Alder: Anbefales fra 3 år + | Producent: Dantoy | Serie: Perler | Antal: 280/520/1580 stk | Materiale: Plast/Genbrugsplast | Certifikat: Svanemærket | Styrker: hånd-øje-koordinationen, overblik, tålmodigheden og koncentrationen
"Det at lave forskellige kreative ting eller smykker med perler er ikke kun for børn og barnlige sjæle, det kan også være en god måde for hele familien, at tilbringe tid sammen og kombinere leg og læring, mens kreativiteten får frit spil..."
Anmeldelse af smykkeperler fra Dantoy
Vi har denne gang set nærmere på de nye smykkeperler fra Dantoy.
Det er helt nyt, at man kan købe perler fra Dantoy, vi var derfor meget spændte på, at se nærmere på disse.
Perlerne er ikke til, at lave perleplader, men til at lave armbånd, halskæder og hvad man ellers har fantasi og kreativitet til. HUSK derfor at købe elastik-snor.
Dantoy laver tre forskellige farveserier, som hver kan købes i tre størrelser og som alle er Svanemærket.
Skovfarver, pastel og tivolifarver.
Skovfarverne og pastelfarverne er endda lavet af genbrugsplast.
Lidt baggrunds informationer om Dantoy
Dantoy har udviklet og produceret kvalitetslegetøj i Danmark i over 50 år. Dette gør derfor Dantoy til en af Nordens største producenter af plastiklegetøj.
Jeg tvivler på, at der er nogen som aldrig har hørt om mærket Dantoy. Måske findes der enkelte personer som ikke kender Dantoy af navn, men de kender garanteret den røde Dantoy scooter, som er en af de mest populære produkter i deres sortiment.
Dantoy har specialiseret sig i at producere stimulerende og udviklende legetøj indenfor rigtig mange forskellige kategorier, bl.a. køretøjer, skubbere, sand/vandlegetøj, haveredskaber, service/bagesæt og nu også perler.
Dantoy er en spændende og rummelig arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere som brænder for det som de laver.
Dantoy er den foretrukne legetøjsleverandør hos rigtig mange institutioner, ikke blot her i Danmark, men i de over 50 lande hvor Dantoy er repræsenteret.
Det fortæller ret godt, hvor gode og solide deres mange produkter er.
Dantoy var den første plastiklegetøjsproducent til at få sine produkter svanemærket.
Dette betyder, at legetøjet lever op til verdens skrappeste krav, når det kommer til indholdet i den benyttede plastik. Der er derfor hverken pthalater, parfume, BPA eller hormonforstyrrende stoffer i.
Lidt mere information om Svanemærket
Verdens første svanemærkede legetøj er fra Dantoy.
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke.
Svanemærket plastlegetøj skal leve op til verdens skrappeste krav til plastindhold. F.eks. må svanemærkede produkter ikke indeholder skadelige stoffer.
Der stilles med svanemærkningen store krav til sikkerhed, kvalitet og levetid.
Alt Dantoy legetøj er designet til, at skulle kunne holde til rigtig meget leg i institutioner, hvilket kræver ekstra stor styrke og kvalitet i deres produkter.
Det ses bl.a. på den ekstra tykkelse, de har i deres legetøj – i modsætning til mange billige produkter, som er lavet i tyndt materiale.
Svanemærket tager udgangspunkt i et produkts livscyklus. Det betyder, at miljøbelastningen vurderes, lige fra produktet bliver ”født” som råmateriale, til det ”dør” som affald og ofte vil blive genanvendt.
Ved at leve op til disse krav sikres der en, cirkulær økonomi, samt at Dantoy lever op til flere af FN’s verdensmål.
Nyt produkt i Dantoy’s sortiment
De nye perler fra Dantoy er selvfølgelig også utrolig velovervejet og med tanke på miljøet. To ud af tre farveserier er derfor også lavet af genbrugsplast.
Mine to yngste drenge, Villads på 5 år og Valdemar på snart 3 år, har virkelig nydt, at fordybe sig i denne aktivitet.
Vi startede med, at snakke om farverne i de forskellige bøtter hvorefter vi prøvede at farveopdele nogle af perlerne.
Det at matche og sortere er en rigtig god øvelse, især i kombination med at hånd-øje-koordinationen og finmotorikken også styrkes.
Perlerne består af flere forskellige figurer, lige fra hjerter, blomster, sløjfer, små sutter og meget mere. Der er rig mulighed for, at tale om perlernes mange figurer og farver.
Efter snakken om farver, figurer og træningen med, at tælle de perler som de ønskede at bruge til deres smykker, fortalte jeg lidt om genbrugsplast.
Valdemar på snart 3 år er for lille til, at kunne forstå meningen med dette, men 5 årig Villads er langt mere bevidst og forstående overfor samtaler og snakke som dette.
Han lyttede nysgerrigt med og derefter prøvede vi, om vi kunne se eller mærke på perlerne, hvilke der er lavet af genbrugsplast og hvilke der ikke er. Det kan vi slet ikke.
Skaber gode minder hos voksne og giver gode minder til børnene
Når man nævner ordet perler, så har de fleste af os nogle gode og hyggelige barndomsminder, hvor man enten har lavet armbånd eller halskæder med perler, som efterfølgende er blevet givet til hele familien i julegaver.
At sidde stille og roligt og fordybe sig, mens vi sidder og laver armbånd er for os en skøn måde, at tilbringe tid sammen.
Det at lave forskellige kreative ting eller smykker med perler er ikke kun for børn og barnlige sjæle, det kan også være en god måde for hele familien, at tilbringe tid sammen og kombinere leg og læring, mens kreativiteten får frit spil.
Det handler ikke om, at lave det flotteste armbånd eller blive hurtigst færdig, men derimod om, at nyde nogle gode stunder med en fælles aktivitet.
Villads og Valdemar kan sidde længe og lave armbånd. De er koncentreret, men på trods af dette kan de godt sidde og snakke eller synge med på lidt roligt musik.
Når deres fine armbånd er færdige, skal drengene selvfølgelig have det på håndleddet, hvorefter de kigger på hinandens armbånd og sødt roser hinanden. Det er skønt med en rolig aktivitet.
En ekstra anledning til, at være kreativ med de flotte perler fra Dantoy
Efter min mening kræver det dog ikke en særlig anledning, at udfolde sine kreative evner med perler, men på trods af dette så er der alligevel nogle tider på året, som giver en ekstra anledning til, at lave flotte perle-armbånd, halskæder eller andet kreativt.
Dette kan eksempelvis være op til jul, hvor juletræet kan dekoreres med flotte perlekæder.
Fordybelse, kreativitet og læring i én og samme aktivitet
Det at lave aktiviteter med Dantoy’s perler er en sjov måde, at kamuflere læring. Når jeg sidder med Villads og Valdemar og laver noget med perler, så taler vi altid om, hvilke motiv/mønstre de kan se, hvilke farver og hvor mange perler de mangler før armbåndet passer.
Kvalitetstid og familietid er virkelig noget alle bør sætte stor pris på, lige pludselig er de små ikke så små mere og så gider de ikke, at bruge helt så meget tid sammen med sine forældre.
Perler kan bruges til mange former for læring. Det kan eksempelvis være til, at lære simpel matematik med små plus og minus stykker. Dette kan nemt tilpasses barnets udviklingsniveau.
I legen med de nye perler fra Dantoy vil de finmotoriske færdigheder og pincetgrebet blive styrket når børnene sætter de mange perler på en snor eller et elastik.
Ikke nok med dette, så vil hånd-øje-koordinationen, overblik, tålmodigheden og koncentrationen bliver udfordret når det handler om, at finde de korrekte farver eller figurer til det kreative armbånd eller halskæde.
Hvis jeres familie mangler en god og hyggelig aktivitet, som hele familien kan samles om, så kan jeg anbefale jer, at se nærmere på disse nye Svanemærkede perler fra Dantoy. Husk også at tilkøbe elastik-snor i yndlingsfarven.
- Carina Lund, Anmelder for Legebyen.dk
Læs også anmeldelsen af Pearl N Fun smykkeperler
Læs også anmeldelsen af Dantoy Scooteren
Læs også anmeldelsen af Dantoy Svanemærket Sandsæt
Læs også anmeldelsen af Dantoy BIO-plast Sandsæt