Tryk på billedet for at åbne billedet i fuld skærmKlik på billedet for at zoome ind
/
Beskrivelse
Her får du den spritnye opdaterede udgave af sjove Dixit! Vær klar når billederne afsløres. De har alle én ting til fælles: En inspireret sætning! Men kun ét af billederne er det rigtige, og du får brug for al din snilde og intuition, for at finde ud af, hvilket det er... Og gå nu ikke i de fælder, som dine modspillere har sat for dig! Dixit er et morsomt og poetisk selskabsspil, der samler både familien og de gode venner, samt nye bekendtskaber
Værd at vide Dixit spillet vandt i 2010 brætspillenes Oscar-statuette, "Spiel des Jahres"- prisuddelingen i Tyskland.
Spillet bruges ofte som samtalestarter, når man skal lære nye sociale cirkler bedre at kende. Det kunne være når man starter i en ny klasse på gymnasiet eller handelsskolen m.f.
Spillet er også populært på skoler, biblioteker og i fritidsklubberne, hvor det ofte bruges til kreative workshops for teenagers.
I kassen finder du
1 spillebræt,
84 kort med fantasifulde tegninger,
36 stemmejetoner
6 trækaniner
Spilvideo Sådan spiller man Dixit-spillet...
Hvordan spiller man? Hver spiller begynder spillet med seks tilfældige kort. Spillerne skiftes til at "Fortælleren" vælger et af sine seks kort, fremsiger en sætning eller et udtryk, der beskriver kortet og lægger kortet frem med bagsiden opad.
Hver af de andre spillere vælger nu et kort fra deres egen hånd, som (forhåbentlig) også kan passe til den givne beskrivelse, og giver dette skjult til "fortælleren".
"Fortælleren" blander nu de valgte kort (inklusive "fortællerens" eget) og afslører dem. De andre spillere gætter nu hemmeligt på hvilket kort, der er fortællerens.
Hvis ingen eller alle vælger det korrekte kort, får "fortælleren" 0 point og de andre spillere får hver 2. Ellers får "fortælleren" og de spillere, der svarede korrekt hver 3 point.
De spillere, hvis kort fik stemmer (bortset fra "fortælleren") får 1 point for hver modtaget stemme.
Kernen i spillet er at "fortælleren" skal kunne komme med en beskrivelse, der hverken er for åbenlys eller for kryptisk.
Spillet slutter, når bunken er tom eller når en spiller når 30 point.
Specifikationer Producent: Libellud Distributør: Asmodee Spillere: For 3 - 6 deltagere Spilletid: Ca. 30 min. Alder: Anbefales fra 8 år. Antal: 1 spil i æske.
Spilanmeldelse "Dixit er sjovt og udfordrende og jeg tænker, at det træner vores hjerneceller til at fantasere lidt mere, end vi er vant til – noget voksne godt kan have gavn af indimellem. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk synes, at Dixit er sjovt at spille og at det er kommet frem i mange anbefalinger. Associationsspil som dette giver ofte snak rundt om bordet. Hver eneste gang, vi havde spillet en runde og det blev afsløret, hvem der havde lagt de forskellige kort, sad vi stort set alle sammen og forklarede, hvorfor vi havde valgt det kort, vi havde og hvad vi hver især havde set i kortet, som de andre måske havde overset..." - Joan, Anmelder for Legebyen.dk
Spilanmeldelse "Dixit er et underholdende associationsspil, hvor du ud fra smukt illustrerede kort skal få dine medspillere til at gætte hvilket kort, der er dit ved at fortælle, danse eller synge dit korts motiv uden at afsløre dit kort. Det prisbelønnede spil er nemt at lære og kan spilles af enhver, der har en fantasifuld tankegang. At mestre spillet er dog en anden snak. Det kræver, at man kender sine medspillere godt. Spillet blev med god grund kåret som Spiel des Jahres i 2010. Spillet er henvendt til dig, som skal bruge et selskabsspil, der ikke kræver den store introduktion..." - Nicoline, Anmelder for Legebyen.dk