Alder: Anbefales fra 5 / 8 år | Producent: 4M Toys | Serie: 4M Green Science | Antal: 6 forskellige æsker
"Clara, Laura og Carl har alle tre været meget fascineret og lært virkelig meget gennem 4M. De har brugt utallige timer, leget mens de har lavet deres egne ”youtube” film, som dem de selv ser. Især Clara som har fysik og kemi i skolen har fået enormt meget ud af, at arbejde og lege med forsøgene, hun har sågar været så begejstret, at hun har haft nogle af forsøgene med i skole og derefter har hele klassen arbejdet med emnerne..."
En anmeldelse af 4M Green Science
Alle tre børn herhjemme, Clara på 13 år, Laura på 11 år og Carl på 6 år, er helt pjattede med forsøg og det, at kunne skabe noget gennem videnskab. De er alle tre meget aktive brugere af Youtube og ser mange sjove amerikanske og kinesiske forsøg. Så da jeg præsenterede dem for denne virkelig gennemtænkte serie af videnskabsforsøg, kunne det slet ikke gå stærkt nok med, at få åbnet dem og prøve det af.
Vi valgte, at dele forsøgene op mellem dem, som vi syntes passede bedst aldersmæssigt.
4M Green Science er udviklet til, at børn gennem leg og læring kan udvide deres horisont med økovenlige tips, tricks og råd.
Det er genialt, da man i Europa har stort fokus på grøn energi og generelt grøn tænkning, så vi kan opretholde et sundt og miljøbevidst klima.
4M Green Science seriens legetøjs univers har blandt andet vundet HSBC Living Business Awards-Certificate of Merit for Green Achievement i både 2010 og 2012, Green Office Award Label i 2013 og REDDOT Award i 2015.
Wind Turbine (Byg din egen vindmølle)
OBS: Vær opmærksom på, at der skal anvendes en 2 liters flaske - som man selv skal skaffer - fyldt med vand for, at kunne montere vindmøllen,
Sættet med vindmøllen indeholder vinger, langt rør i plast samt små dele til, at samle vindmøllen. Det indeholder også en tydelig dansk beskrevet vejledning, som også med billeder forklarer samleprocessen. Derudover er der små skruer med til, at holde vindmøllen samlet, så du skal gerne have en lille skruetrækker tilgængelig.
Anbefales fra 5 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra de helt små børn samt husdyr, da der er meget små dele med til, at kunne samle vindmøllen. I den danske vejledning står der dog, at sættet anbefales til børn fra 8 år, men Carl på 6 år har haft ”nemt” ved, at samle og lære om strøm og teknologien bag vindmøller, så vi holder os klart til anbefalingen, der hedder fra 5 år.
Carl elsker alt teknologi, som er drevet af strøm, så for ham var det en stor drøm, der gik i opfyldelse, da han kunne bygge sin egen vindmølle og han brugte vejledningen med billeder og så havde han sin fars hjælp til, at sætte det sidste lidt svære udstyr på.
Carl havde efter mange snakke og fortællinger vindmøllen med i skole, hvor han kunne fortælle og forklare sine klassekammerater hvad strøm er lavet af.
Vidste du, at vindenergi er en vedvarende energikilde, som aldrig stopper? Verdens vinde ophører ikke og med vinden kan energien give vindmøllen mulighed for, at producere masser af strøm til f.eks. at oplade din telefon og give dig tændt lys døgnet rundt, hvis du har råd til det.
Den største vindmølle i verden er 271 meter høj og hver vinge er 108 meter, dem sidder der 3 af på vindmøllen. Den producerer så meget strøm, at den kan dække behovet for en mindre by helt alene.
Salt Powered Robot (Salt drevet robot)
OBS: Vær opmærksom på, at man selv skal anskaffe sig fint salt til, at kunne starte robotten.
Sættet med den salt drevet robot indeholder en vejledning skrevet på dansk og med nemt udførlige billeder. Derudover er alle små dele til, at samle robotten, aktivt kul, plastikglas samt en pipette til, at indføre saltvand i robotten med, så den kan køre selv - helt uden batterier.
Anbefales fra 5 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra de helt små børn samt husdyr, da der er meget små dele med til, at kunne samle robotten. Derudover anbefales det, at der er en voksen tilstede, når forsøget udføres.
Laura ville gerne lave forsøget og lege med sættet med den salt drevet robot. Hun startede med, at bruge vejledningen og samlede robotten efter billederne. Derefter blandede hun vand og salt, som opskriften beskriver.
Hun tilføjede saltvandet og så var der gang i robot-køretøjet, hun havde utrolig mange underholdende timer med robotten og havde den også med udenfor uden problemer.
Det fedeste ved, at købe dette sæt er, at man kan rense magnesiumpladen med lidt eddike på en vatpind og så tilføje nyt saltvand og så kører robotten igen. Hver magnesiumplade kan rengøres og genbruges tre gange og der medfølger hele fire magnesiumplader!
Så du kan simpelthen selv lave fire hjemmelavet batterier, som passer i robotten.
Green Rocket (Grøn raket)
OBS: Vær opmærksom på, at man selv skal skaffe to store sodavandsflasker for, at kunne affyre raketten.
Sættet med den grønne raket indeholder en meget nem guidet dansk folder med vejledning på hvordan både raketten, men også hvordan affyringsdelen skal samles. Derudover er der papir, rakethoveder og dobbeltklæbende tape til, at kunne samle sine to raketter. Der er rør og samledele til at kunne samle og montere affyringsdelen på sodavandsflasker, vi vil anbefale minimum 1,5 liters hård plastikflasker, da de kan give bedste lufttryk til at fyre raketten afsted.
Anbefales fra 5 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra de helt små børn samt husdyr, da der er meget små dele med til, at kunne samle affyringsdelen til raketten.
Carl var drengen bag dette forsøg og han havde store forventninger til, at kunne lave raketaffyringer. Tålmodigheden og samleprocessen var dog lidt svær. Det krævede et par rolige hænder, at rulle og tape raketten, så den kunne passe på affyringsrøret, så der måtte vi voksne lige hjælpe lidt til.
Han startede med, at bruge en sodavandsflaske, som var tynd og den havde ikke så meget, at give af for, at kunne fyre raketten højt op. Han skiftede den ud med en sodavandsflaske, som var mere hård i plastikken og så kan vi ellers garantere, at beskrivelsen med, at den kan skyde 25 meter op i luften holder, for waw, sikke et skud.
Carl var fuldstændig høj og slet ikke til, at styre og vi kan godt afsløre, at efter have fyret raketten af både indenfor og udenfor rigtig mange gange, så havde flasken altså ikke mere, at give af og den måtte udskiftes til en ny. Men det smarteste ved sættet er, at Carl kan hive sættet frem til hver en tid og lave nye affyringer, blot han har en flaske klar.
Solar Science (Solvidenskab)
OBS: Vær opmærksom på, at nogle af forsøgene kræver æg eller anden fødevare, som du selv skal anskaffe.
Sættet med solvidenskab indeholder en tydeligt beskrevet dansk vejledning, hvorpå der også er gode billeder, der viser, hvordan hver enkelt forsøg skal udføres.
Derudover indeholder sættet en papkasse og andre nødvendige dele til, at opbygge en sol ovn eller sol vandvarmer. Der er tre forskellige forsøg i sættet, som alle kan give viden om solens kraftige energi.
Anbefales fra 8 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra små børn samt husdyr, da der er meget små dele med og selve solovnen kan blive så varm, at der anbefales, at bruge f.eks. grydelapper - så udover, at være forsigtig, så anbefaler vi bestemt, at der er en voksen med undervejs i forsøget.
Clara, som er den ældste ville gerne lave forsøget med, at afmåle hvor varmt der kan blive i en sol ovn. Hun byggede ovnen ud fra vejledningen og deri er der også et skema hvorpå hun kunne udfylde temperatur mm. Hun undersøgte viden om solens energi på nettet, mens hun kunne følge med i, at temperaturen i hendes hjemmebyggede ovn bare steg. Man kan også ombygge ovnen til en vandvarmer og i vejledningen er der vist hvordan man deri kan koge et æg f.eks.
Clean Water Science (Rent vand videnskab)
OBS: Vær opmærksom på, at man selv skal anvende ting fra sin husholdning, alt efter hvilket forsøg man laver fra dette sæt.
Dette sæt indeholder mange dele, da det rummer tre forsøg i et sæt. Derudover er der en veldetaljeret vejledning med, som står på dansk. Det er et mere fagligt skriftsprog og det kan være godt, hvis en voksen er med til, at guide og vejlede.
Anbefales fra 5 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra små børn samt husdyr, da der er meget små dele med til, at kunne lave filtreringsforsøget f.eks.
I den danske vejledning anbefales sættet fra 8 år og da det er et mere teknisk og kompliceret forskersæt, kan vi klart anbefale, at følge den danske anbefaling. Derudover skal der også i f.eks. destillationsforsøget anvendes kogt vand. Så hav gerne en voksen ved siden af.
Sættet er som tidligere beskrevet mere fagfaglig og derfor var Clara og mest interesseret i dette. Hun er 13 år og har til daglig fysik og kemi i skolen. Hun har en anden forståelse og kunne bedre sætte sig ind i eksperimenterne ved dette sæt.
Claras første og mest spændende forsøg, ifølge hende selv var, at lave forsøget med filtrering. Hvordan kan man rense vand og hvordan fungerer sådan en opsætning. Hun startede ud med, at bygge filtreringsopsætningen og gik ellers i gang med, at fylde de dele i der står beskrevet.
Hver enhed i opsætningen fjerner det beskidte/bakterier i vandet, når det løber igennem. Egentlig beskriver og viser denne filtrerings model i miniudgave, hvordan de store rensningsanlæg virker. Clara havde stor glæde og lidt ”nørdet” undervisning omkring vigtigheden af, at passe på miljøet, så vores vand ikke bliver yderligere forgiftet.
Potato Clock (Kartoffelur)
OBS: Vær opmærksom på, at du skal anskaffe kartofler eller andre dele, som du vil teste f.eks. sodavand.
Sættet med kartoffel-ur indeholder en god beskrivende dansk vejledning, som også med billeder viser, hvordan delene skal sættes sammen for, at kunne aktivere uret og vise klokken. Guiden kommer også med visningsforslag til, at lave eksperimentet med sodavand. Derudover ligger den også op til, at du kan udforske andre ting, du har i køkkenet.
Det indeholder også et digitalt ur med ledning og manual, to plastik glas, gennemsigtigt tape, ledninger og kobber og zink strimler.
Anbefales fra 5 år og vi herhjemme anbefaler, at holde tingene væk fra de helt små børn samt husdyr, da der er meget små dele med til, at kunne starte kartoffeluret, samtidig kan flere af tingene være skarpe og derfor er der risiko for, at skære sig, når delene skal presses ned i kartoflerne.
I den danske vejledning er sættet anbefalet fra 8 år og da det er et mere teknisk sæt med skarpe dele, vil vi herhjemme anbefale, at gå efter den danske anbefaling, altså fra 8 år.
Laura var først til, at vælge kartoffeluret. Hun ville så gerne prøve, at koble uret til kartoflerne og hun fulgte ved hjælp fra sin far vejledningen, så hun kunne få sat det i gang. Det var lidt teknisk svært, at starte selve det digitale ur, men da det lykkedes var glæden stor. Hun brugte lang tid på, at undersøge og snakke med sin far om hvordan det er muligt, at få strøm ledt gennem kartofler.
Det er lidt teknisk svært, men med tegningerne på vejledningen fik de snakket om, at metalstrimlerne og kartoflerne til sammen fungerer, som et batteri, der skal dog bruges to kartofler for, at have nok elektricitet til, at kunne tænde for uret f.eks. Selve kartoflernes partikler er dem, som sikrer, at elektriciteten kan strømme mellem metallet - altså zink og kobberstrimlerne.
Læring og udvikling med STEAM
4M Green Science er et meget velegnet STEAM redskab og kan på mange måder anvendes, som legetøj med fuld fokus på læring og udvikling. STEAM betyder og kan oversættes til, at det er legetøj, som kan bruges i forskellige discipliner og grader af teknologi. Her kan 4M Green Sciences serie af forskningslegetøj støtte barnet og give det mulighed for, at eksperimentere, lave forsøg og nysgerrigt lege med forskersættene og udvikle sin almene viden, matematiske tænkning og videnskab inden for f.eks. grøn energi.
Bogstaverne fra ordet S.T.E.A.M står for:
S står for Science (videnskab).
T står for Technology (teknologi).
E står for Engineering (konstruktion).
A står for Arts (kunst).
M står for Math (matematik)
Vores anbefaling af 4M Green Science
Clara, Laura og Carl har alle tre været meget fascineret og lært virkelig meget gennem 4M. De har brugt utallige timer, leget mens de har lavet deres egne ”youtube” film, som dem de selv ser. Især Clara som har fysik og kemi i skolen har fået enormt meget ud af, at arbejde og lege med forsøgene, hun har sågar været så begejstret, at hun har haft nogle af forsøgene med i skole og derefter har hele klassen arbejdet med emnerne.
Vi kan i hvert fald herhjemme både voksne og børn til en hver tid anbefale både børnefamilier, men bestemt også institutioner og skoler, at arbejde med de sæt, da de virkelig er givende og lærerige. Og hvad er federe end, at have en masse underholdning, mens hjernen bliver fyldt med viden. Vi er fans!
- Mia Steffensen
Læs også anmeldelsen af MagiCube Matematik
Læs også anmeldelsen af Plus-Plus: Learn To Build