Quizzone TIMEOUT spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 15 år | Spillere: For 3 - 8 deltagere | Spilletid: Ca. 30 - 45 min | Mærke: Sky High Games | Antal: 1 spil i æske. 

"Vi var meget spændte på selve sværhedsgraden af spørgsmål, da dette kan variere meget fra quizspil til quizspil. Men vi blev gladelig overrasket over at man havde mulighed for at kunne svarerne, i hvert fald i størstedelen af spørgsmålene. Og ikke mindst tilegner man sin ny viden indenfor de forskellige kategorier. Dette kan også medføre til en del samtaler omkring spørgsmålene og man kan dele viden med hinanden, enten om man vidste det i forvejen eller overhovedet havde hørt om personen før"

En spilanmeldelse af Quizzone TIMEOUT

Så blev det tid til at teste spillet fra quizzone ” Timeout – Blue edition”. Spillet ankommer i en fin kvadratisk æske i den fineste lyseblå farve. Designet er meget enkelt og man glæder sig til at åbne spillet og se indholdet.

Inde i æsken finder man selve spillepladen, en kortholder med de tilhørende kort og spillereglerne.

Ligesom designet, er indholdet også meget enkelt og ligetil.

Selve spillepladen bruger 4 AA batterier. På bagsiden af pladen, kan man sætte tiden for, hvor lang tid man vil spille. Man kan spille fra 2 til 6 min og det er også på bagsiden man tænder/slukker for pladen.

Spillet oplyser af man kan være fra 3-8 spillere. Er man 8 spillere, spiller man i hold, da pladen har 4 displays. Vi spillede dog kun 2 personer. Vi følte at dette kunne man sagtens, dog havde man ikke mulighed ved 2 spillere at sende spørgsmålet videre, for at kunne forøge sin tid.

Nemt at komme i gang

Spillet er meget nemt at komme i gang med.

Pladen sætter man på bordet, indstiller tiden, vi valgte 4 minutter og så kaster man terningen, som viser hvad kategori man skal have et spørgsmål fra.

Der er 8 kategorier

  • Færdighed
  • Historie
  • Samfund og erhverv
  • Verden
  • Film og tv
  • Musik og kultur
  • Sport og fritid

Terningen indeholder alle kategorier, samt et symbol hvor modstanderen vælger en kategori og en hvor man selv kan bestemme sin kategori, her vælger man som regel den kategori man er stærkeste i.

Vi var meget spændte på selve sværhedsgraden af spørgsmål, da dette kan variere meget fra quizspil til quizspil. Men vi blev gladelig overrasket over at man havde mulighed for at kunne svarerne, i hvert fald i størstedelen af spørgsmålene. Og ikke mindst tilegner man sin ny viden indenfor de forskellige kategorier. Dette kan også medføre til en del samtaler omkring spørgsmålene og man kan dele viden med hinanden, enten om man vidste det i forvejen eller overhovedet havde hørt om personen før.

Sådan spiller man

Selve spilleforløbet er ligetil. Det ene hold/spiller slår med terningen og det andet hold/spiller læser spørgsmålet op. Den der er oplæser, læser lige spørgsmålet igennem først for sig selv og derefter siger den ”Jeg er klar”

Dernæst trykker spilleren, der skal svare på spørgsmålet, på tidsknappen og oplæseren læser nu spørgsmålet højt. Spilleren der skal svare på spørgsmålet, har nu 20 sek. til og afgive ET svar. Tiden tæller nu ned. Svarer man rigtigt, stopper man tiden, svarer man forkert, lader man de 20 sek. rinde ud.

Sådan fortsætter man til at tiden er rendt ud for den ene hold/spiller.

Spiller man i hold har man mulighed for at tjene ekstra tid til sit ur. Dette kan opnås ved at den spiller/hold der skal svare, svarer forkert, og derved går spørgsmålet videre med urets retning. Svare den næste spiller/hold rigtig, får man tillagt 10 sek. til sin tid. Dette kan man kun spille med ved 3 spillere eller flere.

Vi valgte at slukke fjernsynet en lørdag aften, fandt lidt chokolade og chips frem og hev ”Timeout” frem på bordet og gjorde os klar til at spille.

Vi satte tiden til 4 minutter på spillepladen. Vi startede på at spille og i starten var det virkelig svært ikke og komme til at trykke stop, lige meget om man svarede rigtigt eller forkert. Man skal som sagt kun trykke på stopknappen, hvis man svarer korrekt på spørgsmålet. Svare man forkert skal man lade tiden rende ud. Man har 20 sek. til at afgive sit svar. Og man må kun afgive 1 svar. Det smarte er, at når man kun er 2 spillere, kan man ikke se hinandens tid. Så man har ikke mulighed for at vide hvor mange min/sek. den anden spiller har tilbage på sit ur.

Spørgsmålene er som sagt i forskellige kategorier. Den kategori der hedder ”Færdighed”, sætter virkelig ens hjerneceller på arbejde.

Et eksempel, er denne: ”Hvis månedernes navne sættes i alfabetisk rækkefølge, hvilken måned kommer så sidst”

Svar: September

Min mand, som jeg spillede med, blev virkelig stresset af disse spørgsmål, fordi der netop er tid på, og derfor valgte jeg også som oftest, at tildele ham denne kategori, når terningen viste symbolet, der betød at modstanderen måtte vælge kategorien.

Den første runde vi spillede, skulle vi lige lære det med tiden, stop/start. Når man trykker på start, så tæller den ikke direkte ned fra 20 sek. Med det samme. Uret har lige lidt betænkningstid, da oplæseren kan nå og komme i gang med oplæsningen af spørgsmålet. Vi kom undervejs til at tro, den ikke havde startede tiden, men det var som sagt, bare fordi den lige havde et par sek betænkningstid.

Vi spillede en runde mere og her mindede vi lige indimellem hinanden om ikke at trykke stop, hvis man havde svaret forkert, men at man huskede at tiden skulle løbe ud. Der er meget stor differentiering i spørgsmålene. Vi fik også 2 spørgsmål, der rent faktisk handlede om Viborg.

Den ene var hvad by der gemte sig under postnummeret 8800, og den anden var hvor der havde været en udstilling af Olsen Bandens kostumer og rekvisitter. Dette gjorde også at man blev lidt stolt over at lige vores by, var med i spillet.

Vi har det spil, som hedder ”Skills”, som er lavet af de samme spiludviklerer som har lavet ”Timeout.” Kategorien, som nævnt tidligere ”Færdigheder”, det er egentlig det ”Skills” går ud på hele vejen igennem. Og det spil fandt vi meget svært. Så vi var meget spændte på om ”Timeout” ville være lige så svært, i forhold til sværhedsgraden af spørgsmålene. Men der blev vi glædelige overrasket. Selvfølgelig vil der altid være nogle kategorier, man befinder sig bedre i end andre, men overordnede er det gode og til tider svarbare spørgsmål.

Vores vurdering 

Min egen vurdering af spillet, er at det er et rigtig godt quizspil. Spørgsmålene omkring de forskellige kategorier, er viden man godt ved noget om, måske ikke alle, men man har mulighed for at svare rigtigt, størstedelen af tiden. Ikke mindst er spillet supernemt at gå til, og det kræver max 10 minutter at læse spillereglerne igennem, og så er man i gang. Og en anden faktor er, at der er tid på. Dette gør at man hurtigt får svaret på spørgsmålene, for at prøve og vinde tid. Og dette er med til at spillet bliver endnu sjovere og lidt mere stressende, men på den gode måde.

Hvis man er stor fan af quizspil, så anbefaler jeg at man har ”Timeout” i sit spilleskab.

- Anita Andreasen

Læs også spilanmeldelsen af HJÆLP!

Læs også spilanmeldelsen af voksenpoint

Læs også spilanmeldelsen af kvalitetstid

 

Anmeldelse af spilSky high games

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen