0 kommentarer

"Dixit er sjovt og udfordrende og jeg tænker, at det træner vores hjerneceller til at fantasere lidt mere, end vi er vant til – noget voksne godt kan have gavn af indimellem. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk synes, at Dixit er sjovt at spille og at det er kommet frem i mange anbefalinger. Associationsspil som dette giver ofte snak rundt om bordet. Hver eneste gang, vi havde spillet en runde og det blev afsløret, hvem der havde lagt de forskellige kort, sad vi stort set alle sammen og forklarede, hvorfor vi havde valgt det kort, vi havde og hvad vi hver især havde set i kortet, som de andre måske havde overset..."

En anmeldelse af Dixit kortspillet i den opdaterede udgave

Jeg går en del op i brætspil, og finder ofte anbefalinger af spil på nettet, ligesom jeg er medlem af en brætspil-nørde-gruppe på Facebook, hvor der også tales meget om brætspil.

Dixit er et af de spil, som jeg støder på igen og igen i den verden, og som ofte bliver anbefalet. Så nu blev det simpelthen tid at finde ud, hvad det egentlig gik ud på og få det prøvet.

Den nye udgave af Dixit

Spillet kommer fra 2022 i en flot æske, der måler ca. 28*28*5.5 cm. Det indeholder 84 dixit-kort, 8 stemmeskiver, 8 spillebrikker, spilleplade og spillevejledning. Dixit-kortene er fyldt med flotte illustrationer, som alle er lidt specielle og derved lægger op til forskellige associationer. Det handler om at kigge godt på kortene, da der også kan være små detaljer, som kan få stor betydning.

Spillevejledningen er nem at læse og forstå. Der er fine illustrationer med eksempler, som gør det nemt at forstå, hvis man skulle være i tvivl efter at have læst vejledningen. Det tog os ca. 10 min., fra vi fandt spillet frem og begyndte at pakke ud, til vi var klar til at gå i gang.

Sådan spilles selve Dixit spillet

Alle vælger en farve og tager den tilsvarende spillebrik og stemmeskive i den farve. Spillebrikkerne stilles alle på startfeltet på spillepladen.

Hver spiller får 6 kort, som de tager op på hånden, så ingen andre kan se dem. De resterende kort lægges samlet i en bunke alle kan nå.

Den aktive spiller (kaldet fortælleren fremadrettet) kigger på sine kort og vælger, hvilket kort han/hun vil bruge (uden at vise det til nogen endnu). Herefter skal fortælleren finde på en ledetråd, som skal gives til de andre spillere.

Ledetråden kan være en sætning bestående af flere ord eller det kan være en titel på en film/bog/sang osv.

Det kan også bare være et enkelt ord eller man kan blive meget kreativ og mime, nynne eller synge ledetråden. Det handler om at finde en ledetråd, som er ret åben i fortolkninger, og som beskriver det valgte kort uden at være alt for nem at gætte, men også uden at være for svævende.

Det kunne fx være fortælleren valgte ordet ”eventyr”, fordi det valgte kort, mindede ham/hende om ”Tornerose”, fordi der bl.a. var en rose på kortet.
Ordet ”eventyr” er væsentlig mere åbent til fortolkning, end hvis fortælleren fx bare havde valgt ordet ”rose”.

Nu skal alle de andre spillere finde et kort fra deres egen hånd, som de mener kunne passe til ledetråden. Det kunne fx være et kort med et slot på, eller måske et kort med et fabeldyr af en slags. Alt sammen noget som på den ene eller anden måde kan få tankerne ind på ledetråden ”eventyr”.

Kortene gives til fortælleren, som herefter placerer dem tilfældigt rundt om spillepladen med billedsiden opad ud for forskellige numre, så alle kan se dem (vi blandede kortene under bordet først, så ingen kunne følge kortene med øjnene og snyde).

Alle de øvrige spillere skal nu forsøge at gætte hvilket af kortene, der tilhører fortælleren. Hver spiller stemmer hemmeligt ved hjælp af deres stemmeskive. Når alle er klar, afsløres stemmerne samtidigt og stemmeskiverne lægges ved det billede, der er stemt på.

Så skal der deles point ud.

Hvis ALLE eller INGEN stemte på fortællerens kort, får fortælleren ingen point, men alle andre får 2 point.

Hvis NOGLE (men ikke alle) har stemt på fortællerens kort, får fortælleren 3 point ligesom spilleren/spillerne, der stemte på kortet, også får 3 point.

Herudover gives der 1 bonuspoint til de spillere, som har fået andres stemmer på sit kort.

Det vil sige, at det netop er vigtigt, at fortælleren ikke får givet en ledetråd, som er alt for nem at gætte, for så er der stor sandsynlighed for, at ALLE spillerne gætter det og så er der 0 point. Ligeledes er det vigtigt for de øvrige spillere, at finde et godt kort, som kan vildlede modstanderne, så man kan få dem til at stemme på det og få bonuspoint samt øge chancen for, at man er den eneste, som gætter fortællerens kort og derved får 3 point sammen med fortælleren.

Spillerne flytter deres spillebrikker et felt frem for hvert point, de har fået.

Alle brugte kort lægges med billedsiden opad i en bunke væk fra spillepladen. Der trækkes nu et nyt kort fra den anden bunke med ubrugte kort, så alle spillere igen sidder med 6 kort.

Turen går videre til spilleren til venstre, som er fortæller i næste runde.

Når en eller flere spillere når sidste felt på spillepladen (30) efter en runde, stoppes spillet og spilleren, som er kommet længst, har vundet.

Hvis man kun er 3 spillere, får alle 7 kort på hånden i stedet for 6. Derudover skal fortælleren stadig kun lægge 1 kort, mens de to andre spillere skal finde 2 kort hver, så der er 5 kort at vælge ud fra.

Vores vurdering af Dixit, i den opdaterede udgave

Dixit er et spil, der kræver en god fantasi. Heldigvis er illustrationerne på kortene med til at fodre fantasien, så man er hjulpet godt på vej. Det, vi havde mest problemer med, var at finde på gode ledetråde.

Særligt i starten brugte vi kun ét ord hver gang. Man så et eller andet på kortet, som måske var lidt skjult, og så brugte man det som ord. Det gjorde det til gengæld også lidt svært for de andre spillere at vælge nogle kort fra deres hånd, som kunne passe til ordet. Det hjalp efter et par runder, hvor vi efterhånden fik set andre ting i kortene og selv begyndte at associere videre på illustrationerne.

Spillet er vurderet til at kunne bruges til børn fra 8 år og opefter. Det kan det formentlig også godt, men når man har børn med, skal man nok forvente, at ledetrådene tilsvarende bliver mere gennemskuelige.

Det var svært nok for os voksne at tænke kreativt og ”ud af boksen”, og jeg vil gætte på, at det kan være endnu sværere for børn, des yngre de er. Til gengæld så er selve gameplay´et ret simpelt og på den måde, kan man sagtens spille det med børn.

Jeg kan godt forstå, hvorfor folk synes, at Dixit er sjovt at spille og at det er kommet frem i mange anbefalinger. Associationsspil som dette giver ofte snak rundt om bordet. Hver eneste gang, vi havde spillet en runde og det blev afsløret, hvem der havde lagt de forskellige kort, sad vi stort set alle sammen og forklarede, hvorfor vi havde valgt det kort, vi havde og hvad vi hver især havde set i kortet, som de andre måske havde overset.

Denne snak var nok også årsagen til, at vi efterhånden blev bedre og bedre til at se flere ting i illustrationerne, fordi man efterhånden får varmet hjernen og fantasien op på den måde.

Samme aften, som vi prøvede Dixit spillet for første gang, prøvede vi også ”Stella”, som også er en del af Dixit-universet, som de selv beskriver det. Personligt synes jeg, at Stella spillet er bedre, bl.a. fordi vi undgik den ventetid, som ofte opstod i Dixit, hver gang fortælleren skulle forsøge at finde på en ledetråd, da man ikke selv skal finde på ord/ledetråde i Stella (Måske er det også en fordel, hvis man gerne vil spille med de yngre børn fra 8-10 år).

Dixit er sjovt og udfordrende og jeg tænker, at det træner vores hjerneceller til at fantasere lidt mere, end vi er vant til – noget voksne godt kan have gavn af indimellem.

En lille detalje, som jeg synes, er meget fedt er selve kassen indvendig. Dixit kortene er meget flotte, og det er lidt sjovt, at de har valgt at dekorere indersiden af kassen med samme illustrationer. For mig er sådanne detaljer med til at give et lille ekstra plus i bogen.

- Joan Frederiksen

Læs også anmeldelsen af Stella