Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Spilletid: Ca. 30 min | Mærke: Blue Orange / AMO-Toys | Antal: 1 spil i æske.
"Men et af spillets virkelig gode features er at man kan avancere spillet i sværhedsgrad. Det er altid fedt, når et spil indeholder flere spil i et. Det gør bare at man får lyst til at spille spillet igen og igen. Ikke mindst var vi vilde med at pointforskellen alle gange var 1 point. Det gør virkelig altid noget godt for et spil, når alle spillere har lige stor chance for at kunne vinde. Strategiske spil, kan bare noget helt specielt. Og det er lige præcis sådan et spil Cloud city er"
En spilanmeldelse af Cloud City
Så blev det endnu engang tid til at teste et spil modtager fra Legebyen.dk. Denne gang var det Cloud city, som skulle testes. Jeg modtog flere spil i samme kasse, som Cloud city var i og ved første øjekast, var det ikke det mest tiltalende spil i forhold til nogle af de andre spil der var i kassen. Dog skulle sagen vise sig at være en helt anden, efter vi havde spillet Cloud city.
Indhold i æsken
- Blå, lysebrune og grønne bygninger.
- Skybrikker
- Opgavekort
- Gangbroer med værdierne 1,2,3, 5 eller 8 baseret på deres længde.
Spilleregler
I spillet Cloud city går der ud på at man er byarktitekt, hvor man skal bygge med 3D elementer. Man skal tilføje fliser og bygninger, for at kunne bygge gangstier mellem de bygninger der er i samme højde. På hver af gangstierne er der stemmer (point) fra byrådet. Man vinder spillet ved at være den der har samlet/optjent flest byrådsstemmer.
Planlæg din egen by ved strategisk at placere bygninger for at opnå flest mulige point.
Man starter med at opsætte spillet, hvilket er meget enkelt. Der er fire brikker, som er startbrikkerne. Her er der indikeret på hver brik 1,2,3 eller 4 fugle. Man tager de antal startbrikker, som svarer til antal spillere. Disse brikker lægges man foran hver spiller. Herefter tager man alle skybrikkerne og stabler dem. Herefter vender man 3 af disse brikker om så de er synlige for alle spillere. Desuden trækker hver spiller 3 brikker, som holdes på hånden, og som ikke er synlige for modspillerne.
Herefter lægges alle plastikbygningerne på bordet, i hver deres farve (vi beholdt dem bare i poserne der fulgte med og trak herfra), så alle spiller kan nå disse.
Derudover tager man gangbroerne og sorterer dem i hver deres farve og deres værdi. Der følger en æske med hvor man med fordel kan putte dem i. Vi valgte dog og sorterer dem, da vi syntes dette var mere overskueligt.
Og så er man klar til at spille Cloud city. På hver startbrik er der vist hvilken to bygninger der skal placeres, dette gøres inden første spiller tager sin tur.
Så er det første spillers tur. Der er fire aktioner man skal gøre hver gang det er ens tur, tre af dem er obligatorisk og den sidste valgfri. Første aktion er at man vælger og ligge en skybrik til sin nuværende skybrik og derefter er aktion to at sætte de dertilhørende bygninger på i deres tilhørende farve.
Aktion tre er valgfri, her må man ligge en gangbro hvis dette er muligt, man må ligge lige så mange gangbroer som man vil i sin tur. Den eneste regel er af hver bygning kun må indeholde max to gangbroer.
Derudover skal ens spilleplade, bestående af skybrikker, ende med at være en kvadrat bestående af 3 gange 3 skybrikker. Man må desuden ikke placere en gangbro, hvis der ikke er lagt en skybrik.
Sidste aktion er at spilleren nu kan vælge og trække et kort fra bunken, eller vælge en af de 3 brikker der ligger ude til syne for alle spillere. Vælger man en af de tre brikker, vender man en ny brik og ligger den ud til de andre to.
Herefter gentager den anden spiller samme proces og sådan fortsættes spillet, indtil hver spiller har et kvadrat på 3 gange 3 skybrikker.
Man kan dog udvide spillet når man spiller 2 eller 3. Her kan muligheden være at man spiller med at kvadratet af skybrikker er 3 gange 4.
Derudover er der endnu en udvidelse, hvor man trækker et opgavekort, som følger med til spillet. Her trækkes der et tilfældigt kort og kortet ligges, så det er synligt for alle spillere.
Dette kort viser et symbol/tegn, hvorved man kan score endnu flere byråd stemmer, hvis man får opfyldt opgaven på kortet.
Vurdering af spillet
Som sagt, ved første øjekast, er det ikke det mest tiltalende spil. Æsken giver ikke en, en ide om hvad spillet generelt går ud på. Det samme med titlen på spillet. Så vores forventninger var ikke ret store, da spillet blev pakket ud. Jeg syntes at spillet er aldersvarende fra 10 år. Dog vil jeg sige at jo ældre man er, jo mere vil man kunne forstå strategien i dette spil, da det er et strategisk spil.
Jeg spillede det sammen med min veninde. Vi har hver uge en spilledag, hvor vi spiller forskellige brætspil og denne gang var det Cloud city der skulle spilles. Vi fik pakke spillet ud og sat det hele op.
Det første positive ting var at, da vi skulle læse reglerne, var de meget enkel at læse og forstå. Dette fandt vi særdeles fabelagtigt, da vi er vant til meget komplekse spil med meget indviklet spilleregler. Så det var meget let at komme i gang med opsætningen af spillet og derefter komme i gang.
Vi startede med at spille udgaven med de 3 gange 3 kvadrater. Vi var meget positivt overrasket efter et par runde.
En af de ting der tiltalte os, var at man måtte vende brikkerne som man ville, samt at man måtte bygge alle de broer man vil i sin tur.
Desuden er vi komplet fan af spil hvor man ligesom skal gøre flere ting, når det er ens tur. Spillet virker meget simpelt og det er det egentligt også, men da vi havde spillet det flere gange, fandt vi ud af hvordan det var smartest at prøve og placerer sine kort, samt hvordan man kunne drille sin modstander ved at tage de broer der giver 8 point (der er kun 3 i hver farve), som man kunne se modstander skulle bruge. Og hvis der ikke lagde flere broer i den farve, så kunne man ikke lægge en bro.
Men et af spillets virkelig gode features er at man kan avancere spillet i sværhedsgrad. Det er altid fedt, når et spil indeholder flere spil i et. Det gør bare at man får lyst til at spille spillet igen og igen. Ikke mindst var vi vilde med at pointforskellen alle gange var 1 point. Det gør virkelig altid noget godt for et spil, når alle spillere har lige stor chance for at kunne vinde.
Strategiske spil, kan bare noget helt specielt. Og det er lige præcis sådan et spil Cloud city er. Det er et spil vi kommer til at hive frem fra spillehylden ved flere lejligheder. Især hvis man gerne vil spille et spil der indeholder strategiske træk og alligevel kan foregå stille og roligt, da det ikke er et spil, der handler om at komme først. Det er helt op til sig selv i spillet om hvad man gør og hvordan man får bygget sin helt egen Cloud city.
- Anita Andreasen
Læs også spilanmeldelsen af Century: Spice Road
Læs også spilanmeldelsen af Quizzone TIMEOUT
Læs også spilanmeldelsen af Fantom Rally