Squadro spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 2 deltagere | Spilletid: Ca. 20 min | Materiale: Træ | Mærke: Gigamic | Antal: 1 spil i æske.

"Squadro får en til at bruge de små grå. Man skal både holde øje med sine egne brikker og ikke mindst modstanderens. Man skal have et godt overblik og kan man tænke et par træk frem er dette en kæmpe fordel i Squadro. Spillet kan spilles af hele familien børn, unge og selv bedsteforældrene. Desuden er jeg kæmpe fan af spil hvor begge eller alle spillere har lige stor chance for at vinde. Og dette gør sig gældende i Squadro. Vi spillede flere gange og først gang vandt jeg med et træk over min mand. Her gjorde det sig gældende at man brugte sit taktiske overblik og prøvede at tænke flere træk frem inden man rykkede sig brik"

En spilanmeldelse af Squadro 

Så blev det endelig tid til at teste endnu et spil modtaget af Legebyen.dk. Denne gang skulle vi afprøve spillet ”Squadro”

Sommerferien har budt på en del regn og indevejr og hvad er mere oplagt end at hive sine brætspil frem og dermed teste sine spil fra Legebyen.dk. Så dette var netop hvad vi gjorde, da det endnu engang silede ned udenfor.

Indhold

  • 10 træbrikker
  • 1 spilleplade i kraftig plastik
  • Spilleregler på engelsk (dog ikke dansk, svensk eller norsk)

Spilleregler 

Kort fortalt handler Squadro om hvem der først får flyttet 4 af sine 5 brikker over på den modsatte side og tilbage igen. Strategien i spillet er at udnytte de muligheder, der opstår, når man slår modspilleren brikker hjem, eller ved at lokke modspilleren til at slå ens egen brik hjem, så man kommer i en mere favorabel position. 

Hver spiller får tildelt 5 brikker hver. Disse placerer man på brættet hvor der er en gul linje. Man skal huske at vende sine brikker med spidsen pegende fremad. Så man kan se hvad vej brikkerne peger og hvad retning de er på vej i. 

Ved hver af brikkernes plads er der angivet hvor meget brikkerne kan flytte. Brikkerne kan flyttes 1 felt, 2 felter eller 3 felter. Det samme gælder når brikkerne kommer på den anden side og vendes rundt, så er der igen angivet med prikker hvor meget brikkerne må flytte. 

Spillet startes ved at første spiller starter med at flytte en af sine brikker. Og derefter skiftes man til at flytte en brik.

Og så handler det i første omgang om at få sine brikker over på den anden side, vende den om og få den tilbage til sin startlinje. Man skal have 4 ud af sine 5 brikker i mål for at vinde spillet.

Hvis en af modspillerens brikker står foran spillerens brik og spilleren f.eks. skal rykke 2 felter og dermed kan hoppe over modspillerens brik, så slår man denne brik hjem til startlinjen, alt efter hvad vej brikken skal. 

Spillet er ganske simpelt at komme i gang med. Spillereglerne er også meget simple og der er meget få regler. Men lige så enkelt som spillet kan være, lige så taktisk og hjernevridende kan spillet være.

Vurdering af spillet 

Squadro er et af de bedst sælgende IQ-spil og som kan udfordre børn, unge og ældre. 

Selve kvaliteten af spillet er helt i top. Selve brikkerne er lavet i træ og i virkelig go kvalitet. Spillepladen er lavet i meget slidstærkt kvalitets plast.

Selve spillepladen kan drejes med lethed, så den ikke laver ridser og så det er muligt for spillerne at dreje pladen hen mod sig, så sine egne spillebrikker vender od sig selv.

Ikke mindst fylder spillet ikke ret meget og vejer meget lidt, så spillet kan med fordel blive pakket i kufferten til flyveturen, uden det hæmmer kiloene i kufferten. 

Spillereglerne er nok nogle af de mest simple jeg til dags dato har mødt. Det tog max 10 minutter så havde vi sat spillet op, havde forstået reglerne og var klar til at gå i gang med at spille. 

I starten prøvede vi os bare frem og rykkede en tilfældig brik ud fra pladen. Og man kunne ikke lige i starten fornemme hvad der var taktisk klogt at gøre. Jo længere vi kom i spillet, jo mere gik det op for os at man kunne forsøge sig med at spærrer den anden lidt inde, så det var til ens egen fordel. Ikke desto mere gik der taktik i det til sidst. Man skulle holde godt øje med hvad den anden gjorde og prøve at tænke flere træk frem. 

Undervejs i spillet sad jeg og funderet over hvad Squadro mindede mig om. Ingen tvivl om at det kan sammenlignelse en smule med Skak, i hvert fald i forhold til at man skal prøve og tænke et par træk frem og overveje hvad modspilleren kan gøre hvis man benytter et bestemt træk. 

Squadro får en til at bruge de små grå. Man skal både holde øje med sine egne brikker og ikke mindst modstanderens. Man skal have et godt overblik og kan man tænke et par træk frem er dette en kæmpe fordel i Squadro. Spillet kan spilles af hele familien børn, unge og selv bedsteforældrene.

Desuden er jeg kæmpe fan af spil hvor begge eller alle spillere har lige stor chance for at vinde. Og dette gør sig gældende i Squadro. Vi spillede flere gange og først gang vandt jeg med et træk over min mand. Her gjorde det sig gældende at man brugte sit taktiske overblik og prøvede at tænke flere træk frem inden man rykkede sig brik.

I anden runde eller anden gang vi spillede spillet, var min mand to træk foran mig.

Jeg elsker spil hvor det først bliver afgjort i allersidste del af spillet. Det gør bare at et spil er mere tiltrækkende at hive frem igen. 

Spillet kan spilles fra 8 år og dette er meget passende. Selvfølgelig vil det være mere udfordrende for voksne at spille mod voksne eller større børn, men spillet er meget nemt at gå til og derfor ville man sagtnes kunne spille med mindre børn. 

Ydermere findes der flere forskellige IQ games i stil med Squardo, heriblandt Quarto. Her handler det dog bare om at få fire på stribe, dog med et lille sjovt twist. Ligesom Squardo er det også er strategispil, der får de små grå på arbejde. 

Ikke mindst er spillet jo velegnet til især Juniorklubber og ungdomsklubber og ville være genialt at bruges til at afholde turneringer Squadro. 

Lige så vel som der er begyndt at blive spillet Skak rundt omkring i skolerne, ville man som supplement kunne anvende Squadro. Eller som en del af taktiske IQ games. 

Så er man kæmpe fan af taktiske IQ games, så er Squadro lige noget for dig. Har spillet fanget din interesse, så skynd dig at hoppe ind på Legebyen.dk og køb Squardo. Herhjemme vil det i hvert fald blive hivet frem, når de små grå skal på arbejde.

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Second Chance 

Læs også spilanmeldelsen af SETUP 

Læs også spilanmeldelsen af Cloud City 

 

Anmeldelse af spilGigamic

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen