Walk The Dog spilanmeldelse

Mærke: SmartGames | Spillere: For 1 spiller | Spilletid: Fra 30 - 60 min | Alder: Anbefales fra 7 år | Antal: 1 spil i æske 

"Jeg vil til enhver tid anbefale familier der skal ud at flyve eller på en længere køretur, at have et spil med ligesom Walk The Dog. Det er nemt lige at putte i rygsækken og tage frem i flyet eller på køreturen. Man kan bruge oceaner af tid på at løse opgaverne, da sværhedsgraden stiger jo længere man kommer. Og ungerne kan enten selv sidde og løse de lidt nemmere opgaver eller man kan hjælpes ad, og derved vil tiden i flyet eller på køreturen suse afsted. Så Har i brug for underholdningen til ferieturen eller ved man ikke hvad man skal bruge den kommende weekend på, så hop ind på Legebyen.dk og køb Walk The Dog, så garanterer jeg der er underholdning for hele familien"

En spilanmeldelse af Walk The Dog 

Vi var så heldige at modtage en kasse fra Legebyen.dk med en masse forskellige slags spil. Heriblandt Walk The Dog. Det var svært for mine børn på 5 og 8, ikke at blive forelsket i kassen der indeholdt små hunde og katte. Derfor var vi nød til og få afprøvet lige netop dette spil.

Indhold

  • 1 Stofpose til spillet
  • 1 spilleplade
  • 1 bog med 1-80 udfordringer
  • 7 figurer
  • Spilleregler på engelsk

Sådan spilles spillet 

Det gode ved Walk The Dog er at det tager ingen tid at komme i gang med at lære spillet. Spillepladen skal man bare placere foran sig og alle figurerne ved siden af sig. 

Det er altid en god ide, uanset om kender til SmartGames universet eller ej, at starte med de første opgaver. SÅ får man en god grundviden omkring hvordan det er man må placere figurerne på pladen. Der er altid nogle ting man skal have øje for når man placerer sine figurer, eller ville det jo være alt for nemt. 

 

Reglerne for placering af figurerne er således

Alle hunde skal placeres på pladen også selv om at udfordringen viser mindre end de 4 hunde. Er der hunde eller mennesker tilovers, så må man frit vælge hvor de skal placeres, dog skal dette overholdes:

  1. Hunde og katte må aldrig placeres lige ved siden af hinanden, eller ikke 2 hunde. Men de placeres skråt.
  2. 3 af hundene er forbundet til 3 af hundelufterne, disse skal placeres i en lige linje og altid med udstrakt snor.
  3. Hundelufterne med rød og med gul snor, kan krydse et træ, eller gå rundt om.
  4. Snorene må aldrig krydse hinanden eller krydse hundelufterne, katte eller hunde.

Udgangspunktet for Walk The Dog er at man skal prøve at placere alle 4 hunde i parken, så der er nok plads imellem dem, så man undgår slagsmål. 

Når man har valgt hvad udfordring man vil prøve, der er 1-80 udfordringer, skal man placerer de figurer der er afbilledet på den tilhørende billede til udfordringen. 

I de første udfordringer, 1-5, er alle afbilledet med farver på hundelufterne. Ved den sjette udfordring, er hundelufteren hvid. Her kan det være en hvilken som helst af de 3 hundelufterer der er med i spillet. 

Men i takt med at sværhedsgraden stiger i udfordringerne, jo mindre hjælp er der at hente, når man skal placere figurerne. 

Bagerste i bogen er der løsningerne på alle udfordringerne. Her kan man hente lidt hjælp, hvis man ikke kan komme videre fra en specifik udfordring.

Jeg syntes det er optimalt at man har valgt at placere løsningerne bagerst i bogen. I nogle tilfælde i spillene fra SmartGames, er løsningen på den næste side. Jeg syntes man til dels glemmer at løsningen findes deromme.

En god ide er at lade være med at fortælle sine børn eller hvem der nu spiller at løsningerne forefindes bagerste i bogen. Jeg har ikke videregivet denne oplysning til mine børn og de har endnu ikke gennemskuet at det er løsningerne der er bagerst i bogen. Og har tænkt mig at holde dette hemmeligt så længe som det kan lade sig gøre.

Vurdering af spillet 

Spillet kommer i en virkelig fin kvadratisk æske, med masser af farver på. Det syntes jeg altid der gør sig gældende for spil, der kommer fra SmartGames, som er spiludvikleren bag Walk The Dog.

Spillet er meget tiltalende fra man modtager spillet i den fine æske til man lukker spillet op og ser indholdet. Her finder man en plade og de tilhørende figurer der skal placeres og igen er kvaliteten til den høje side.

Ikke mindst udformningen af figurerne. Spillet hedder Walk The Dog, så selvfølgelig er der hunde med. Men de er virkelig nuttet udformet. De er lavet som små bulldogs og nok derfor var begge mine børn meget begejstret, da vi selv har haft en bulldog. Der er også små katte med, et træ og mændene der holder hundene.

Der følger desuden en stofpose med, hvor hele spillet og alle figurer og opgavebogen kan være i, så man er fri for at slæbe rundt på kassen. 

Spillet er fra 7 år og dette er meget passende. Min datter og jeg spillede det og hun skulle lige forstå tegningerne af opgaverne og hvordan man skulle placere figurerne, for at komme ordentlig i gang. Min dreng på 5 ville også prøve, men han ville bare gerne lege med figurerne og bare placerer dem på pladen. 

Det er ikke første gang vi stifter bekendtskab med spil fra SmartGames eller disse former for IQ-spil. Jeg syntes de er geniale, for selvom det hedder sig at det er et solospil, så har vi herhjemme haft glæde af at sidde med det sammen og hjælpe hinanden med at løse nogle af udfordringerne. 

Vi har ofte disse former for spil med i børnenes rygsække, når vi er ude en aften eller til en længere familiemiddag eller ferier. Disse former for spil underholder som oftest ikke kun vores egne børn, men også tit onkler, tanter, bedsteforældre og gamle oldemor. Man bliver som regel helt hooked på at få løst en opgave, så man kan gå videre til den næste. Og ikke mindst så kan spillet skabe ro og fordybelse, om man er ude eller hjemme. 

Jeg vil til enhver tid anbefale familier der skal ud at flyve eller på en længere køretur, at have et spil med ligesom Walk The Dog. Det er nemt lige at putte i rygsækken og tage frem i flyet eller på køreturen. Man kan bruge oceaner af tid på at løse opgaverne, da sværhedsgraden stiger jo længere man kommer. Og ungerne kan enten selv sidde og løse de lidt nemmere opgaver eller man kan hjælpes ad, og derved vil tiden i flyet eller på køreturen suse afsted. Så Har i brug for underholdningen til ferieturen eller ved man ikke hvad man skal bruge den kommende weekend på, så hop ind på Legebyen.dk og køb Walk The Dog, så garanterer jeg der er underholdning for hele familien.

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Operation!

Læs også spilanmeldelsen af Magitoppen 

Læs også spilanmeldelsen af Top Magic XXL trylleboks 

 

 

 

Anmeldelse af spilSmartgames

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen