plast og overholder de højeste sikkerhedsstandarder. - Hubelino har nemlig stor fokus på bæredygtighed, hvilket jeg ser som et meget stort plus, eftersom vi er nødt til at tænke på miljøet.

Marcus og jeg har uden tvivl nydt, at teste denne flotte og mega seje sorte og gule Hubelino pi kuglebane.

Delene er i en rigtig god og holdbar kvalitet, som også er nem at rengøre, eftersom man bare kan smide alle delene ned i vasken og så er de hurtigt rene igen.

Den er nem at samle og skille af igen og på trods af det, så er kuglebanen utrolig holdbar og stabil, når den står samlet. Vi er meget positivt overrasket og den lever virkelig op til vores forventninger.

Vi kan derfor sagtens anbefale andre børn og forældre at købe denne Hubelino Pi kuglebane og den vil hel sikkert være en rigtig god jule- eller fødselsdagsgave ;-)

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjHubelino

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen