Polydron Magnetiske sæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: ABS plast + magneter | Mærke: Polydron Magnetic | Antal: 1 pakke med 48 eller 96 dele 

"Alt efter barnets alder og udviklingsniveau, så vil leg med Polydron også kunne kombineres i sprog- og kommunikations-træningen. Det kan gøres på mange forskellige måder, et eksempel kunne være at tale om former og farver og derved lære barnet, at benævne og kende forskel på tingene. Det er altid en god træning, at styrke den verbale kommunikation via leg, det kan gøres på så mange måder, en anden mulighed kan være, at tale med børnene om de mange konstruktioner eller de spændende rollelege, som de ofte leger i forbindelse med byggerierne. Villads på 3 år finder lynhurtigt på nye lege, når han bygger og så løber han ind på værelset efter en bil, en figur, dyr eller noget helt andet, som han vil inddrage i legen. Legen med de farverige magnetiske Polydroner er en sjov aktivitet for hele familien og en sjov måde at lære på"

En anmeldelse af Polydron Magnetiske sæt 

Hvis jeres familie, ligesom vores er glade for at samle, bygge og konstruere et utal af spændende byggerier, så er disse sæt garanteret lige noget for jer!

 

 

Vi har set på to forskellige sæt, det ene er et klassesæt og det andet er en tilbehørspakke med ekstra former.

Sættene henvender sig til både drenge og piger i alderen 3 år og opefter.

Det ene sæt, som vi har set nærmere på, er et klassesæt som indeholder 96 dele, fordelt på 36 firkanter og 60 trekanter.

Brikkerne i det store klassesæt er opdelt i fire forskellige farver, blå, grøn, rød og gul. Der medfølger et fint idéhæfte, som er meget simpelt og tydeligt. De forskellige bygge-ideer er så tydelige, at min søn Villads på 3 år, kan bygge ud fra det.

Tilbehørs sættet består af 48 dele, fordelt på tre forskellige former og i de samme fire farver, som ovenstående sæt. I dette sæt medfølger også et fint idéhæfter, som Villads glædeligt bygger ud fra. Dette sæt er perfekt til, at udvide de kreative byggerier.

 

 

For alle aldersgrupper

 

Vores familie består af mig, Mor Carina på 35 år, storebror Marcus på 18 år, mellemste søn Villads på 3 år og lillebror Valdemar, som lige er fyldt 1 år. 

På trods af vores aldersforskelle, kan vi alle være med til, at bygge og konstruere med Polydrons magnetiske brikker. Selvom lillebror kun er 1 år, så må han gerne være en del af aktiviteten, så længe han er under opsyn. 

De mange brikker indeholder magneter, som mange forældre frygter. Men det er der ingen grund til, magneterne er forsvarligt lukket inde i brikkerne og brikkerne går ikke fra hinanden. Heller ikke når børn kaster med dem eller de større byggerier vælter og spreder brikkerne ud over hele gulvet. 

Jeg er derfor ikke nervøs for, at lade hele familien være med i legen.  

Når vi bygger med de farverige Polydroner, så glemmer vi ofte både tid og sted, fordi vi bliver helt opslugt af legen.

Efter min mening, så bliver man aldrig for gammel til, at konstruere 2D og 3D figurer, eller til at konkurrere med børnene om, hvem der kan bygge det højeste tårn mm. 

Hvis man er bare lidt nysgerrig og kreativ, så kan man slet ikke lade være med, at være en del af byggerierne med Polydron’s forskellige magnetsæt.

Er man heldig, at have flere forskellige magnetiske sæt fra Polydron, så prøv endelig at kombinere de forskellige sæt. Der er nemlig flere af deres magnetiske sæt, som kan bruges på kryds og tværs, hvilket kan være med til, at gøre legen og byggerierne endnu mere interessante, kreative og kæmpe store. 

Leg og læring

Navnet Polydron lyder måske ikke bekendt, sådan lige i første omgang. Men når I ser nogle af brikkerne, så vil I lynhurtigt få flashbacks til dengang I selv var børn og højst sandsynligt også selv legede med de mange brikker.

Jeg husker ihvertfald tydeligt, at jeg legede med Polydroner da jeg var barn, både i fritidsordningen, men vi brugte også Polydroner i undervisningen i skolen. 

Polydron´s magnetsæt er oplagt til, at hjælpe børn med, at lære og forstå matematik. De mange farvestrålende brikker kan nemlig bruges til, at tydeliggøre forskellige regneopgaver, så opgaven er lettere at forstå.

Brikkerne er ikke blot egnet til brug hjemme i privaten, det er også yderst velegnet til skole- eller institutionsbrug, da der er nok brikker til, at flere børn kan konstruere flotte figurer både sammen eller hver for sig. 

De magnetiske sæt kan også bruges til, at introducere og lære barnet de simple ting om magnetisme.

En magnet har altid to poler, en nordpol og en sydpol.

To ens poler frastøder hinanden, mens to forskellige poler tiltrækker hinanden. 

Alt efter barnets alder og udviklingsniveau, så vil leg med Polydron også kunne kombineres i sprog- og kommunikations-træningen.

Det kan gøres på mange forskellige måder, et eksempel kunne være at tale om former og farver og derved lære barnet, at benævne og kende forskel på tingene. 

Det er altid en god træning, at styrke den verbale kommunikation via leg, det kan gøres på så mange måder, en anden mulighed kan være, at tale med børnene om de mange konstruktioner eller de spændende rollelege, som de ofte leger i forbindelse med byggerierne. Villads på 3 år finder lynhurtigt på nye lege, når han bygger og så løber han ind på værelset efter en bil, en figur, dyr eller noget helt andet, som han vil inddrage i legen.

Legen med de farverige magnetiske Polydroner er en sjov aktivitet for hele familien og en sjov måde at lære på. 

Vi nyder kvalitetstiden, når vi bygger, sortere, tæller, matcher og leger en masse sjove rollelege med sættene.  

En andet lærerig aktivitet kunne være, at sortere og tælle. Hvor mange trekanter, firkanter eller femkanter der er, og hvor mange brikker er der i hver farve. 

Vores vurdering 

Hver gang jeg sætter kasserne med brikkerne frem, så kommer Villads på 3 år straks løbende. Han kigger gerne i idéhæftet og bygger ud fra det, men han bygger også tit ud fra sin fantasi og kreativitet. I forbindelse med de mange byggerier, ses det tydeligt at Villads er god til, at finde på lege.

Når Villads bygger med de magnetiske brikker liggende fladt på bordet, og derefter løfter dem op fra bordet oplever han, hvordan magneterne suges imod hinanden og på den måde samles figuren til en 3D konstruktion. 

Villads er så glad for, at samle et utal af flotte og mindre flotte konstruktioner med sættet, det gælder både hvis vi som familie sidder sammen, hvis han har besøg af en ven eller hvis han sidder og bygger alene. De magnetiske brikker er nemme at sætte sammen, men også nemme at skille ad igen, når Villads får en ny sjov idé. 

Når Villads bygger med de to sjove sæt fra Polydron, vil han helt uden at bemærke det, styrke sin kreativitet, fantasi, tålmodighed, koncentration, selvstændighed og logisk tænkning.

I de mange byggeprocesser vil han også styrke finmotorikken, hånd-øje-koordination og form- og farvegenkendelse.

Når Villads inviterer andre børn eller voksne med i byggeriet og legen, vil han også få mulighed for, at styrke og stimulere de sociale kompetencer, rollelege, samarbejde og selvværd. 

Efter at have set, hvor meget glæde de to sæt giver os som familie og især 3 årig Villads, så må jeg sige, at de er hver en krone værd. 

De robuste og holdbare magnetbrikker er behagelige, at røre ved, lette at bygge med og de holder til at blive leget med igen og igen. 

Stor anbefaling herfra.

- Carina Lund 

Læs også anmeldelsen af Polydron Magnetisk Hjulsæt 

Læs også anmeldelsen af Polydron KingerMag 

Polydron Crystal anmeldelse (legebyen.dk)

 

Anmeldelse af legetøjPolydron

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen