Scandinavian Baby Products babylegetøj anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0-6 måneder| Materiale: Plast | Mærke: Scandinavian Baby Products | Type: Babylegetøj

"Scandinavian Baby Products mål er, at deres legetøj skal give mulighed for leg, læring og samtidig støtte børnene i deres udvikling. Vi har 3 store børn og vi ville klart ønske, at vi havde haft så sjovt og robust legetøj, da de var små også. Vi er meget overrasket og William er en heldig kartoffel, da han har mulighed for, at lege med så lækkert kvalitetslegetøj. Vi må sige, at prikken over i-et er deres interaktive aktivitetskasse med så mange funktioner. Den har været og er et kæmpe hit både for store og små"

En anmeldelse af Scandinavian Baby Products babylegetøj

William er 6 måneder gammel og en nysgerrig dreng, der meget gerne vil røre, putte i munden og kigge på alle de mange farver i legetøjet omkring ham. Det er derfor vigtigt for os (mor og far), at det er legetøj af høj kvalitet og hvor sikkerheden er i top. Derudover skal der ved producenten være fokus på bæredygtighed.

Så da muligheden for, at få babylegetøj fra Scandinavian Baby Products hjem, var det til stor glæde i det lille hjem, da de om nogen har produceret robust og lækkert legetøj.

Firmaet bag Scandinavian Baby Products 

Scandinavian Baby Products er et 100% danskejet firma, som går ind for sikkerhed i legetøj, økologi og er meget fokuseret på bæredygtighed. Derudover arbejder de med tanke på klima og miljø, men stadig med øje for den digitale udvikling i legetøj, som stormer frem på markedet. Grundlæggende er det bare virkelig dejligt som forældre, at deres legetøj har udgangspunkt i leg og læring.

Legeringe med dyremotiver

Siden William blev født har disse legeringe eller aktivitetsringe, som nogle ville kalde dem, været fast inventar henover vores pusleplads, i barnevognen, fastklipset på autostolen og i babyindsatsen på hans højstol. Sættet består af 24 ringe, som er udformet som dyr. Der er 6 af hver dyrefigur og de passer rigtig fint sammen og er nemme, at sætte på, hvor man ønsker. William har særdeles været begejstret for farverne, da de har kunne flytte fokus på bleskift og i bilen, når det ikke længere var sjovt, at sidde i autostolen.

Efter han er blevet lidt større hang vi dem på hans aktivitetstæppe, som en kæde, hvori vi hang bamser og andet legetøj, så det var lidt sjovere, at træne det, at kunne ligge på maven. Sættet anbefales helt fra fødsel og frem, hvilket vi kun kan være enige i, da sådan et sæt kan bruges i så mange forskellige sammenhæng. Når børnene bliver lidt større er det en god måde, at træne finmotorikken, de klikkes nemt på hinanden og kan lige så nemt skilles ad igen, samtidig fungerer de glimrende som bideringe, når tænderne begynder, at klø.

Stablebåde

En gammel klassiker er retur. Scandinavian Baby Products har bare videreudviklet på dem og gjort dem endnu smartere. Sættet med stablebådene er anbefalet fra 6 måneder og består af 6 både i lækre rolige farver, de er produceret i kvalitetsplast og er fri fra BPA, PVC og phthalater. De kan endda vaskes i opvaskemaskinen, hvilket er dejligt, så vi undgår unødvendige bakterier efter leg i badet.

De måler 5 x 6 x 11 cm, så de kan sagtens alle komme med i badekarret, hvilket er til stor underholdning for William. Der er så mange muligheder for leg med disse både, om det er i badekarret, på stuegulvet, som stabletårn eller i sandkassen. De stimulerer og støtter børnenes finmotoriske udvikling og endvidere kan man, når børnene bliver lidt større styrke hånd-øje- koordinationen ved, at bruge dem, som stabletårn.

Puttekasse

Den klassiske putte i kasse legetøj. Sorteringskasse/puttekasse legetøjet anbefales fra 6 måneder, dog synes vi herhjemme det er lige tidligt nok, William er 6 måneder og havde størst fokus farverne og hvad der kunne komme i munden. Dog ikke sagt, at det ikke er godt for de helt små, for der er utrolig meget læring i dette legetøj. Så vi legede med det, sammen med ham og derudfra kunne vi sætte en masse ord på, mens vi legede, hvilket er utrolig vigtigt, for selv de helt små. Sådan en putte i kasse aktivitet giver enorm træning for børnenes læring i, at tage gribe fat i ting, flytte hånden med legetøjet i og slippe legetøjet ned i kassen.

Vi startede uden toppen, da William ikke er klar til, at matche formen på legetøjet ned i lågen med samme figur. Så legen herhjemme blev, at putte legetøjet ned i kassen, for efterfølgende, at tømme den igen. Det var til stor underholdning for både forældre og William. Når børnene er lidt ældre kan man med dette sæt lære om farver, former og bogstaver, da sættet består af en kasse, et låg og 16 klodser i mange friske farver. De er formet som bogstaver, cirkler, trekanter mm. Sættet er lavet i plast og en dreng, som William kan ikke få klodserne i munden.

Stablekopper

Et smart og sjovt sæt stablekopper. Der er 8 kopper i rolige stilet farver og de har alle 2 huller i bunden, så da William var i badekar holdt vi kopperne oppe over ham og så løb vandet ud i stråler, hvilket gjorde, at han forsøgte, at fange dem. Ren underholdning. Kopperne kan smides i opvaskemaskinen, så de kan altså både bruges som vand -og sandlegetøj og efter rengøring, kan de leges med og stables på stuegulvet. Herhjemme var det ret sjovt, når mor stablede kopperne og William væltede dem igen.

Stablespande

Som stablekopperne ovenover har Scandinavian Baby Products også lavet stablespande med hank, dette sæt er med 5 spande i grøn, rød, orange, gul og blå, mere skrigende farver. Derudover har de 6 huller i bunden og herhjemme er de lige så flittigt brugt i badet, som kopperne. De giver rig mulighed for, at træne barnets hånd-øje koordination og styrke sanserne ved f.eks. vand og sand leg. De kan gøres rene i opvaskemaskinen og er fri for både BPA, PVC og phthalate. Disse spande kan sagtens bruges til børnenes leg i sandkassen i mange år frem. De skal helt klart med på stranden til sommer også, da de bare indbyder til leg der også.

Puttekasse med musik og lyd 

En mere moderne udgave af en sorteringskasse/puttekasse, hvor der er både lys og musik i. Et sæt bestående af en kasse, et låg med ABC knapper og en knap i midten og 4 klodser. William syntes det var det sejeste, at der både kom lys og musik i låget, når han trykkede på knapperne.

Når man trykker på trommen (låget) kommer der klapsalver og den er virkelig fangende for de små børn. Derudover er der meget motorisk og sanselig læring, som ved den almindelige sorterings/puttekasse længere oppe. Så selvom en baby på 6 måneder ikke selv kan finde det rigtige hul til klodserne, så er der meget leg i den med musik, tryk og lys.

Gåvogn med sjove legemuligheder 

William er hverken stabilt siddende eller gående endnu, derfor troede vi egentlig ikke denne var noget for ham, selvom den anbefales fra 6 måneder. Der tog vi fejl, den gåvogn indeholder nemlig mange aktiviteter end både ”gåvognen” i sig selv. Den består af en lille maskine med musik, den er formet med hank, så William nemt kunne gribe fat i den. Der er en lille legetelefon, små klodser og så kan man tage et tegnebræt af, hvorpå der sidder en magnetblyant, så man kan tegne på brættet. Bagpå gåvognen er der en dunk, som man kan fylde med vand eller sand for, at gøre vognen mere tung. Man kan skrue benene af, så de mindste kan lege med legetøjet på vognen uden den kører.

Dog skal man være opmærksom på, at vognen er ustabil, på den måde, at man skal være stabilt gående for, at kunne gå med denne gåvogn. Derudover sidder meget af legetøjet meget løst, så det hurtigt falder af, hvis man vælter med den og det skal derfor ofte klikkes på igen. Magnetblyanten sidder ikke godt fast på tegnebrættet og kommer nemt til, at hænge ned af vognen.

En gåvogn som denne, gavner utrolig meget for børnene motorisk. Den støtter i balancetræning, grovmotorisk og samtidig støtter den børnene ved de første skridt. Derfor synes vi det er lidt ærgerligt, at den ikke virker stabil, som deres andet legetøj.

Elefant med stabeltårn 

Endnu en ægte klassiker stabeltårnet, som Scandinavian Baby Products har videreudviklet på og er genialt designet, så den med det samme fanger interessen for de små nysgerrige børn. Den er anbefalet fra 6 måneder og indeholder 5 ringe i forskellige størrelser, farver og mønstre. Derudover har den et elefanthoved, som man kan sætte på toppen af tårnet og når man gør det kommer der en skøn lyd af en elefant.

Dette seje elefantstabletårn har også en vippefunktion, så når den vipper fra side til side siger den en lyd. William er ikke klar til, at kunne sætte ringene på endnu, men han var helt med på, at der kom en lyd, når elefanthovedet blev sat på. Vi er i babystadiet herhjemme, hvor alt puttes i munden og især den røde ring, er et kæmpe hit, da den har små kugler inden i ringen, så når William rystede ringen sagde den raslelyde og den er blevet bidt enormt meget på, uden det kan ses.

Aktivitetskasse med Bluetoothfunktion 

Sidst, men ikke mindst havde William fornøjelsen af, at lege med den sejeste og geniale aktivitetskasse. Et stykke legetøj, som er taget til et helt nyt niveau. Aktivitetskassen har 6 forskellige legetøjsfunktioner med alt fra kugleramme, til put-i-hul side med klodser, små plader der kan dreje rundt og som har forskellige knopper til, at stimulere følesansen.

Udover har den en knap, så den giver lyden af, at den griner til William, der er knapper med musiknumre på, som man kender fra andet babylegetøj. Det mest smarte i denne aktivitetskasse er, at man simpelt og nemt kan koble den sammen med telefon eller ipad gennem Bluetooth og derved vælge gode klassiske børnesange, lydbøger og små fortællinger, som man nu kan finde på de forskellige musikstreaming tjenester.

Når der ikke er mere batteri på, skal man ikke tænke på, at skulle skifte batterier, for der er USB kabel med, så en tur til opladning og så kan musikken spille igen. Den indeholder enormt meget læring og samtidig er den utrolig sjov og langvarig underholdning.

Vores klare anbefaling 

Scandinavian Baby Products mål er, at deres legetøj skal give mulighed for leg, læring og samtidig støtte børnene i deres udvikling. Vi har 3 store børn og vi ville klart ønske, at vi havde haft så sjovt og robust legetøj, da de var små også. Vi er meget overrasket og William er en heldig kartoffel, da han har mulighed for, at lege med så lækkert kvalitetslegetøj.

Vi må sige, at prikken over i-et er deres interaktive aktivitetskasse med så mange funktioner. Den har været og er et kæmpe hit både for store og små.

Alt legetøjet fra dem giver William og alle andre børn mulighed for, at udforske og stimulere sanserne, der er mange farver, former og ved, at tale om f.eks. til der står eller synge med på sangene, bliver børnene ligeledes præget i deres sproglæring. Der er virkelig tænkt på kvalitet, funktion og udvikling med Scandinavian Baby Products. De får bestemt vores store anbefaling.

- Mia Steffensen 

Læs også anmeldelsen af babylegetøj fra Infantino

Læs også anmeldelsen af FLEXA rullebræt 

Læs også anmeldelsen af TOLO babylegetøj

 

 

 

 

 

Anmeldelse af legetøjScandinavian baby products

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen