0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 40 - 60 min. | Spillere: 3 - 8 deltagere | Mærke: Spilbræt.dk | Antal: 1 spil i æske

"Jeg har umiddelbart kun fundet en ulempe ved Amul og det er samtidig en fordel for mange; antallet af spillere. Det kan spilles af 3-8 spillere og for os personligt betyder det desværre, at min mand og jeg ikke kan spille det alene, når nu ungerne er smuttet på efterskole. Til gengæld er det samtidig en fordel at have et spil, som man kan spille helt op til 8 personer og hvor spiludvikler har taget højde for, at der skal være forskel på antallet af kort i spillet ift. antal spillere, så det ændrer sig sideløbende med antal spillere. Personligt synes jeg, det er lidt kedeligere med 3 spillere, hvorimod 8 spillere kræver et større overblik og måske for nogle vil blive lidt uoverskueligt. Så det er nok en smagssag, hvad man synes passer bedst. Skal jeg opsummere ganske kort, hvad jeg synes om Amul, så vil jeg sige: jeg er fan"

En spilanmeldelse af Amul

Havde kigget på Amul længe, før jeg endelig besluttede, at nu måtte jeg eje det og prøve det. Havde læst om det på nettet, og umiddelbart virkede det til at være et spil, som strategisk og i sværhedsgrad passede meget godt til os.

Spillet kommer i en solid kasse, som måler ca. 19 * 27 * 8 cm. Indvendig er den indrettet sådan, at man fremadrettet kan dele kortene op i de rette bunker, så det er nemt at finde frem næste gang. Til dem, der ”sleever” sine kort, så kan det fint lade sig gøre, da der er lidt ekstra plads til kortene i de forskellige rum.

Det indeholder 146 markedskort, 16 paladskort, 9 basarkort, 1 startspillerkort, 1 førstevælgerkort, 1 rundekort, 8 rundeoversigter, 1 spilleplade, 1 pointblok, 1 spillevejledning og et hæfte med beskrivelser af alle korts effekter.

Spillevejledningen/regelbogen er et hæfte på 8 sider, som ved første øjekast kan virke lidt uoverskuelig. Inden jeg præsenterede det for vores venner, valgte jeg derfor at sætte mig med spillet alene og følge spillevejledningen slavisk, hvor jeg satte spillet op, delte kort ud osv. og det gav mig et bedre overblik. Efterfølgende tjekkede jeg en video på youtube (godt nok på engelsk), hvor gameplay blev forklaret ganske kort, så jeg var helt sikker på, at jeg havde forstået det rigtigt.

Kortene er fyldt med forskellige symboler, og når der skal et separat hæfte med for at forklare alle kortene, kunne man godt blive lidt skræmt. Men ret hurtigt stod det klart for mig, at det hele var ret logisk og allerede inden vi gik i gang, havde vi nogenlunde fanget systemet.

Det var kun ganske få gange, det blev nødvendigt at slå op på specifikke kort, for at læse op på deres effekter. Til gengæld er det nødvendigt at læse de første par sider i dette hæfte, hvor der overordnet forklares, hvad symbolerne betyder. Der er fine billedbeskrivelser i hæftet, så det kan bruges som ”peg og forklar” til alle spillere.

Selve spillet

Kortene er delt op med et blåt tal, og antallet af spillere, bestemmer hvilke bunker af kort, der skal i spil.
Når man har taget de kort, der skal bruges, lægges resten tilbage i æsken. Der er en spilvariant, der hedder ”te” og disse kort, skal man også sortere fra i grundspillet.

Spillepladen lægges midt på bordet. Paladskort og Basarkort lægges med billedsiden opad på hver sin side af spillepladen – disse fyldes aldrig op, så der er kun dem, man kan se ved spillets begyndelse.

Markedskortene blandes og lægges i en bunke med bagsiden opad. Hver spiller får herefter 5 kort fra bunken, som tages op på hånden.
Alle spillere får herudover et rundeoversigtskort, der kan bruges som hjælp til at huske en rundes faser.

Den spiller, som skal starte, får både startspillerkortet, førstevælgerkortet og rundekortet.

Startspillerkortet bliver hos denne spiller hele spillet igennem. Førstevælgerkortet sendes derimod med uret rundt efter hver runde og markerer, hvem der skal vælge først/har udspillet i hver runde (dette ændres dog efter nogle runder – mere om dette senere).

Rundekortet bruges til at holde styr på hvilken runde, man er i gang med.
Startspillerkortet lægges ovenpå rundekortet, så kun runde 1 er synligt, for at vise dette er første runde.

I starten af hver runde, giver startspilleren 1 markedskort til alle spillere (så de nu har 6 kort på hånden).
Så lægges der markedskort ved ”markedet” på spillepladen jf. hvor mange spillere, der er med (mellem 1 og 3 markedskort).

Hver spiller skal nu vælge et kort fra hånden, som også skal lægges ned på markedspladsen. Dette kan gøres samtidig, da man lægger det med bagsiden nedad, så de andre spillere ikke kan planlægge sit valg ud fra andres kort. Når alle har lagt et kort, vendes de om.

Hver spiller tager et kort fra markedspladsen op på sin hånd efter tur, begyndende med spilleren med førstevælgerkortet og derefter rundt i urets retning. Når alle spillere har taget et kort fra markedspladsen, vælger de et kort fra deres hånd, som de ligger ned foran sig – igen med billedsiden nedad indtil alle er klar til at vende. Det er vigtigt, hver spiller har nogenlunde god plads foran sig på bordet, da der kommer til at ligge en del kort hen over de 9 runder.

Kortene har enten et bordikon, et håndikon eller begge dele. Hvis man lægger et kort ned, som har et bordikon bliver det liggende foran spilleren og er med til at samle point til slut i spillet. Hvis kortet kun har et håndikon, kasseres det med det samme, da disse ikke kan ligge på bordet. Kort med håndikoner giver point til slut, hvis spilleren har dem på hånden – til gengæld giver kort med (udelukkende) bordikoner ikke point, hvis de sidder på hånden til slut i spillet. Så bordikon-kort skal spilles på bordet og håndikon-kort skal blive på hånden, for at give point. Har kortene begge ikoner tæller de point uanset, om de ligger på bordet eller sidder på hånden. Så det er altså med at få lagt bordikon-kort ned på bordet undervejs i de 9 runder, og samtidig samle sig nogle håndikon-kort, som man sidder med til allersidst.

Hvis kortet, man har lagt på bordet, har nogle øjeblikkelige effekter udføres disse nu i turrækkefølge.

Herefter fjernes de resterende kort fra markedspladsen ved spillepladen, og lægges i en brugt-bunke. Førstevælgerkortet gives videre til spilleren til venstre, startspillerkortet skubbes så næste runde er synligt på rundekortet og en ny runde påbegyndes.

Nogle markedskort giver militærmagt. De har et militærsymbol og et bogstav. Når førstevælgerkortet kommer rundt til startspilleren igen, er det fremadrettet militærmagten, der afgør hvem, der må vælge kort fra markedspladsen først og hvem der først skal udføre effekter.
Er der flere, som har samme militærmagt (samme antal militærsymboler), er det bogstavet, der afgør, hvem der må vælge først.

Eksempel
Anne har 2 militærikoner på sine kort på bordet, med bogstaver B og H. Bo har ligeledes 2 militærikoner på bordet, disse har bogstaverne C og D. Clara har 1 militærikon med bogstavet A. Dan og Egon har ingen militærikoner.

Da de er 5 spillere, er det først efter runde 5 reglen om militærmagt træder i kraft. Dan var startspiller og sidder derfor nu igen med førstevælgerkortet. Da han ingen militærmagt har, kommer han bag de 3 spillere, der har militærikoner.
Anna og Bo har lige mange, men da Anna har bogstavet B på det ene kort, er hun foran Bo i rækkefølge og får derfor lov til at starte med at vælge kort. Bo får lov at vælge som nr. 2.

Clara har kun 1 militærikon, så selvom det har bogstavet A, er hun 3. vælger (i hvert fald indtil hun får lige så mange militærikoner som de andre eller flere – herefter vil hun rykke forrest i køen).
Nu har alle med militærmagt fået sin tur i rækken og førstevælgerkortet kommer derfor i spil igen. Da Dan har førstevælgerkortet, er han dermed 4.vælger og Egon får lov at vælge til sidst.

Efter 9 runder afsluttes spillet. Når man spiller den normale version, passer det med at markedskortbunken går tom i 9. runde, så man kommer ikke til at spille en runde for meget, selvom man skulle have glemt at flytte startspillerkortet på rundekortet.

Når den 9. runde er spillet færdig, tælles der point vha. den medfølgende pointblok. Alle bordikon-kort på hånden kasseres og smides i brugt-bunken. Har kortene både bord- og håndikon, skal de ikke smides væk.

Mange kort har effekter, som involverer de andre spillere. Det kan fx være, at man får point for, hvor mange diamantkort de 2 spillere til højre og venstre har på hånden. Eller man får point afhængig af hvor mange kamelkort, der er i spil hos alle spillere – inkl. én selv.

Spilvariant
I grundspillet bruges alle kort i løbet af spillet. Det betyder, at man efter mange spil muligvis kan begynde at lave strategier ved at holde øje med, hvor mange kort, der har været spillet og hvor mange, der mangler.
For at undgå dette kan man bruge ”Te-kortene”. Det giver mere variation og tilfældighed i spillet og tilføjer en ny handelsvare.
Selve spillet er det samme, men da man tilføjer Te-kort i markedspladsbunken (samt tehandlerkortet til basaren), vil det betyde, at der i slutningen af runde 9 er nogle kort tilbage i markedspladsbunken, som ikke bliver brugt.

Vores vurdering

Som nævnt tidligere glædede jeg mig til at prøve spillet, efter jeg havde læst og hørt lidt om det. Samtidig fortrød jeg kortvarigt, at jeg selv var nødt til at læse og forstå reglerne, da jeg skimmede regelbogen igennem. Jeg er dog glad for, at jeg alligevel bare satte mig ned og prøvede at få styr på det.
Det var slet ikke så svært at forstå som først antaget, da regelbogen faktisk er nem at følge skridt for skridt. Selve gameplay´et er ret simpelt, så vil tro alle kan lære at spille Amul. Har man svært ved at huske rundens forskellige faser, er man hjulpet godt på vej af de rundeoversigtskort, hver spiller sidder med.

I starten var jeg bekymret for, at man de første mange spil måtte sidde med kortoversigtshæftet åbent og slå op for hvert kort. Det var slet ikke nødvendigt. I allerførste spil var det kun 3-4 kort, vi lige måtte dobbelttjekke, om vi havde forstået korrekt og i vores andet spil, brugte vi den slet ikke.

Rigtig mange af kortene hører sammen på en eller anden måde i både negativ og positiv retning. Det åbner op for mange forskellige måder at spille på. Det fede er, at man aldrig helt kan være sikker på, om man har valgt rigtigt før til allersidst. Det faktum, at man ikke aner, hvad medspillerne sidder med på hånden til sidst og at flere kort er afhængige af andre spilleres kort gør, at man ikke på forhånd kan se med sikkerhed, hvem fører i point.

I vores andet spil, hvor vi havde lært kortene lidt bedre at kende, valgte jeg fx at tage en chance i den sidste runde ud fra, hvad jeg kunne se de andre spillere, havde liggende på bordet. Det kunne enten give mig 0 point eller 12 point. I det specifikke tilfælde var det et dårlig sats, da en af spillerne havde et kort på hånden, som gjorde, at jeg endte med 0 point. Kan dog meget godt lide, at man selv kan vælge, om man vil spille mere sikkert ud fra sine egne kort eller tage chancer.

For spillere der slet ikke er vant til denne type spil, kan det helt sikkert godt virke uoverskueligt, at der er så mange forskellige måder at få point på og at man hele tiden skal holde øje med, hvordan kortene påvirker hinanden.

På den anden side, så er Amul ikke et spil, som jeg vil være bange for at introducere til uøvede brætspillere, hvor jeg sad med til at hjælpe undervejs, for det er faktisk ret logisk og nem at gå til, når man lige har prøvet det en gang eller to.

Jeg har umiddelbart kun fundet en ulempe ved Amul og det er samtidig en fordel for mange; antallet af spillere. Det kan spilles af 3-8 spillere og for os personligt betyder det desværre, at min mand og jeg ikke kan spille det alene, når nu ungerne er smuttet på efterskole.

Til gengæld er det samtidig en fordel at have et spil, som man kan spille helt op til 8 personer og hvor spiludvikler har taget højde for, at der skal være forskel på antallet af kort i spillet ift. antal spillere, så det ændrer sig sideløbende med antal spillere.
Personligt synes jeg, det er lidt kedeligere med 3 spillere, hvorimod 8 spillere kræver et større overblik og måske for nogle vil blive lidt uoverskueligt. Så det er nok en smagssag, hvad man synes passer bedst.

Skal jeg opsummere ganske kort, hvad jeg synes om Amul, så vil jeg sige: jeg er fan!

- Joan Frederiksen