Polydron Crystal anmeldelse

Alder: Fra 4 år | Materiale: ABS plast | Mærke: Polydron Cyrstal |Serie: Original Polydron | Antal: 1 kasse med 184 dele

"Vi herhjemme og specielt Carl kan virkelig anbefale Polydron Crystal til både hjemmet, men bestemt også til institutioner og skoler. Carl og hans venner har tit haft sættet fremme og leget med det på mange forskellige måder. Kvaliteten er bare ikke til at tage fejl af og det, at pladerne bare holder gang på gang, lige meget hvad og hvor højt der bygges. Vi kan ikke se slitage og efter, at tårne af klodserne både er væltet og faldet ned på gulvet, ser det ud som nyt. Så det er i hvert fald ikke det sidste, som vi skal have fra Polydron"

En anmeldelse af Polydron Crystal 

Som familie med 3 børn, i alderen 6 år, 11 år og 13 år, har vi gennem årene brugt enorm meget tid på, at konstruere, bygge, finde på nye konstruktioner og skille ting af igen.

Så da Carl, på 6 år, kom og fortalte om, at han havde set Polydron Crystal basissættet, så måtte vi have det hjem og prøve det af. Carl især, er i en alder, hvor han gerne vil bruge kroppen, men også en alder hvor han virkelig nyder, at kunne sidde og fordybe sig i kreative kreationer med brikker, som kan samles på ny igen på utallige måder. Så det var jo total win-win, at få det store seje Polydronsæt hjem.

Praktisk

Den store kasse med Polydron Crystal indeholder 184 brikker i gennemsigtig
krystalklart plast.

Der er 20 sekskanter, 40 firkanter, 100 trekanter og 24 femkanter.



Sættet bliver leveret i en meget praktisk boks med låg, så sættet kan bare pakkes tilbage deri efter leg og ind på hylden i reolen. Derudover er der i kassen også en letlæselig instruktionsbog på engelsk, som kan anvendes af større børn, forældre eller personale i institutionerne.



Er man ikke stærk i engelsk, så har instruktionsbogen meget fine billeder med forslag til konstruktioner der kan bygges.

Polydron Crystal anbefales fra 4 år og op.

Polydron

I mere end 30 år har Polydron produceret legetøj i enorm høj kvalitet. Alt deres legetøj er lavet i miljøvenligt plast, de har stort fokus på sikkerheden og hvert produkt er CE mærket.

Deres design er tidløst og kan leges med de næste mange generationer uden, at falde uden for markedet.

De har gennem tiden gjort sig yderst populær i skoler og institutioner verden over. Derudover er de, de førende leverandører af geometrisk konstruktions legetøj.

Polydron har derudover gennemtænkt deres legetøj, så børn med specielle behov også sagtens kan være med ligeværdigt. Flere af deres brikker er præget med blindskrift, så børn med synshandicap kan deltage på lige fod med de andre børn i gruppen.

Polydrons legetøj er genial, da det rammer en bred aldersgruppe fra de 4 år og op, så de henvender sig både til børn og legeglade samt kreative unge og voksne.

Herhjemme har både Laura og Carl brugt lang tid på, at lege sammen og bygge mange figurer samt konstruktioner. Det er på ingen måde kønsbestemt legetøj og børnene kan sagtens lege rollelege sammen og lege parallelle lege med samme kasse uden problemer.

Polydron Crystal er storfavoritten herhjemme. Det har så mange muligheder og der kan kreeres mange konstruktioner, men samtidig åbner det en stor mulighed for læring under leg.

Mange tænker nok; Hvad kan man lære ved, at bygge med plastiklegetøj.

- Meget, for det er sådan, at børn generelt lærer gennem leg, uden, at vi som forældre eller personale behøver ”lege fagpersoner”, men bare lade børnene udforske og bygge. Det skaber forståelse for former, farver og teknik i, hvordan de f.eks. kan bygge en trekant. Man kan som voksen sagtens supplere, som vi flere gange har gjort med Carl, hvor vi har talt om formerne, hvordan man kan se hvad der er en trekant eller firkant. Samtidig kan det være en god øvelse med, at lære farverne og derudover er Polydron Crystal geniale, da man kan ligge en blå og gul ovenpå hinanden og derved se, at de to farver sammen giver den grønne farve.

For de større børn, som Laura på 11 år og Clara på 13 år, der begge i skolen arbejder med geometri i matematik, som blandt andet består af opgaver i 2D og 3D. Her giver Polydron Crystal dem mulighed for en dybere forståelse og læring i, at udregne arealer, omkreds, rumfang mm. og dermed bedre kan se omfanget af en opgave, da de kan se f.eks. trekanten fra alle sider.

Farverne i Polydron Crystal er også geniale til blandt andet, at lave små figurer, hvor man kan putte små elektriske lys i og derefter slukke lyset på værelset. I mørke byder farverne nemlig op til flere sjove timers leg, hvor lyskilden, som f.eks. lommelygte eller lysplade oplyser farverne i brikkerne på en ny og spændende måde.

Figurerne lyser op i andre farver. Laura byggede små skåle, som hun satte elektriske fyrfadslys i og havde dem, som natlamper, hun synes farverne der lyser op er dejligt beroligende. Carl gik den anden vej og var inde i monsterverdenen, hvor, at han byggede monsterhuse til hans legetøjsfigurer. Der er uendelige muligheder for, at skabe kreative konstruktioner i både lys og mørke.

STEAM

Polydron er et enormt velegnet STEAM værktøj, som kan anvendes, som legetøj med stort fokus på læring under leg. Det vil sige, at det kan bruges i forskellige discipliner af teknologi. Børn har gennem leg med dette sæt fra Polydron, mulighed for, med andre børn eller voksne, at eksperimentere og lege nysgerrigt med brikkerne.

Hvad står S.T.E.A.M for?

S står for Science (videnskab).

T står for Technology (teknologi).

E står for Engineering (konstruktion).

A står for Arts (kunst).

M står for Math (matematik)

Kvalitet

Vi herhjemme går utrolig meget op i, at legetøj vi køber skal kunne holde til noget, vi ser helst, at det skal kunne leges med både indenfor og udenfor. Vi er selvfølgelig klar over, at legetøjet har godt af, at være på et tæppe, hvis det leges med på græsset eller lign. Faktisk har kassen med Polydron Crystal været med på udflugt i haven og været pakket i bilen, som aktivitet til vores lange køreture og vi kan ikke se eller mærke, at det har været i brug. Kvaliteten er bundærligt virkelig god!

Laura og Carl har udforsket sættet flere gange med at bygge f.eks. høje og lange bygninger. De har lavet mange sjove forsøg, hvor de ville se hvor høje tårne de kunne lave inden de ville falde sammen igen. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan bygges og konstrueres.

Vores anbefaling

Vi herhjemme og specielt Carl kan virkelig anbefale Polydron Crystal til både hjemmet, men bestemt også til institutioner og skoler. Carl og hans venner har tit haft sættet fremme og leget med det på mange forskellige måder.



Kvaliteten er bare ikke til at tage fejl af og det, at pladerne bare holder gang på gang, lige meget hvad og hvor højt der bygges. Vi kan ikke se slitage og efter, at tårne af klodserne både er væltet og faldet ned på gulvet, ser det ud som nyt. Så det er i hvert fald ikke det sidste, som vi skal have fra Polydron.

- Mia Steffensen 

Læs også anmeldelsen af Shifu Orboot Globus 

Læs også anmeldelsen af 4M Green Science

Læs også anmeldelsen af Geomag Mechanics

 

Anmeldelse af legetøjPolydron

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen