Sorter Bjørnene læringsspil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 - 6 år | Materiale: Plast & Træ | Mål: L:31 x B:23 x H:6 cm | Mærke: Toys for Life | Antal: 1 spil i æske.

"Udover de aktiviteter, som man bliver præsenteret for i vejledningen, er der også rig mulighed for, at bruge sin fantasi og skabe sine egne aktiviteter med tingene, som følger med i æsken. Det kan man blandt andet gøre ved, at barnet skal memorere opgavepladen. Så barnet får et tidsrum til at kigge på opgavepladen, og skal så bagefter forsøge, at huske hvilken rækkefølge, farve osv. bjørnene skal stå i. Der er også mulighed for at arbejde med regnestykker. Dette kan man eksempelvis gøre med bjørnehule opgavepladerne, hvor barnet skal opstillet et regnestykke, hvor facit er det tal, der står i bjørnehulerne. Mulighederne er mange"

En spilanmeldelse af Sorter Bjørnene læringsspil

De fleste børn kan godt lide at sortere alle mulige forskellige ting, hvilket i øvrigt også er godt for deres kognitive udvikling. Toys for Life har skabt et hyggeligt og sjovt læringsspil, hvor barnet netop får mulighed for, at sortere og lære igennem leg med nogle virkelig søde, farverige bjørne.

Så er dit barn også et af de mange, som kan få lang tid til at gå med farve- og størrelses sortering? Så kan du her blive lidt klogere på, hvad Sort the Bears har at byde på. 

Kort om Toys for Life

Toys for Life er en serie af produkter, som er lavet til at støtte barnets matematiske, sproglige og motoriske udvikling i hjemmet. Serien er udviklet i tæt samarbejde med teamet bag Educo, som er kendt for deres legende tilgang til udvikling hos børn.

Toys for Life kan opdeles i tre hovedkategorier; matematik, sprog og motorik. Kategorien på det enkelte produkts indhold, kan kendes på æskens design og farve.

Produkterne med fokus på matematiks udvikling kommer i et orange design, produkterne med fokus på sproglig udvikling kommer i et blåt design og produkterne med fokus på motorisks udvikling, kommer i et grønt design.

Mister man en vejledning til sit Toys for Life produkt, kan den findes på deres hjemmeside toysforlife.com

Praktisk om Sorter Bjørnene

Sort the Bears anbefales til børn i alderen 3-6 år. Læringsspillet kan spilles af et barn ad gangen, dog kan flere børn sagtens være med omkring aktiviteten. Varigheden af aktiviteten varierer alt efter indhold og barnets motivation til at deltage. Sværhedsgraden kan justeres således, at det enkelte barn stilles over for passende opgaveløsninger i sortering af farver og størrelser.

Der medfølger en vejledning til opgaveløsningen. Vejledningen er på flere forskellige sprog heriblandt engelsk.

Sort the Bears indgår i Toys for Lifes orange kategori.

Æsken indeholder:

  • 5 opgaveplader i træ, med opgaver på begge sider. Så 10 forskellige opgaver i alt.
  • 32 bamser i plastik, i 4 forskellige størrelser og 4 forskellige farver; rød, gul, grøn og blå.
  • 1 stor pincet i træ.
  • 1 brugervejledning.

Aktivitetens gang 

Som med alle produkterne fra Toys for Life serien, bliver man i vejledningen præsenteret for mere end én mulighed, at lege med Sort the Bears på. Faktisk får man her hele fire muligheder.

I alt sin enkelthed går alle aktiviteterne ud på, at matche bjørnene i farve og størrelse med den givne opgaveplade. Hvis man vil justere i legen, kan man med fordel gøre brug af den store træpincet, der medfølger, således at barnet skal bruge pincetten til at placere bjørnene.

Den første aktivitet man kan give sig i kast med, er de to farvede opgaveplader. Her skal barnet placere bjørnene på den korrekte farve, som de matcher.

Den anden aktivitet leges med brug af opgavepladerne, hvorpå der er poteaftryk. Her skal barnet placere den korrekte størrelse bjørn, i den matchene farve.

Til den tredje aktivitet, skal barnet bruge opgavepladerne med forskellige størrelse bjørne på. Her er det muligt, at vælge en opgaveplade, hvor bjørnene er hvide eller en hvor de har farve. Barnet skal herefter placere bjørnene ud for pladen i den rigtige størrelse og eventuelt rigtige farve.

I den fjerde aktivitet, som man bliver præsenteret for i vejledningen, skal man bruge opgavepladerne med bjørnehuler. Her skal barnet både have styr på størrelse, farve og antal, når bjørnene skal placeres foran opgavepladen.

Hvis man synes, at aktiviteterne bliver ensformige, kan man bruge sin egen fantasi og justere i legen.

Pigernes egne ord 

Lucca 5 år: “Jeg synes, at det er rigtig sjovt, at løse de forskellige opgaver med bjørnene. Jeg har ikke nogen yndlingsplader, jeg synes de alle sammen er sjove at lave. Nogle af dem er lidt nemmere end andre. Dem hvor der er to farver på er ret nemme, og dem med bjørnehulerne er nok dem, der er sværest.

I starten brugte jeg fingrene til at sætte bjørnene på pladerne, nu øver jeg mig med pincetten, for den synes jeg er lidt svær.”

Silje 8 år: “Jeg synes, at det er sjovt, når mor finder på nogle andre ting end dem, som Lucca laver. Det er ret sjovt, når jeg skal prøve at huske rækkefølgen, uden at kigge på pladerne.

Vi synes også, at det er sjovt at lege med de små søde bjørne, så leger vi, at vi har hver vores bjørnefamilie.”

Morens og pædagogens vurdering 

Sort the Bears fra Toys for Life giver gode muligheder for, at lege læring ind med de søde bjørne så barnet bliver klogere på farvegenkendelse, størrelse og tal.

Æsken som Sort the Bears kommer i, er i kraftigt pap materiale og med en smart magnetisk lukning, som gør det nemt for pigerne selv at åbne og finde frem.

Den medfølgende vejledning er meget kort og præcis, så man kan hurtigt komme i gang.

Udover de aktiviteter, som man bliver præsenteret for i vejledningen, er der også rig mulighed for, at bruge sin fantasi og skabe sine egne aktiviteter med tingene, som følger med i æsken.

Det kan man blandt andet gøre ved, at barnet skal memorere opgavepladen. Så barnet får et tidsrum til at kigge på opgavepladen, og skal så bagefter forsøge, at huske hvilken rækkefølge, farve osv. bjørnene skal stå i.

Der er også mulighed for at arbejde med regnestykker. Dette kan man eksempelvis gøre med bjørnehule opgavepladerne, hvor barnet skal opstillet et regnestykke, hvor facit er det tal, der står i bjørnehulerne.

Mulighederne er mange.

Som med alle andre læringsspil er tilgangen og udbyttet forskelligt fra barn til barn. Sort the Bears henvender sig til både førskole- og indskolingsbørn, med gode muligheder for at justere i legen.

Lucca synes, at legen med Sort the Bears er rigtig sjov, hun er godt underholdt og udfordringerne er tilpas. Når hun sorterer bjørnene efter opgavepladerne, træner hun blandt andet sin begrebsforståelse, den bjørn er større end den bjørn, den bjørn er mindre end…

Lucca øver sig også i at adskille ting i farver, antal og størrelse og i at have det store overblik.

Når Lucca bruger pincetten, udvikler hun ydermere sine motoriske færdigheder. Hun træner blandt andet pincetgrebet og øje-hånd koordinationen, når bjørnene skal placeres.

Siljes alder og nuværende udviklingzone gør jo selvfølgelig, at hun ikke har helt det samme udbytte som Lucca med de aktiviteter, der præsenteres i vejledningen. Så er det, at man som mor må være kreativ og tænke hukommelse og regnestykker ind i aktiviteterne.

Herhjemme er vi glade for Toys for Life serien. Vi er nemlig fans af at lege læringen ind. Sort the Bears er et hyggeligt læringsspil som netop giver denne mulighed.

- Maria Ejler 

Læs også spilanmeldelsen af Matematik bussen 

Læs også spilanmeldelsen af hammer geometri

Læs også spilanmeldelsen af føl bogstaverne 

 

 

 

 

 

Anmeldelse af spilToys for life

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen