Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Spilletid: Ca. 30 min | Priser: Vinder af Guldbrikken for Årets Familiespil 2023 | Mærke: Bezzerwisser Studio | Antal: 1 spil i æske.
"Hurrraaaaaaa. SETUP har vundet prisen for årets familiespil 2023. Og det er der en grund til. SETUP er virkelig et spil med mange gode kvaliteter. Alt fra æskens ydre, og til indholdet der møder en indeni. Spillet er virkelig let og enkelt at gå til og spillereglerne er meget enkle og lette at forstå. Alle vil kunne spille SETUP, så det er klart det har vundet prisen for Årets Familiespil. For SETUP er virkelig et familiespil, der kan spilles af alle i familien"
En spilanmeldelse af SETUP
Endnu engang er det tid til en lille anmeldelse af et meget ventet spil. Jeg har haft store forventninger til dette spil, da jeg kender og har spillet flere andre spil, som producenten står bag.
Spillet hedder SETUP og jeg må indrømme, at jeg næsten ikke kunne vente på at skulle prøve spillet, den dag det kom ind ad døren….
Æskens indhold
Spilleplade
50 spillebrikker
4 brikholder
Spillet er med danske spilleregler
SETUP et sjovt spil for hele familien, hvor man skal bruge lidt taktik og have styr på talrækker. For at flytte sin spillebrik på pladen, gælder det om at score point.
Man får point, hvis man kan lave sæt af spillets brikker. Brikkerne har forskellige tal og kulører, som man skal forsøge at kombinere. Jo flere brikker man har i et sæt – jo flere point kan man score.
Spillet slutter, når en af spillebrikkerne lander eller krydser målstregen.
Opsætning af spillet
Spillepladen lægges så alle spillere kan nå den. Herefter får man en brikholder og en brik, som man sætter på startfeltet. Herefter trækker man 4 tilfældige brikker og de lægges på midten af spillepladen.
Herefter trækkes yderligere 3 brikker, som lægges ved siden af spillepladen med forsiden opad. Til sidst trækker hver spiller 4 brikker, som de sætter på deres brikholder, og som er skjult for de andre deltagere. Og så er vi klar til at spille SETUP.
Spillets regler
En tilfældig spiller starter. Han/Hun skal prøve at danne et sæt, for at opnå point.
I SETUP skal man prøve at kombinere tal og kulører i sæt for at score point.
Man bruger sine egne brikker og brikkerne fra spillepladen til at prøve at lave et sæt. Brikkerne bliver stablet ovenpå hinanden, efterhånden som man kommer længere med spillet.
Så selvom man har forsøgt at planlægge sit næste træk, kan det sæt man havde i tankerne, måske pludselig ikke lade sig gøre, fordi ens modstander har placeret sine brikker, lige præcis der, hvor man selv ville have haft lavet sit sæt.
Man skiftes herefter til at lægge brikker ned. Man må bruge sine egne brikker, de ledige brikker der ligger ved siden af spillepladen og brikkerne på spillepladen. Man skal bare kunne lægge to eller flere brikker ned.
Man kan også vælge at bytte lige så mange brikker fra sin holder, som man har lyst. Og bytte til det samme antal.
Man scorer point alt efter hvor mange brikker man lægger ned. Hver brik giver 1 point. Men man kan score ekstra point hvis man laver flere sæt på spillepladen, når man lægger ned.
Dette gør også at man har mulighed for at overhale de andre spillere.
Spillet slutter når man når rundt om spillepladen og når målstregen alt efter hvor mange spillere man er.
Vurdering af spillet
Hurrraaaaaaa. SETUP har vundet prisen for årets familiespil 2023. Og det er der en grund til.
Min allerførste tanke da jeg sad og kiggede på SETUP og læste reglerne var, at det mindede mig om et andet spil. Det slog mig at det var Rummikub, som jeg tænkte på. Et spil som er en ren klassiker og som vi også elsker herhjemme.
Jeg spillede spillet med min mand Emil. Han kan godt lide brætspil, dog helst brætspil der ikke tager en evighed. Derfor var jeg lidt spændt, da jeg fandt Setup frem, men jeg kunne have været ganske rolig. Det viste sig nemlig at Setup lige var et spil for ham.
Spillet er lavet i de flottest lyse farver. Kassen spillet ankommer i er helt mintgrøn, og virkelig en fryd for øjet. Kassen afbilleder, rigtig meget spillet som er inde i kassen. Selve spillepladen er, ligesom kassen, mintgrøn. I midten er der afmærket hvide 4-kanter, som passer til brikkerne i spillet.
Selve spillebrikkerne er lavet i virkelig lækkert solidt og let plastmateriale. Posen er lavet i meget holdbart stof, samt holderne til brikkerne er lavet i plast.
Spillebrikkerne er hvide, men tallene og kuløren på brikken, er i flotte farver, såsom lyserød, mintgrøn, gul, lilla og sort. Ligesom holderne er i farverne lilla, lyserød, gul og mintgrøn.
SETUP kan spilles fra 2 spillere, men kan også spilles i hold, ligesom Sequence. Jeg elsker spil som kan anvendes på flere måder. På denne måde, føler man hele tiden at spillet bliver fornyet.
SETUP er virkelig et spil med mange gode kvaliteter. Alt fra æskens ydre, og til indholdet der møder en indeni. Spillet er virkelig let og enkelt at gå til og spillereglerne er meget enkle og lette at forstå. Alle vil kunne spille SETUP, så det er klart det har vundet prisen for Årets Familiespil. For SETUP er virkelig et familiespil, der kan spilles af alle i familien.
Jeg kan huske da jeg var lille og fik et nyt spil til jul f.eks. og det var et spil, hvor min mor skulle læse nærmest en hel bog inden vi kunne komme i gang med at spille, det kunne helt tage lysten fra en.
Og her er det heldigvis helt anderledes med SETUP.
Jeg kan kun sige jeg er kæmpe fan af dette spil. Og Jeg håber virkelig at der er nogle, der bliver ved med at opfinde denne slags enkle og ligetil og alligevel strategiske spil i fremtiden. Jeg er sikker på at brætspil generelt, kun har fremgang. Jeg vil gøre alt til at promoverer spil, og især SETUP.
Jeg er spændt på hvad fremtiden bringer inden for brætspilsverden.
SETUP kan samle alle i familien rundt om bordet, hvad enten du er et barn på otte år, forældre, bedstemor, onkler eller tanter. SETUP er kommet for at blive en legende indenfor brætspil. Og det kan jeg virkelig godt forstå. SETUP bliver en brætspilsklassiker, som hives ud fra reolen, når man skal hygge sig og have det sjovt.
Så vil du være sikker på at have en klassiker på hylden, så skal du hoppe ind på Legebyen.dk og få fingrene i dette fremragende spil.
- Anita Andreasen
Læs også spilanmeldelsen af Quizzone TIMEOUT