Scandinavian Baby Products tumlingelegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0-6 mdr | Materiale: Plast | Mærke: Scandinavian Baby Products | Type: Tumlingelegetøj

"Legetøj fra Scandinavian Baby Products giver William og andre børn mulighed for at udforske og stimulere deres sanser med forskellige farver og former. Derudover hjælper det med sprogudvikling, da børnene kan tale om det og danse med på musikken. Hvilket forgår meget ofte med William..."

En anmeldelse af Scandinavian Baby Products tumlingelegetøj

William er lige blevet 1 år og han er meget nysgerrig dreng, der skal udfordres, for ikke, at lave drengestreger. Han går, kravler op af alt han kan komme til og så kræver det altså noget spændende legetøj for, at fastholde ham i en leg lige nu.

Derfor er det enormt vigtigt for os, som forældre, at legetøjet han bliver præsenteret for er af høj sikkerhed og det skal være af god kvalitet, så det ikke går i stykker første gang han leger/kaster med det. Derudover har vi et stort ønske om, at hans legetøj er produceret med stort fokus på bæredygtighed.

Vi har før stiftet kendskab til Scandinavian Baby Products og da vi så fik muligheden for, at undersøge og lege med det de har produceret til hans alder, blev vi meget glade. De om nogen laver legetøj, som er robust og lækkert.

Firmaet bag Scandinavian Baby Products

Scandinavian Baby Products er et 100% danskejet firma, som har stort fokus på økologi, bæredygtighed og de sætter en ære i, at producere legetøj, som er enormt sikkert for børn, at lege med.

Derudover arbejder de med fokus på miljø og klima, men derfor skal det ikke kun være traditionelt, de har nemlig stor interesse i den digitale udvikling, som vinder frem i legetøj i dag. Deres grundværdier er dog helt fast på, at deres legetøj har udgangspunkt i leg og læring.

Abe Kuglebane

Kuglebane tårnet, Williams klare favorit, er et tårn bygget op af en bund med tre udgange for kuglerne, så de kan komme ud tre forskellige steder, et blåt, et grønt, et pink og et gult plateau, som kan sættes i vilkårlig rækkefølge ovenpå hinanden, man kan også nøjes med, at sætte to ovenpå bunden, hvis man ønsker det. Øverst placeres aben, som er en abe med åben mund, deri kan man skubbe en af de tre raslende kugler, som medfølger, i. Når hele kuglebane tårnet er samlet måler det 41 x 18 x 18 cm. Kuglebane tårnet anbefales fra 12 mdr.

Sættet kom i en fin kasse med et billede på, af hvordan man kan salme den. William hjalp med, at samle kuglebane tårnet og så sad han ellers i hele 45 min. og puttede den ene kugle efter den anden i munden på aben og fulgte dem ned igennem tårnet. Han forsøgte flere gange, at fange kuglerne undervejs i deres nedløb, men der er motorikken ikke helt med endnu.

Kuglebane tårnet giver fin mulighed for barnet, at træne finmotorikken, i mens de indsamler kugler, smider dem i munden på aben og skal fange dem igen, når de ryger ud i bunden. William er så småt i gang med få ord og sættet med de mange flotte farver, kan hjælpe William til, at kende farver, da vi hele tiden siger ”kan du putte den blå kugle i munden på aben nu”. Så vi sætter utrolig mange ord på alt hvad vi er i nærheden af.

Aktivitets legebord

Legebordet med mange funktioner i ét. Det anbefales fra 12 mdr. Legebordet er fyldt med aktiviteter. Bordet måler 18 x 23 x 25 cm. Det er så smart, at man kan tage benene af og sætte det fast på f.eks. børnegitteret, så kan det hænge der, men William leger med det. Du skal ikke selv ud og finde noget, at binde det fast med, da der på bagsiden er to stropper, som kan sættes i tre niveauer, alt efter hvor tyk en stang den skal hænge på. Bordpladen består som sagt af mange forskellige aktiviteter. Der er nederst et klaver, der spiller musik, når du trykker på det. I højre side er der en stor giraf med flotte farver, som barnet kan røre ved. I midten er der et legeur, med en viser, der når den drejer rundt spiller musik.

Hvis viseren peger over mod den sene timer, kommer der en gabende lyd fra et barn. Så der er rig mulighed for, at høre meget sjov musik ved bare, at dreje på den. I venstre side nederst er der en violin, hvo man kan skubbe en knap op af, som om man spiller på den og så kommer den med musik som inkluderer violiner. William får danset mange danse med al den forskellig musik der er på bordet. Øverst til venstre er der sådan nogle flapper med billeder af dyr, alt efter hvilket dyr der kommer frem, siges der en lyd fra det dyr. F.eks. hvis hunden er på billeder lyder der med det samme et ”vov vov”.

En anden ting som William synes er yderst sjovt er, at den i toppen har en hank, så hvis man piller benene af, kan han gå rundt med den som en kuffert, der spiller en masse forskellig musik.

Legebordet indbyder til masser af stimulerende leg, hvor følesansen også bliver trænet, da bordet har små fine mønstre i selve pladen, som mærker forskelligt, når de små hænder kører hen over dem.

Aktivitets Bussen

En yderst sjov og lærerig bus med fuld musik og sang på engelsk. Der er utrolig mange funktioner i dette ”ene” stykke legetøj. Aktivitetsbussen måler 21 x 22 x 31 cm og anbefales fra 12 mdr. Først og fremmest har den en snor foran og hjul under, så barnet kan trække den rundt i huset. Hjulene kan med den smarte legetøjsskruetrækker skrues af og sættes under, så bussen ikke skøjter rundt, når barnet leger med puttekasse funktionen op den ene side af bussen.

Der er fire huller med forskellige former, hvor der er fire klodser der passer til. Hver klods har et bogstav på den ene side og tal på den anden side et tal, de er transparente og med små farvede kugler indeni der rasler, når de ryger gennem hullet. På den anden langside er der to forskellige legefunktioner, begge kan virkelig bruges, når man sidder og taler med sit barn om form, farver og begreber generelt. Bussens bagsmæk er der, hvor barnet kan hente sine klodser og starte forfra med puttekasse delen igen.

Forenden af bussen er med øjne og en pige på et klistermærke der indbyder til sjov og leg med bussen. Vinduesviskerne kan drejes fra side til side og motorgitteret på bussen kan trykkes ind og sige dyt lyde. William synes især toppen på bussen er et kæmpe hit. Der er så meget musik i, som gør ham utrolig glad. Han spiller og trykker konstant på klaveret og knapper med forskellig musik og sang brager ud af bussen. En fantastisk ting ved musik er b.la., at det kan støtte barnet til, at udtrykke sine følelser gennem musikkens rytme.

Legekikkert med lys og lyd

En sød legekikkert der både kan lyse, spille musik og lave forskellige dyrelyde. Samtidig kan den lave lysshow med sjove illustrationer, det kræver dog barnet trykker på knapperne for, at den laver lysshow. Legekikkerten måler 6 x 9 x 14 cm og anbefales fra 12 mdr. William synes den er underholdende og går meget gerne rundt og danser med den i hånden. Man skal være opmærksom på, at det ikke er en kikkert, hvor barnet kan kigge igennem, men legetøjet er blot formet som en kikkert.

Musik legetøj – mini klaver

Williams mest geniale legetøj til vores lange køreture frem og tilbage til Aalborg. Mini Klaveret er et lille musikinstrument, som kan underholde på mange måder. Den indbyder til musik og så synes William den er spændende, fordi han kan dreje på tandhjulet, som får de andre tandhjul til at dreje også. I den ene side af miniklaveret er der en kugle sat fast, som kan drejes til side, hvor der på den ene side vises et bamsehoved og på den anden side viser en ræv med lukkede øjne.

Modsatte side af miniklaveret er der en bille, som kan skubbes op og ned af en skinne, mens den siger en ”takkede” lyd. William har virkelig stor glæde af musik og undersøgelser siger også, at musik og rytmik er med til, at stimulere og styrke barnet i en positiv og kreativ retning. Det styrker samtidig deres sproglige udvikling. Miniklaveret anbefales fra 12 mdr.

Baby Multi-Funktion Bilrat

Hvis der er noget der kan få William til, at glemme tid og sted, så er det klart dette smarte bilrat. Det har en genial størrelse på 24 x 14 x 31 cm, så det er tilpas stort til, at fange interessen især for William. Han ved lige hvor han skal tænde, hvilket er super smart i stedet for de små knapper, som er på meget andet legetøj. Så har rattet her en stor knob, som drejes for, at tænde og et drej mere for, at skrue endnu mere op for lyden. Sidespejlet er lidt stramt, men kan sagtens drejes frem og tilbage af William på 1 år.

I venstre side er der tre knapper, som spiller forskelligt musik i forskellig hastighed. Nederst er der to gule knapper der afspiller lyd på engelsk og hvis man trykker to gange på knapperne spiller den musik. I midten af de to gule er der en rød knap, som lyder som en bilalarm, hvilket er til stor underholdning for William, da hyletonen er ret høj. Rattet fungerer ved, at dreje det fra side til side, et horn der dytter i midten af rattet og så er der også et gashåndtag på højre side, det blevet revet gevaldigt i, men er virkelig i god kvalitet. Bilrattet anbefales fra 12 mdr., men vi ville herhjemme gerne have kendt til det før, da det sagtens kunne have haft lige så stor succes, da han var 9 mdr.

Vores klare anbefaling af tumlingelegetøjet

Scandinavian Baby Products har som mål, at tilbyde legetøj, der fremmer leg, læring og støtter barnets udvikling. Med vores tre ældre børn ville vi ønske, at vi havde haft adgang til så holdbart og underholdende legetøj. Vi er i hvert fald begejstrede over, at William har adgang til så høj kvalitets legetøj. Det der skiller sig ud fra dem og andre, synes vi er deres måde, at designe legetøjet på. Sådan, at der er så mange funktioner i et stykke legetøj. Det gør, at når vi f.eks. er i byen, så behøver vi ikke, at slæbe en stor pose legetøj med. Aktivitetsbussen har vi flere gange haft med på tur og der er absolut underholdning til lang tid i den.

Alt legetøj fra Scandinavian Baby Products giver William og andre børn mulighed for at udforske og stimulere deres sanser med forskellige farver og former. Derudover hjælper det med sprogudvikling, da børnene kan tale om det og danse med på musikken. Hvilket forgår meget ofte med William. Scandinavian Baby Products har virkelig sat kvalitet, funktionalitet og udvikling i højsædet og vi giver dem vores varmeste anbefaling.

- Mia Steffensen


Læs også anmeldelsen af Scandinavian Baby Products Babylegetøj

Læs også anmeldelsen af TOLO Babylegetøj

Læs også anmeldelsen af Dantoy Tiny

Anmeldelse af legetøjScandinavian baby products

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen