FLEXA Børnemøbler anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år | Producent: FLEXA | Materiale: MDF | Farve: Natural Green | Type: Børnemøbler | Model: FLEXA DOTS

"Vi er ved, at renovere hus og derfor var det yderst vigtigt, at møblerne i design, funktionalitet og af størrelse skal kunne indgå i resten af stuen og gangens stil, da det på nuværende fungerer, som legeværelse til William..."

Anmeldelse af FLEXA børnemøbler i farven natural green

William er ved, at nå en alder, hvor han kan sidde og lege med legetøj, kigge i bøger eller tegne ved bordet og samtidig sidde stille på stolen. Derfor vurderede vi også, at det var tid til, at finde os nogle børnemøbler til ham.

Vi er ved, at renovere hus og derfor var det yderst vigtigt, at møblerne i design, funktionalitet og af størrelse skal kunne indgå i resten af stuen og gangens stil, da det på nuværende fungerer, som legeværelse til William.

Vi har søgt nettet tyndt og gentagende gange dukkede FLEXA op på legebyens hjemmeside, hvor udvalget passede perfekt til vores og Williams behov. Deres design i børnemøbler er stilfuldt, innovativt, pænt og passer ind i enhver indretning. Samtidig er deres møbler yderst børnevenlige og der er tænkt over alt inden for kvalitet og miljø.

Kort om producenten FLEXA

FLEXA er et firma, som blev stiftet for over 50 år siden. De designer og producerer blandt andet legetøj og børnemøbler med slidstærke materialer og garanterer stadig høj sikkerhed og garanti for, at materialerne ikke indeholder skadelige stoffer og overholder alle strenge krav fra EU.

Vi er derfor meget glade for, at deres slagbænk, taburet og bord netop er landet hjemme ved os.

 

FLEXA Slagbænken

Denne slagbænk fra FLEXA kommer fra deres serie, som hedder DOTS. Vi har valgt den i farven Natural green. Den er produceret i MDF og benene er i asketræ. Den måler 57 cm i højden, 65 cm i bredden og har en dybde på 35 cm. Slagbænken er designet med afrundede hjørner og så er den genial, da dens låge er placeret, så det ikke er muligt, at få små børnefingre i klemme.

 

William er halvandet år og syntes det var svært, at vente på mor fik samlet den. Så han løb lidt frem og tilbage, men jeg (mor) fandt brugsanvisningen frem i kassen, fik linet alt op og derefter skulle der kun findes en skruetrækker, så den nemt og smertefrit kunne samles.

 

Da den var samlet fandt William alt sit legetøj fra kassen i stuen og begyndte, at fylde det ned i slagbænken. Han lukkede låget/sædet flere gange og var helt med på, at den også er beregnet til, at sidde på. Vi satte os begge på den mens jeg læste en bog for ham og han er kommet flere gange siden, så det er helt sikkert vores nye hyggelige sted for højtlæsning. Der står ikke beskrevet hvor mange kg den kan holde til, men William og mor kan i hvert fald sagtens sidde derpå sammen uden problemer.

 

FLEXA Bordet og FLEXA taburetten

Bordet og taburetten bliver begge leveret i kasser, hvor alt medfølger. Jeg har valgt, at beskrive dem sammen, da jeg synes de passer perfekt sammen og skal samles ud fra samme fremgangsmåde. De er begge fra serien DOTS og er så fine.

 

Bordet måler 47 cm i højden og har en diameter på 60 cm. Det er ligesom i slagbænken valgt i farven Natural green. Det har en passende højde, da det hverken er for stort i forhold til, at placere på et børneværelse, men samtidig er det heller ikke for småt, så de mindste ikke kan sidde og lege eller tegne ved bordet.

Det leveres med bordpladen og 4 bordben, bordbenene skal blot drejes i de huller der er i bordpladen og derefter kan der sættes filtpuder på, således bordet ikke ridser gulvet, når barnet skubber rundt med bordet.

 

Taburetten måler 30 cm i højden og har en diameter på 30 cm. Både bord og taburet er produceret i MDF og asketræ. Taburetten har jeg ligesom med bord og slagbænk valgt i farven Natural green, dog vil jeg sige, at deres andre farver er lige så fine og de kan sagtens mixes. Vi vil f.eks. gerne have nogle flere møbler fra FLEXA, når huset er færdigrenoveret og William skal på eget værelse. Der har vi allerede valgt både den hvide farve og farven Deep green til de andre FLEXA møbler.

 

Taburetten har højden til, at William nemt kan komme op og sidde på dem, vi vil dog som en hver anden forælder, anbefale, at sidde ved børnene, hvis de er usikre eller ikke selv er klar til, at komme op eller ned fra taburetten endnu. Præcis som ved alle andre møbler.

 

Taburetten kommer, som skrevet tidligere ligesom bordet usamlet, med et rundt sæde og fire ben til. De fire ben skal drejes på sædet i de huller der allerede er lavet og når den er samlet kan filtpuderne sættes på, de medfølger også i kassen og er smarte, så børnene ikke ridser, når de skubber den hen over gulvet.

 

William har altså slagbænk, bord og taburet stående sammen i vores gang, hvor han ofte sidder og leger og tegner, hvis enten større søskende eller voksne sidder med og holder øje med væggene ikke får lidt pynt også.

Det er sket, at William har fået lidt farve på bordpladen og det har let kunne fjernes med en let våd klud med lidt opvaskemiddel på. Alt kan tåle rengøring med en let våd klud.

 

Vores anbefaling af FLEXA børnemøbler

Hjemme hos os har vi fire børn, der er røget mange mange børnemøbler igennem vores hus gennem tiden og hold nu fast hvor ville jeg have ønsket vi havde haft FLEXA til dem alle sammen.

Jeg er ærligt imponeret over kvaliteten og funktionaliteten i deres produkter. Vi har før stiftet bekendtskab med FLEXAs rullebræt og allerede der var vi vildt begejstret og det må også siges nu. Deres møbler, som vi nu kender til også, er solide og virkelig designet med børn for øjet. Vi kan godt lide rolige farver og som nævnt tidligere er det ikke det sidste FLEXA William får på sit nye værelse. Farverne og deres design matcher os og vores hjem.

William er halvandet år og er absolut ikke en rolig dreng, han udfordrer ofte tyngdekraften og kravler glædeligt op på bordet og hopper på slagbænken, han leger voldsomt med legetøjet ved bordet og det er simpelthen så holdbart og man kan bare ikke se spor fra den daglige leg der foregår ved møblerne, de kan virkelig holde til meget, hvilket er en kæmpe gevinst hjemme hos os.

Samlet set er det fra vores synspunkt et genialt valg, at vælge FLEXA til børneværelset. Vi kan varmt anbefale dem til andre forældre.

Selv de store børn, som er 13 år og 15 år kan og vil gerne have bordet som sofabord i hvid og vores dreng på 8 år har meddelt, at han gerne vil bestille taburetten, som et sengebord til hans nye værelse. Så møbler fra FLEXA kan sagtens bruges til større børn og i stuen også, det er bare, at se mulighederne, for der er mange med disse stilrene møbler.

- Mia Steffensen


Læs også anmeldelsen af FLEXA Rullebræt

Læs også anmeldelsen af FLEXA Legetårn & Rutsjebane

Læs også anmeldelsen af FLEXA Løbecykel

Læs også anmeldelsen af FLEXA møbler i hvid

Anmeldelse af legetøjFlexa

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen