TOLO Babylegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 og 6 måneder | Materiale: Robust ABS Plast | Farver: Primær farver (Rød, Blå, Gul, Grøn, Hvid) | Mærke: TOLO | Kategori: Babylegetøj

"Vi er blevet klogere på stimulering/overstimulering og samtidig meget bevidste om, hvordan legetøj i dag kan sikre en bedre læring for de mindste. Vi kendte ikke til mærket TOLO i forvejen og det er vi faktisk rigtig kede af, for hold da op. Det er kvalitets legetøj. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange William har kastet eller tabt legetøjet, alt det savl der er kommet i og på og det fremstår stadig som nyt..."

En anmeldelse af TOLO's babylegetøj

William på 7 måneder er en nysgerrig lille dreng, som rigtig gerne vil fremad. Han er lige i fasen, hvor alt han er i nærheden skal undersøges med sanserne. Det skal røres ved, smages på, kastes med og så skal det gerne rystes, hvis det kan sige lyde.

 


Vi herhjemme går utrolig meget op i, at legetøjet skal produceres i høj kvalitet, der skal være fokus på bæredygtighed og så skal sikkerheden være prioriteret højest.

Vi har fået muligheden for, at undersøge TOLO, som rummer en meget bred vifte af legetøj og har en hel del legetøj til selv de mindste børn. Det gjorde glæden stor, da vi allerede fra vi åbnede kasserne, kunne se en masse legetøj, som helt sikkert vil stimulere sanserne og er yderst farverige.

Firmaet bag TOLO

TOLO Toys, som mærket hedder, er et britisk firma og stiftet i 1985. Deres mission er, at skabe kvalitets legetøj, som er yderst holdbart. Alt deres legetøj er testet efter ASTM, CPSIA og EN71 standarder. Deres legetøj er produceret i robust ABS plast, det er utrolig nemt, at rengøre med en fugtig klud og det tåler alle de slag, der kommer, når legetøjet tabes eller kastes med. Det dejlige og trygge ved TOLO er, at de løbende udvikler på legetøjet, så det sikrer størst læring under leg.

De har flere kollektioner, hvoraf vi har fået mulighed for, at teste deres babylegetøj, som anbefales fra 3 måneder og 6 måneder.

Vi beskriver under hvert legetøj, hvilke aldersanbefalinger de har.

 

Pony karrusel (anbefales fra 6 mdr.)

Den søde karrusel med ponyer er en klar vinder ved William, den har flotte lyse farver og er bare attraktiv for de små generelt. Han er meget ivrig efter, at trykke på toppen, så ponyerne løber rundt inde i kuplen. Toppen eller håndtaget, som man kan kalde det, er meget nemt, at trykke ned. William kan sidde med støtte og han trykker nemt ned på håndtaget og han kan også sagtens gøre det selvom han ligger på maven.

Når William trykker ned på den, så stimulerer han sin hånd-øjekoordination og sin motorik ved, at styre hånden korrekt og samtidig bruge kræfterne til, at få ponyerne til at løbe rundt. En anden ting ved denne fine karrusel er, at barnet lærer om forståelsen af årsag og virkning. Det betyder, at når William trykker på håndtaget, så har det en effekt og en sammenhæng i, at han ser det udløser, at ponyerne løber rundt.

Karrusellen indeholder 4 ponyer i kuplen. Selve karrusellen er 18 cm høj og 16 cm i diameter, så den har en fin størrelse til, at William kan sidde med den mellem benene og dermed lege uden, at sidde foroverbøjet.

 

Pop-up børnevenner (anbefales fra 6 mdr.)

Sættet med 4 pop-up figurer indeholder to røde og to blå firkantet kasser. De måler med figur oppe 11 cm i højden og 6 cm i længde og bredde. På den ene side af kasserne er der et lille spejl. På den anden side sidder en trykknap, når man trykker på knappen popper der en figur op.

To af kasserne er med en bamse i og de to andre er med en mus i. Derudover giver knappen en sjov piv lyd, når den trykkes ind og figuren popper op, den samme lyd kommer, når man trykker figuren ned igen. William grinte hver gang en figur poppede op.


Han fangede hurtigt, hvor man skulle trykke for, at få den op. Samtidig var han meget fascineret af spejlet på siden, hvor han kunne se sig selv. Kasserne har en rigtig god størrelsen til en babyhånd og den er nem for ham, at håndtere.

Det er selvfølgelig lidt svært, at koordinere, at skulle holde kassen og trykke på knappen på en gang. Vi hjalp ham, men det gjorde det ikke mindre underholdende for ham.

 

Baby aktivitetssæt med 3 dele (anbefales fra 6 mdr.)

Sættet består af en klovn på sugekop, en vippende bamse i skåle og en aktivitetsbold. Den sjove klovn er sat på en sugekop, hvilket er super smart, når William er ved bordet og venter på maden lige skal køle lidt af. Den sidder rigtig fint fast og så kan man skubbe klovnen lidt rundt og få den til, at vakle lidt frem og tilbage.


Der er en bamse i en rød båd indsats, som er fastgjort til en orange skål, som også ligner en båd. Derudover er de klikket på en blå yderst skal. Hele bamsesættet er lavet som et gyro-ophæng. Det betyder, at bamsen kan dreje om flere akser. William syntes det var sjovt, at hæve bamsen op, fordi den så drejede rundt indeni skålene.

Aktivitetsbolden var helt sikkert favoritten i sættet, da den rummer mange sansestimuli på en gang. Den indeholder seks funktioner. Man kan f.eks. trække i et grønt håndtag og så sætter man gang i en kugle, som drejer hurtigt rundt.

Der er et spejl i og flere af funktionerne har knopper og mønstre på, som sanserne bliver stimuleret ved, at røre ved dem. Der er meget motorisk og sanselig læring i sådan en lille bold ved, at føle og holde fast i legetøjet, mens man trækker i snoren og ser, at det sætter gang i bolden der drejer hurtigt rundt.

Mobiltelefon (anbefales fra 6 mdr.)

William er ikke i tvivl om, at en mobil er et spændende stykke legetøj. Hans søskende skal i hvert fald ikke efterlade deres på gulvet, så er den med garanti i hænderne på William på to sekunder. Derfor var det et hit, at TOLO har lavet en legetøjsmobil, som kan lave forskellige lyde. Heldigvis for os forældre herhjemme er vi glade for, at det ikke er mekaniske lyde. Der skal nemlig ikke batteri i og det er udelukkende lyde af raslende kugler, hvis han ruster den, piv lyde, hvis han trykker ned på knapperne eller en tikkende lyd, hvis han drejer antennen.

Udover den er yderst populær for William pga. lydene, så har den fine lyse farver og det sjoveste er den gule kugle, som kan drejes rundt og med smilende ansigt på.

Det smarte ved mobiltelefonen er, at der medfølger en holder på sugekop, så man ligesom med klovnen i det andet sæt, kan sætte den fast på bordet. Derved kan man som forældre nå, at nyde maden, mens barnet stadig kan sidde ved bordet og lege med mobiltelefonen og ikke skulle samle den op, hver gang den tabes eller kastes.

 

Baby aktivitets ranglesæt (anbefales fra 3 mdr.)

Sættet her kan bruges med det samme baby skal stimuleres og trænes med lidt legetøj. Dog kan William, som er 7 måneder bestemt også godt lide, at lege med det. Der er 4 forskellige rangler, en kanin i en bøjle, hvor kaninen kan dreje rundt, en mus med to rangler, der sidder fast som et slags vedhæng.



Der er en rangle med flere funktioner, da den selv er en slags vippe/snurretop med to kugle i. De to kugler kan ikke tages ud, men kører rundt i en bane i vippen. Den er smart, da den kan lære barnet om tyngdekraftens virkning, når ranglen vipper fra side til side, drejer kuglerne deri rundt.

Derudover er der en gammeldags rangle/bidering med knopper/mønster, vildt smart til de kløende gummer og den kan virkelig anbefales, at putte i køleskabet, så den er dejlig kold, at bide i.

Sættet er smart, fordi flere af delene er meget lette, så skulle den nysgerrige lille baby tabe den, når de leger med den over hovedet, så vil den ikke kunne skade eller gøre ondt. Alle ranglerne har forskellige funktioner, men fælles for dem alle er, at de har flotte farver, som gør barnet nysgerrig i legetøjet og så kan det rystes, så det laver raslelyde.

 

Stabel og lær sæt (anbefales fra 6 mdr.)

Hele 18 farverige dele er der i dette sæt, der er 3 forskellige sæt af stabel funktion og en sanse rangle. William blev præsenteret for stabelsættene hver for sig, så han ikke blev overstimuleret af de mange dele på en gang i starten.

Da han først havde leget med dem, fik han de andre dele ned og så kunne han lege med det sammen.


Kopperne kan både leges med indenfor på gulvet, i badet og på stranden. Kopperne giver rig mulighed for, at træne barnets hånd-øje koordination og styrke sanserne ved f.eks. sand og vandleg. Helt sikkert et sæt der kan leges med i mange år i sandkassen også.

William var meget glad for sættet med kuglen på toppen, da hver firkantet del havde forskellige funktioner, så fingrene udforskede hvert et hul og hver en del der kunne drejes og rystes.

 

Baby ranglesæt – stort (anbefales fra 3 mdr.)

Sættet her indeholder 5 forskellige rasle rangler, som alle fem er kæmpe hit ved William. Selvom han er 7 måneder, så har de virkelig bragt meget underholdning med sig herhjemme.

Derudover har de været fantastiske, at have med på vores køreture. Han kan nemt holde fast i dem og lege. De er farverige og gør ham utrolig nysgerrig på hvad de kan. Han griner og synes det er sjovt, når bolden triller afsted, fordi der er en anden bold indeni, som rasler, når den triller henover gulvet.

 

Babylege med babylegetøj

Allerede når baby er ca. 8 uger gammel begynder man ofte, at præsentere dem for legetøj. Grunden til dette er, at man udvider barnets indtryk og derved kunne træne og udvikle deres motoriske færdigheder og stimulere deres sanser.

Det er selvfølgelig vigtigt, at have for øje ikke, at overstimulere, men præsentere dem for f.eks. et stykke legetøj med farver af gangen. Her vil TOLO være genialt, da det har nogle lyse og skarpe farver.

TOLO’s rangle sæt er smarte, da de kan stimulere til udvikling helt fra start. Gribe, røre, bevæge legetøjet og få en raslelyd og samtidig træne hånd-øje koordinationen.

Med det samme barnet er gammel nok, kan det lære, at kende forskel på farverne. Der er fuld fart på udviklingen med en baby helt fra start og derfor er det dejligt, at meget af legetøjet indeholder flere funktioner, som kan gøre baby nysgerrig og derfor træne og udvikle sig med det samme legetøj og stadig lære nyt.

 

Vores anbefaling af TOLO legetøj

Da vores tre ældste børn var små, tænkte vi ikke så meget over miljøet i samfundet, som man gør nu. Man gik heller ikke meget op i, hvad legetøjet kunne gøre.

Vi er blevet klogere på stimulering/overstimulering og samtidig meget bevidste om, hvordan legetøj i dag kan sikre en bedre læring for de mindste. Vi kendte ikke til mærket TOLO i forvejen og det er vi faktisk rigtig kede af, for hold da op. Det er kvalitets legetøj.



Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange William har kastet eller tabt legetøjet, alt det savl der er kommet i og på og det fremstår stadig som nyt.

Vi kan og vil på det klareste anbefale TOLO babylegetøjet til alle der står og skal have en baby.

- Mia Steffensen


Læs også anmeldelsen af Dantoy Tiny

Læs også anmeldelsen af MagiCubes Matematiksæt

Læs også anmeldelsen af Gonges Seesaw

Anmeldelse af legetøjTolo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen