0 kommentarer

"Det egner sig godt som både familie- og selskabsspil. Hvis man får taget nogle ordkort, som ikke duer til aldersgruppen, kan man vælge at bruge et andet kort. På den måde kan det tilpasses afhængig af, hvem der spiller. Vores døtre spillede det sammen med deres to fætre og ene kusine, og der gjorde de netop brug af dette, når der kom ord, som ikke alle kendte..."

En anmeldelse af Stella familie-selskabsspillet

Rigtig mange har efterhånden prøvet at spille Dixit spillet, som det første brætspil i Dixit-universet hedder. Et spil, der har vundet priser i mange lande, og som efterhånden har en del år på bagen, da det blev udgivet i 2008. Stella er et nyt selvstændigt spil i samme genre og med de klassiske ”Dixit-kort” i nye udgaver, som man også finder i efterfølgeren til Dixit: Dixit Odyssey.

For os var det mest spændende at finde ud af, hvorvidt det gav mening at have både Dixit og Stella, eller om de mindede så meget om hinanden, at man sagtens kunne nøjes med det ene.

Stella minder selvfølgelig om Dixit i den forstand at begge er selskabsspil, der bruger associationer som grundelement og at det er samme type kort, man bruger. Derudover er det et spil, som står 100% på egne ben og som faktisk (efter vores mening...) er endnu bedre end Dixit.

Spillet er i en grafisk flot æske, der leder tankerne hen på Aladdin. Kassen måler 27,5 * 27,5 * 6 cm.

Det indeholder 1 spilleplade, 84 dixitkort, 96 ordkort, 4 opdagelsesordkort, 10 blanke ordkort (hvor man kan skrive sine egne ord), 6 spillebrikker (lanterner), 4 rundemarkører, 1 førstespejderbrik, 6 spilleplader, 1 pointtavle, 6 tuscher, 6 klude og spillevejledning.

Spillevejledningen kan ved første øjekast virke lidt forvirrende, men er faktisk forholdsvis simpel, når man bare tager 1 trin ad gangen.

Mere om selve Stella spillet

Stella spilles over 4 runder, som hver især består af følgende faser:

Associér – Annoncér – Afslør – Point

Inden man kan komme i gang, skal spillet sættes op på følgende måde:

Spillepladen lægges midt på bordet, alle dixitkortene blandes og herefter lægges der 5 tilfældige kort i 3 rækker til højre for spillepladen (altså 15 kort i alt). Der trækkes 4 ordkort, som placeres med billedsiden nedad ved siden af spillepladen, så der er ét ordkort til hver runde.

De 4 rundemarkører lægges i rigtig rækkefølge til venstre for spillepladen i de indhak, der er lavet til formålet. Hver spiller vælger en spilleplade med tusch i matchende farve.

De farvede lanternebrikker, som passer til spillernes farver, lægges i en stak på startfeltet med den lyse side opad. Pointtavlen gives til en tilfældig spiller, som skal notere point efter hver runde. Der er på toppen af pointtavlen plads til, at man kan notere spillernavn ved de matchende farver.

Startspilleren (frit valg) får førstespejderbrikken.

Startspilleren (med førstespejderbrikken) vender det første ordkort, læser det øverste ord højt, og skubber kortet ind under spillepladen, så kun det øverste ord er synligt. Dette ord er rundens ledetråd.

Associér:
Alle spillere tager nu sin egen spilleplade, og sørger for de andre spillere ikke kan se, hvor man sætter sine krydser. Hver spiller kigger på de 15 dixitkort på bordet og vælger dem, de kan associere med ledetråden. Disse kort markerer spilleren på sin egen spilleplade, ved at sætte krydser ud fra de samme felter, som de specifikke kort lægger på bordet (det er vigtigt, man sikrer, at ens egen spilleplade vender rigtigt ift. spillepladen på bordet).

Alle spillere skal vælge mellem 1 og 10 kort. Når spilleren har markeret de kort, som han/hun kan associere til ledetråden, giver han/hun tuschen videre til sidemanden til venstre, for at markere, han/hun er færdig. Herefter kan der ikke laves ændringer.

Annoncér:
Når alle har sendt sin tusch videre, skal hver spiller fortælle, hvor mange kort, de har valgt og deres lanternebrik flyttes op til det pågældende felt på spillepladen. Hvis der er en spiller alene i front, skal hans/hendes lanternebrik vendes, så den mørke side er opad – dette kan få betydning, når der skal gives point.

Hvis 2 eller flere spillere ligger i front med lige mange valgte kort, forbliver alle lanternebrikker med den lyse side opad.

Afslør:
Nu skal hver spiller løbende afsløre de valgte kort. Førstespejderen starter med at pege på et kort på bordet, som han/hun har valgt at krydse af på sin egen spilleplade. Det er vigtigt, man ikke får vist sin spilleplade til de andre undervejs, da ingen må opdage, hvor krydserne er sat.

Når spejderen har peget på et kort på bordet, skal de øvrige spillere nu hver især kigge ned på egen spilleplade og tilkendegive, hvorvidt de har valgt samme kort.

Hvis flere spillere, har valgt samme kort, må alle involverede spillere udfylde de 2 stjerner i feltet ved siden af krydset på egen spilleplade. Hvis kun én anden spiller har valgt samme kort, må både denne spiller og spejderen udfylde alle 3 stjerner. Hvis ingen andre har valgt kortet, falder spejderen.

Når en spejder falder, betyder det, at han/hun ikke længere kan få point i denne runde og ikke kan blive spejder igen. Han/hun skal dog fortsat svare, når andre spillere er spejdere og skal derfor fortsat holde sin spilleplade skjult for de andre i resten af runden.

Herefter er det spilleren til venstre, der er spejder (førstespejderbrikken flyttes ikke). Nu skal denne spiller pege på et kort, som han/hun har afkrydset på sin plade og sådan fortsætter det bordet rundt. Hvis man allerede har fået afsløret alle sine kort, kan man ikke være spejder, men runden fortsætter med de resterende spillere, indtil alle enten er faldet eller har fået afsløret alle krydser.

Point:
I denne fase tæller alle spillerne sine point. Hver stjerne udfyldt tæller som 1 point. Der er dog en enkelt undtagelse. Hvis man var alene i front under ”Annoncér”, og ens lanternebrik dermed har den mørke side opad, gælder der lidt andre regler.

Lykkedes det spilleren ”i mørke” at komme igennem uden at falde, tælles point som normalt. Faldt spilleren undervejs, skal han/hun til gengæld slette 1 stjerne ud for hvert kryds, der har givet stjerner.

Spillernes point noteres på pointtavlen og en ny runde klargøres.

Klargøring til ny runde:
Det brugte ordkort lægges væk og førstespejderbrikken gives videre til næste spiller. Rundemarkøren for den netop afsluttede runde vendes og på bagsiden af denne vises, hvilke dixit-kort man skal erstatte med nye dixitkort, så det ikke er de samme 15 kort i hver runde.

Lanternebrikkerne flyttes tilbage til startfeltet med den lyse side opad på alle brikker. Spillerne rengør egne spilleplader og en ny runde kan nu begynde.

Vinderen/vinderne af spillet er den/dem, der har flest point i alt efter 4. runde.

Vores vurdering af Stella familie-selskabsspillet

Vi kan ikke lade være med at sammenligne Stella og Dixit, når de er i så nær ”familie”. Kortene er lige så flotte som dem, man kender fra Dixit. Man kan godt være imponeret over, hvordan de har haft så god fantasi til at lave så skøre og samtidig flotte kort.

Stella vil for nogle formentlig være nemmere end Dixit, da man ikke selv er tvunget til at finde på ledetråde. Samtidig er der en helt anden form for spænding undervejs i spillet, når man som spejder skal forsøge at udpege et kort og derefter sidder og venter på, om nogle tilkendegiver, at de har valgt samme kort.
Vi spillede nok også lidt ekstra på det element ved at trække tiden lidt ud indimellem, før vi tilkendegav, at vi havde samme kort.

Det er desuden fedt, at man har fået et ekstra gamblingselement ind i spillet ift. risikoen for at ende ”i mørket”, hvis man som den eneste har valgt flest kort. På den måde kan man ikke bare ”gå all in” hver gang, fordi der er en risiko for, at man mister point. Jeg kan også godt lide, at det er de samme kort, man skal bruge, så det er ens vilkår for alle.

Det egner sig godt som både familie- og selskabsspil. Hvis man får taget nogle ordkort, som ikke duer til aldersgruppen, kan man vælge at bruge et andet kort. På den måde kan det tilpasses afhængig af, hvem der spiller. Vores døtre spillede det sammen med deres to fætre og ene kusine, og der gjorde de netop brug af dette, når der kom ord, som ikke alle kendte.

Selvfølgelig skal man have en grad af fantasi for at kunne spille Stella, da kortene netop er ”grafisk skøre” og man nogle gange skal ”se ting”, der ikke er der. Men vi har endnu ikke oplevet, det har været et problem – heller ikke hos spillere, som tidligere har haft svært ved Dixit, hvor man selv skulle finde på ledetråde.

Det er et forholdsvist simpelt gameplay i Stella spillet, og et spil varer da heller ikke meget mere end 30-45 min afhængig af antallet af spillere. Generelt er det vores erfaring, at det er sjovest med 5-6 spillere, men det kan fint fungere med 4 spillere. Vil ikke umiddelbart anbefale det som et 3-player game.

Et hyggeligt familie-/selskabsspil, som kræver fantasi og en flig af gambling.

- Joan Frederiksen