TOLO Tumlingelegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 12 mdr | Materiale: Robust ABS plast | Mærke: TOLO | Antal: 1 stk. 

"TOLO har et konkret mål om, at deres legetøj skal fremme læring, leg og styrke barnets udvikling. Vi har i forvejen 3 store børn herhjemme og det skal ikke være en hemmelighed, at vi ville ønske, at vi havde haft viden og kendskab til TOLOs legetøj dengang de var små. Det er ifølge os, robust og stærkt kvalitetslegetøj, som kan få alle børn i leg. Designet og farverne råber jo på, at barnets skal lege med det. Samtidig er meget af deres legetøj designet med flere legetøjsfunktioner i et stykke legetøj, det gør bare, at barnet kan holdes i legen meget længere og skaber yderligere underholdning. TOLOs legetøj giver William og andre børn de bedste muligheder for at udforske og stimulere deres sanser med de forskellige farver og former"

En anmeldelse af TOLO Tumlingelegetøj 

William er lige blevet 1 år og han er udviklingsmæssigt lige et sted, hvor det samme legetøj ikke kan fange hans interesse for længe af gangen. Vi har virkelig søgt efter legetøj, som har stærke farver og en kvalitet, der kan tåle det meste fra en tumling på 1 år, som stadig ikke helt forstår konsekvensen af, hvad der kan ske med legetøjet, hvis man kaster med tingene.

Tidligere har vi haft babylegetøj fra TOLO og det var vi meget imponeret over - derfor var det oplagt, at kigge nærmere på det, de har til de lidt ældre børn. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at vi går meget op i, at legetøj skal produceres i høj kvalitet, der skal være fokus på bæredygtighed og så skal sikkerheden være prioriteret højest.

Firmaet bag TOLO

TOLO Toys, som mærket hedder, er et britisk firma og stiftet i 1985. Deres mission er, at skabe kvalitets legetøj, som er yderst holdbart. Alt deres legetøj er testet efter ASTM, CPSIA og EN71 standarder. Deres legetøj er produceret i robust ABS plast, det er utrolig nemt, at rengøre med en fugtig klud og det tåler alle de slag, der kommer, når legetøjet tabes eller kastes med.

Det dejlige og trygge ved TOLO er, at de løbende udvikler på legetøjet, så det sikrer størst læring under leg.

De har flere kollektioner, hvoraf vi har fået mulighed for, at teste deres legetøj fra 1 år+

Vi beskriver under hvert legetøj, hvilke aldersanbefalinger de har.

Aktivitetscenter til højstol (anbefales fra 1 år)

Dette smarte legetøj, som alle familier burde have, er et aktivitetscenter, lavet i robust ABS-plast, med 2 sider, som oveni købet har sugekopper på bunden. Det vil sige, at det kan sættes nemt fast på bordet og så kan barnet ellers sidde og lege med det, mens mor eller far laver mad.

Sættet med det dobbeltsidede aktivitetscenter har på den ene side en form for puttekasse. 4 figurere skal med samme mønster som på aktivitetscenteret puttes ind og så sidder halvdelen af figuren fast deri og barnet kan fortsætte til næste figur. Siden med puttekasse-systemet har 4 forskellige figurer, en orange cirkel, en grøn trekant, rød blomst formet og en gul femkantet.

William er meget pjattet med puttekasser og han er helt vild med siden, hvor han skiftevis putter figurerne i og tager dem ud igen.

Den anden side af aktivitetscenteret har flere aktiviteter på siden. Der er en firkantet og rund boldt i hver side, som har mønster og farver der kan drejes rundt, et ovalt spejl i midten, en kugleramme stang med mulighed for, at køre kuglerne fra side til side og hver side i bunder er der knapper, hvor den ene kan trykkes ind og give en pivlyd. Den anden knap kan drejes som en skrue.

William øver hver dag pincetgreb og disse aktiviteter kan han bruge utrolig lang tid på, at styre rundt med pegefinger og tommelfinger. Masser af stimulering, læring og god koordinationstræning, for en dreng, som William der ofte synes det er kedeligt, at være spændt fast til sin højstol, mens han venter på mad.

Puttekasse/aktivitetscenter (anbefales fra 1 år)

En genial kasse med puttekasse, hvor hver af de 6 klodser, der kan rasles med, kan puttes i hullet, hvor formen passer til. Hver form har sin farve og farven passer i feltet på kassen. Når f.eks. den gule firkant er puttet i det gule felt, så kan barnet trække i et håndtag på siden, men en stor grøn kugle på, så barnet har nemt ved at tage fat og skubbe den. Når barnet trækker i håndtaget, så ryger den klods der sidder i det matchen felt ned i kassen og man kan derefter løfte låget og tage klodsen op igen.

På den anden side af kassen er et gult svinghjul, som barnet kan dreje rundt og har samme funktion som det grønne håndtag.

En utrolig sjov langvarig underholdning for William. Der er utrolig læring i, da det klart styrker hans bevidsthed, motorik og hånd-øje koordination.

Noget som William er helt vild med, er det geniale håndtag der er på legetøjet. Han går rundt med puttekassen i hele stuen og sidder lige og putter en klods i og så går han ellers videre igen. Den er lavet i robust ABS-plast og kan altså tåle de mange slag, hvis William har for travlt og taber den på vejen.

Pony trækdyr (anbefales fra 1 år)

En hel klar favorit for William. Han har flere trækdyr herhjemme, men denne fra TOLO er altså favoritten af den alle. Egentlig tror jeg det er størrelsen og dens farver der tiltrækker William mest. Den er lavet i robust ABS-plast og den måler hele 18 cm, som netop gør den endnu sjovere, at trække rundt i snor efter sig.

Han er sikker i sin gang og derfor kræver det også et trækdyr der kan følge med ham, når han går rundt. Denne pony følger super fint med og har en tyngde, der passer rigtig fint, så den ikke bare flyver rundt og så er den med gummistrimmel på hjulene, så den ikke ridser gulvene og kører stabilt.

Pop-up baby dinosaurer (anbefales fra 1 år)

En smart pop-up aktivitet, som får selv de mindste børn til at sidde stille. William havde sin pop-up med op til vores veninde og hendes børn. Min venindes store søn på 4 år er helt tosset med den, William og hendes mindste dreng på samme alder, som William, kunne kun få lov til, at lege med den få gange. Den store dreng på 4 år syntes den var så sjov. Hver gang en dino poppede op, så skrald grinede han og det samme gjorde de små.

Pop-up kassen er lavet i robust ABS-plast og kan holde til både store og små børn.

Kassen er designet, så der er 4 forskellige måder, at trykke dinoerne op på. Denne pop-up med dinosaurer er virkelig er hit og det kan jo ses ved, at selv en på 4 år er helt betaget af den.

William skulle i starten have hjælp til, hvordan de forskellige knapper virkede, da det jo ikke er på samme måde dinoerne popper op på alt efter hvilken knap der bruges.

Samtidig blev han lidt forskrækket de første gange, fordi den godt kan larme lidt, når en dino springer op. William lærte dog hurtigt teknikken og prøvede sig frem og det styrker han genkendelighed, vi øver farverne på knapperne og vi tæller antallet og vi når kun til 2 før han råber “jaaaa”.

Magnetisk fiskesæt (anbefales fra 18 måneder)

Et helt fantastisk sæt bestående af 2 fiskestænger med 6 sjove og farverige fisk. Det er fremstillet i robust ABS-plast og indeholder magneter. Min venindes søn på 4 år fik som den første lov til, at lege med dette sjove sæt, da William lige er lille nok endnu. Det skal dog også siges, at det først anbefales fra 18 måneder.

Min venindes søn har virkelig haft meget sjov underholdning med dette sæt.

Samtidig med underholdningen har han haft en masse læring uden, at lægge mærke til det. Vi legede med farver, om han kunne fange den røde fisk. Bagefter den gule med røde finner.

Der blev øvet ordforråd, hvad gør magneter, altså hvordan fungerer magnatisme. Samtidig legede og trænede vi tålmodighed, da det var lidt svært, at ramme fiskene i starte. En god læring ved dette sjove fiskesæt fra TOLO er, at barnet træner sin hånd-øje koordination, koncentration og finmotorikken.

Aktivitetskuffert (anbefales fra 1 år)

Williams totale og mest brugte favorit, altså den største favorit af alt hvad TOLO har lavet.

Det er en dobbeltsidet aktivitetskuffert, der er lavet i robust ABS-plast, hvor den ene side af kufferten er med et spejl i midten, en drejeskive der siger knirkelyde, når man drejer det og en kugleramme pind, hvor barnet kører kuglerne fra side til side.

Den anden side fungerer lidt ligesom en puttekasse, der er nogle plader med dyr på, som kan passe ned i en form, når dyrene er på plads. Så kan barnet trykke på dyret og så har kufferten to muligheder for lyde, nede i bunden er der nemlig en knap der kan drejes i to hak. Det første hak viser en node, så når barnet trykker på f.eks. koen, så spiller kufferten melodier.

Hvis derimod knappen i bunden er i det sidste hak. Så siger kufferten lyden på det dyr barnet klikker på. Altså det vil sige, at William i et stykke legetøj har en masse forskellige aktiviteter, som han kan sidde og pille ved, høre musik, få dyrelyde frem og ydermere kan han tage “brikkerne” af og lege med dem for sig.

Han er absolut pjattet med den fantastiske aktivitetskuffert, som oveni købet også har et håndtag, så han kan gå rundt med den og vise den frem til alle der kommer forbi ham. Der er så meget grin og dans med denne aktivitetskuffert!

Dobbeltsidet kuglebane (anbefales fra 1 år)

En kuglebane, som på alle måder kan samle både store og små i vores hjem.

Der medfølger 3 bolde, så skal sættes i toppen af kuglebanen.

Når William drejer det gule håndtag i toppen, så smutter boldene igennem hullet og kører ned af kuglebanen, hvor William sidder og klapper og venter på han kan putte dem op i toppen igen og starte forfra.

Kuglebanen indbyder til utrolig meget leg og læring og styrker både finmotorikken og stimulerer sanserne gennem legen.

Kuglebanen er stor og farverig og lavet i robust ABS-plads, så den kan altså holde til lidt af hvert, specielt når William bliver ivrig og ikke kan vente på det er hans tur igen, hvis en af hans større søskende prøver den.

Pop-up teddy bjørne (anbefales fra 1 år)

TOLO har ligeledes lavet en lavet en pop-up med teddy bjørne, denne pop-up er med 3 teddy bjørne, som et hvert barn vil elske. De sødeste 3 bjørne popper op, når barnet trykker, skubber eller drejer knapperne under. Der er også et spejl under hver teddy bjørn, så barnet kan se sit eget ansigt. Den er lavet af robust ABS-plast og ligesom mange andre af TOLOs legetøj er der en hank i toppen af den og William synes simpelthen det er så sjovt, at gå rundt med denne pop-up, hvad enten teddy bjørnene er oppe eller gemt.

Det er et genialt stykke legetøj, hvor vi kan øve farver, former og ligeledes træne hånd-øje koordination. Samtidig er det god årsag og virkning læring for William, at når han f.eks. drejer knappen, så popper en teddybjørn op.

Vores anbefaling

TOLO har et konkret mål om, at deres legetøj skal fremme læring, leg og styrke barnets udvikling. Vi har i forvejen 3 store børn herhjemme og det skal ikke være en hemmelighed, at vi ville ønske, at vi havde haft viden og kendskab til TOLOs legetøj dengang de var små.

Det er ifølge os, robust og stærkt kvalitetslegetøj, som kan få alle børn i leg. Designet og farverne råber jo på, at barnets skal lege med det. Samtidig er meget af deres legetøj designet med flere legetøjsfunktioner i et stykke legetøj, det gør bare, at barnet kan holdes i legen meget længere og skaber yderligere underholdning. TOLOs legetøj giver William og andre børn de bedste muligheder for at udforske og stimulere deres sanser med de forskellige farver og former. Derudover hjælper det med deres sprogudvikling. Vi er kæmpe fan af TOLO og vores stuen er fuldt med spændende TOLO legetøj. De får mange varme anbefalinger med fra os.

- Mia Steffensen 

Læs også anmeldelsen af TOLO babylegetøj

Læs også anmeldelsen af TOLO Bondegård 

Læs også anmeldelsen af TOLO Dyrepark 

 

 

 

Anmeldelse af legetøjTolo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen