Wobbel 360 balancebræt anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 0 år | Mærke: Wobbel | Model: Wobbel 360 | Mål: Ø:70 x H:8 cm | Materiale: Bæredygtigt bøgetræ & genbrugt filt | Max. brugervægt: 200 kg | Farver: Lakeret træ & lysegråt filt (Baby Mouse) | Antal: 1 stk. 

"Vi er helt enige om hjemme hos os, at denne smukke, unikke og stilrene Wobbel 360 er en fantastisk vippe og et enormt kreativt legetøj både for store og små. Selv faren i huset har flere gange benyttet vippen foran fjernsynet om aftenen. Smilemusklerne er blevet trænet, der er blevet samarbejdet en hel del mellem de tre store børn og den har bidraget til en masse underholdning i vores lille hjem. Det bedste af det hele er, at den er så effektivt et redskab for kroppen for både børn og voksne. Især er den også blevet en fast del af vores træning med William i, at trille og ligge på maven. Der er ingen tvivl om, at vi er kæmpe fan af Wobbel 360 og den får vores varmeste anbefaling"

En anmeldelse af Wobbel 360 balancebræt 

Hjemme hos os, har vi fire børn i en bred aldersgruppe - fra 0 år og op til 14 år. Ofte kan det være svært, at finde legetøj eller funktionelle øvelses/trænings redskaber, som både passer dertil, men også som fanger interessen for alle. Derfor blev vi meget glade, da vi så Wobbels runde balancevippe, den rummer netop det vi ønsker og forventer til et øvelses/træningsredskab.

Noget vi prioriterer meget højt er, at producenterne tænker over bæredygtighed og arbejder for produkter, som stadig passer på miljøet.

Det må man sige Wobbel gør, de producerer deres vippebrædder i FSC certificeret materialer og filten under vipperne i serien 360 er fremstillet af genbrugs PET plastflasker.

Wobbel 360 er en rund vippe, der måler en diameter på 70 cm og er 8 cm høj. Den vejer 5 kg og er nem, at flytte rundt på. De har bevidst ikke sat en aldersgrænse på i deres produktbeskrivelse, hvilket vi er helt enige i, for den kan nemlig bruges fra nyfødt til de ældste generationer. Dog med max belastning på 200 kg og så skal man selvfølgelig være opmærksom på de mindste, når de ligger på den.

Selve pladen er lys lakerede bøgetræ og undersiden på vores Wobbel 360 er i en lys grå farve (baby mouse). Man kan også få den ved Legebyen med mørk filt under.

Vippen kan tørres af med en fugtig klud og filten kan nemt støvsuges.

Derudover har vi en Wobbel madras til, der er designet til vippebrættet. Madrassen er ligesom alt andet fra Wobbel produceret i bæredygtigt materiale og består af OEK-tex certificeret fløjl af polyester og CFC-fri skum. Stoffet kan tages af og vaskes.

Madrassen måler 70 cm i diameter og er 3 cm høj. Vores er olivengrøn i farven, men den kan også fået i andre farver ved Legebyen.

For de mindste

Wobbels unikke 360 vippe er genial til, at stimulere sanserne ved de mindste børn. Mange tænker ikke over, at babyer ikke er født med en god balance og balance ikke er en sans i sig selv. Det er noget man som omsorgsperson/forældre skal sansestimulere sine børn til, gennem et samspil mellem 4 forskellige sanser:  Labyrint (vestibulær) -, føle -, muskel-led -og synssansen.

Disse sanser skal til for, at kunne træne sit barn til en god balance og her indeholder Wobbel 360 vippen virkelig alt godt.

William på 7 måneder er ved, at være der hvor tingene gerne må blive lidt vildt og for ham er det virkelig en fornøjelse og underholdende, at vippen snurrer rundt mens han ligger på ryggen på den.

Vi trænede også det, at ligge på maven ved at vende vippen om, så han lå oppe med overkroppen og derved kunne træne sine arme i, at være strakt.

Efter han har lært, at sidde nogenlunde stabilt, har det været en fest, når han har siddet inde på vippen på madrassen og så vi har vippet med den. Det er nemlig noget af det, der virkelig træner og stimulerer sanserne og samtidig er det en genial måde, at styrke og træne muskulaturen i den lille krop.

Som Legebyen har skrevet skal man lige være opmærksom på dette:

Du skal være opmærksom på, at fingre og tæer kan komme i klemme mellem gulv og Wobbel, da den ikke har stoppere. Stopperne ville fjerne den sjove vippefunktion, så blot en kærlig omtanke til sikkerhed i de sjove legesituationer...

For de større og store børn

Carl, Laura og Clara på 7, 12 og 14 år har flittigt brugt vores Wobbel med og uden madras. Både når de har siddet på gulvet og spillet spil eller set fjernsyn, så har de brugt den som skammel/pude, men også når de har ville træne og lege. Den har bragt mange grin med sig, når de har leget snurretop med den og de har ville teste hinanden i hvor meget de kunne holde til. Dog er den så god til, at snurrer rundt, så den også har været medvirken til lidt kvalme, når legen er blevet for vild - men det lærer man altså også meget af.

Wobbel vippen bliver hevet frem hver eneste dag. Vippen og madrassen bliver flittigt brugt, når Carl kommer hjem fra skole og gerne vil koble lidt fra, men han bruger den også gerne, når han bliver lidt urolig. Det krævede en stor koncentration fra Carl i starten, da han lige skulle lære, at fordele vægten ligeligt, så han ikke mistede balancen. Her har tålmodighed virkelig været kodeordet, hvilket er perfekt, fordi det giver meget læring gennem legen.

Clara har brugt Wobbel 360 meget mere, end vi egentlig havde regnet med. Hun har især brugt den, mens hun har lavet træningsøvelser med hulahopring eller med en kettle ball. Derudover har hende og hendes lillesøster haft mange sjove konkurrencer om, hvem der længst kunne stå med et ben på vippen.

Alt den træning stimulerer og træner især kropsbevidstheden og kropsforståelsen.

Motorisk og fysisk leg og aktivitet er faktisk med til, at understøtte den følelsesmæssige udvikling og samtidig give børn en solid kropsforståelse. Det er meget vigtigt, at man med f.eks. Wobbel 360 arbejder med de 4 sanser som tidligere nævnt, da de hver især påvirker evnen til en god balance.

Labyrintsansen (vestibulær) påvirker og registrer f.eks. hovedet og kroppens forhold til omgivelserne omkring os.

Muskel-led-sansen bruges til, at justere i alle bevægelser vi laver, så vi laver bevægelsen korrekt i forhold til muskelstyrken vi bruger. 

Følesansen giver signaler til hjernen om kulde, varme, ubehag og velbehag. Følesansen sidder overalt på huden og hjælper os til betydningen for vores oplevelse af berøring, temperaturer og tryk - den har stor betydning for vores kropsbevidsthed.

Vores anbefaling

Vi er helt enige om hjemme hos os, at denne smukke, unikke og stilrene Wobbel 360 er en fantastisk vippe og et enormt kreativt legetøj både for store og små. Selv faren i huset har flere gange benyttet vippen foran fjernsynet om aftenen. Smilemusklerne er blevet trænet, der er blevet samarbejdet en hel del mellem de tre store børn og den har bidraget til en masse underholdning i vores lille hjem.

Det bedste af det hele er, at den er så effektivt et redskab for kroppen for både børn og voksne. Især er den også blevet en fast del af vores træning med William i, at trille og ligge på maven. Der er ingen tvivl om, at vi er kæmpe fan af Wobbel 360 og den får vores varmeste anbefaling.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Wobbel Original balancebræt 

Læs også anmeldelsen af Wobbel Starter

Læs også anmeldelsen af Wobbel XL balancebræt 

Anmeldelse af legetøjWobbel

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen