Polydron Magnetisk Hjulsæt + ekstra hjul anmeldelse

Mærke: Polydron Magnetic | Materiale: ABS plast + magneter | Alder: Anbefales fra 3 år | Antal: 1 kasse med 92 dele 

"Polydron’s magnetlegetøj kan bruges på et utal af måder, både til leg og læring. Legen eller undervisningen kan nemt ændres og tilpasses det individuelle barns alder og udviklingsniveau, på den måde rammer de magnetiske sæt en bred målgruppe. Legen med de farverige Polydron er en sjov aktivitet for hele familien og en sjov måde, at kombinere leg og læring på. Vi nyder kvalitetstiden, når vi bygger, sortere, tæller, matcher og leger en masse sjove rollelege med sættene. De små figurer er en god detalje i sættet, så de nybyggede biler kan få en chauffør, hvilket gør de mange rollelege mere realistiske"

En anmeldelse af Polydron Magnetisk hjulsæt + ekstra hjul

Har du et barn, som har fået stor interesse for at lege med magnetlegetøj og biler, så er dette noget for jer.


 

Her har vi nemlig et sæt, som kombinerer legen og interessen for biler og byggerier med magnetiske brikker.
 

Indholdet i de to hjulsæt

Polydron’s magnetiske hjulsæt er et stort sæt bestående af 88 magneter og 4 hjul. For at være mere præcis, så indeholder sættet 32 firkanter, 28 trekanter, 4 hjul, 16 firkanter/monteringsplader med plads til hjul eller figurer og 12 figurer (6 børn og 6 voksne).


 
Polydron har lavet et tilkøbs sæt med hjul, som er oplagt at kombinere med ovenstående. Dette har vi derfor valgt at gøre.
 
Det lille tilkøbs hjulsæt indeholder følgende dele:
4 hjul.
4 monteringsplader.

Kombineret leg og læring med Polydron

Herhjemme er det især min mellemste søn, Villads på 3,5 år, som har nydt godt af de mange muligheder, der er med disse to sæt.
 
Villads nyder, at fordybe sig i byggerierne, som senere udvikler sig til rollelege.
Legen med de magnetiske hjulsæt er sjov og på samme tid lidt af en tidssluger, da Villads ofte glemmer tid og sted. 


 
Når byggerierne er under opbygning og de seje køretøjer designes, så vil Villads få erfaring med problemløsning, årsag/virkning og få styrket sin tålmodighed, koncentration og overblik. 

Det er også et stort selvtillidsboost, når Villads designer og bygger seje biler eller flotte byggerier, helt uden at det vælter.
 
Ud over at bygger, designe og konstruere kan disse to sæt også bruges til, at introducere og lære Villads de simple ting om magnetisme.


En magnet har altid to poler, en nordpol og en sydpol.

To ens poler frastøder hinanden, mens to forskellige poler tiltrækker hinanden.
I forbindelse med byggerierne kan vi også tale om og måle højde, længde og bredde på byggerierne. Vi kan også måle, hvor langt bilerne kan køre, hvis Villads skubber dem afsted hen over stuegulvet.
 
Villads leger med magnetlegetøj hver eneste dag, ofte også flere gange om dagen. 


Da Villads modtog de to hjulsæt, blev de straks hældt ud på stuegulvet, så vi sammen kunne se, hvilke dele som var med i sættene. Villads kunne næsten ikke vente med at komme i gang med, at designe verdens sejeste biler, som han så fint sagde. 
 
Jeg satte mig på gulvet sammen med Villads, så vi kunne bygge biler sammen, fordi jeg ikke var klar over, om han ville kunne bygge dem uden hjælp.


Vi nyder, når vi sammen kan lege og bygge alle mulige og umulige konstruktioner, da vi begge har mange sjove ideer, som selvfølgelig skal prøves ad. Det viste sig dog hurtigt, at Villads sagtens kunne bygge biler, helt uden min hjælp. Men jeg måtte heldigvis gerne være med i legen alligevel.

Vi byggede hver vores køretøj, hvorefter vi testede, hvilken bil der kunne køre hurtigst og længst, uden at gå i stykker.  Villads levede sig lynhurtigt ind i rollelegen og jeg blev straks en del af et racerteam. I legen snakkede vi om alt fra bilernes dele til former og farver.

Mange sjove muligheder

Polydron’s magnetlegetøj kan bruges på et utal af måder, både til leg og læring.
Legen eller undervisningen kan nemt ændres og tilpasses det individuelle barns alder og udviklingsniveau, på den måde rammer de magnetiske sæt en bred målgruppe. 
 
Legen med de farverige Polydron er en sjov aktivitet for hele familien og en sjov måde, at kombinere leg og læring på. 


Vi nyder kvalitetstiden, når vi bygger, sortere, tæller, matcher og leger en masse sjove rollelege med sættene. De små figurer er en god detalje i sættet, så de nybyggede biler kan få en chauffør, hvilket gør de mange rollelege mere realistiske. 
 
En god og lærerig aktivitet med sættet kan også være, at sortere og tælle. Hvor mange trekanter og firkanter der er, og hvor mange brikker der er i hver farve.


 
Er man som os heldig, at have andre magnetiske sæt fra Polydron, så prøv endelig at kombinere de forskellige sæt. Der er nemlig flere af deres magnetiske sæt, som kan bruges på kryds og tværs, hvilket kan være med til, at gøre legen og byggerierne endnu mere interessante, kreative og kæmpe store. - Herhjemme nyder vi, at kombinere sættene for, at kunne lave endnu sejere biler og byggerier. 

Hvem står bag disse magnetiske hjulsæt.

Polydron blev skabt tilbage i 1970’erne. Dengang sad englænderen Edward Harvey og fumlede med, at lave små firkanter og trekanter, der kunne sættes sammen og skilles ad igen og igen. På daværende tidspunkt, havde han ingen idé om, at Polydron her mange år senere, ville være et verdensomspændende mærke og et meget populært legetøj i både institutioner og private hjem.


 
Navnet Polydron lyder måske ikke bekendt, sådan lige i første omgang. Men når I ser nogle af brikkerne, så vil I lynhurtigt få flashbacks til dengang I selv var børn og højst sandsynligt også selv legede med de mange brikker.

Jeg husker ihvertfald tydeligt, at jeg legede med Polydroner da jeg gik i fritidsordningen, men vi brugte også Polydroner i matematikundervisningen i skolen.

Vores mening

Efter at især Villads har leget med de to magnetiske hjulsæt fra Polydron, så er jeg godt tilfreds med købet. Kvaliteten på sættet er der intet at sætte en finger på, den er i top og magneterne kan ikke komme fri af brikkerne. 


Jeg er overrasket over, hvor stor legeværdi der er i sættene, det gør virkelig en forskel, at sættet også indeholder hjul og små figurer. 

Villads nyder, den gode og lærerige proces i legen, hvor han starter med, at designe og konstruere seje biler for derefter, at inddrage dem i rollelege med de medfølgende figurer. 



Figurerne kan nemt monteres på brikkerne og Villads kan også nemt tage dem af brikkerne igen, når figurerne ikke skal være i bilerne mere.

Udover at bygge biler, så har Villads også fundet ud af, at han kan lave karruseller til figurerne. Dette gør han ved, at montere et hjul liggende på gulvet og så byggede han ellers op ad. På den måde kunne hele byggeriet dreje. 
Et rigtig fint sæt, som Villads nyder, at lege med i timevis.

- Carina Lund 

Læs også anmeldelsen af Poludron FrameWork

Læs også anmeldelsen af Translucent Magnetisk Polydron 

Læs også anmeldelsen af Polydron KinderMag
 
 

 

Anmeldelse af legetøjPolydron

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen