Paleo spilanmeldelse

0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 45-60 min | Spillere: For 1-4 deltagere | Mærke: Z-Man Games

"Jeg springer bare lige ud i det: Jeg elsker Paleo! Kan man godt lide samarbejdsspil, er det et friskt nyt pust i genren, for der er en masse ting, der ikke ligner noget, man har set før. Det jeg er allermest vild med, er hvordan det fortæller en historie, hvis man har lidt fantasi. Jeg har set kritik af det for at mangle indlevelse i temaet, og at man føler at man bare spiller kort, men det er jeg stærkt uenig i! Jeg synes det er så fedt, at man kan fornemme, at der er tema bag alting, f.eks. når man finder et træ, så kan man bruge lidt tid på at få 1 træ (= brække nogle grene af eller samle visne grene) eller hvis man har et værktøj, kan man bruge lidt mere tid og smide kortet væk, men til gengæld få 3 træ (= hugge hele træet op). Ja, man skal selv tænke sig til fortællingen ud fra kortene, men jeg synes det er som at læse i en bog – man laver selv billederne inde i hovedet, og jeg er vild med det"

En spilanmeldelse af Paleo

Jeres stamme kæmper om overlevelse, alt imens I gør de store fremskridt, som ligger til grunde for menneskeheden. Men der er fare på færde: Dyr, uvejr og fjendtlige stammer venter jer i det vilde! Vil I mon overleve?

Nej, Paleo har ikke noget at gøre med diæt og stenalderkost – Paleo er et samarbejdsspil, der foregår i stenalderen. I er hver en gruppe af en samlet stamme, der skal finde mad og lave redskaber, og som bliver udsat for forskellige udfordringer, som f.eks. vilde ulve, en brusende flod, der kræver en tømmerflåde at komme over, og mange andre ting.

Paleo vandt i 2021 Kennerspiel kategorien i den nok mest prestigefyldte spilpris i verden, Spiel des Jahres (ofte kaldet ”brætspillenes Oscar”), og var i 2022 nomineret til den danske spilpris Guldbrikken i Voksenspil kategorien, hvor den dog måtte se sig slået af det danskdesignede Living Forest, som også vandt Kennerspiel i 2022.

Vi er svært glade for samarbejdsspil herhjemme, og jeg havde hørt gode ting om Paleo, inden jeg fik fat i det, så det var spændende, om det kunne leve op til mine høje forventninger. Læs med og find ud af hvad Paleo er for en størrelse, og så fortæller jeg lidt om, hvad jeg synes om det til sidst.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

En hulens masse kort (222 ifølge indholdsfortegnelsen)
Mad-, træ- og sten-markører, alle i træ
En masse papmarkører for forskellige ting (sår, redskaber og andre ting)
3 spilleplader
En ”arbejdsbænk” i pap til at holde nogle af papmarkørerne
Et par specialterninger
Regelbog på dansk

Komponenterne er fine, træ er jo altid lækkert, papdelene er i dejligt kraftigt pap, og kortene er god kvalitet. Skal jeg nævne en lidt negativ ting, er det at spillepladerne gør at det fylder mere på bordet, end spillet nok behøver. ”Arbejdsbænken” er også lidt overflødig, man kunne sagtens bare have et separat område på bordet til de ting, der står i bænken, men den er nu meget cool 😊 Vi har givet den en klat lim, så den ikke går fra hinanden, da den godt kan ligge i æsken i samlet tilstand.

Spillereglerne

Spillereglerne er delt op i to hæfter – grundregler og supplerende regler. Grundreglerne er ”selve reglerne”, og er skrevet, så de fint er til at forstå. De supplerende regler er mest til at stille spillet op, og til at slå kort op i, som nogle gange godt kan bruge en uddybning. Det er rigtigt fint at have især det med uddybningen af kortene i et hæfte for sig selv, da man så undgår spoilers, når man læser reglerne – det er nemlig ikke meningen, at man skal se kortene, før man spiller.

Sådan spiller man Paleo

Inden første spil skal kortene sorteres i nogle bunker, og der er lynlåsplasticposer med til at opbevare dem i de separate bunker. Det er nemlig ikke alle kortene, der skal bruges hver gang.

Paleo er delt ind i ”scenarier”, og til hvert scenarie skal der bruges bestemte kort. Der er nogle kort, der altid skal med, f.eks. mennesker, ideer og drømme, og så er der nogle basiskort, som altid er med. Derudover tager man så de sæt kort, som scenariet siger, at man skal tage, f.eks. sæt A og B til første scenarie.

Scenarierne består egentlig bare af to bestemte sæt af kort, hvori der er et opgavekort og nogle ”handlingskort” i hvert sæt. Opgaverne lægges på den ene spilleplade, og resten af kortene blandes sammen med basissættet. Disse kort er det, der gør Paleo forskelligt fra gang til gang, alt efter hvilket scenarie man spiller.

Hver spiller får to mennesker til sin stamme. Menneskekortene har forskellige symboler, som kan hjælpe gruppen – en kriger har f.eks. et spyd, en spejder har et øje (sanser), en bygger har værktøj osv. Menneskene har også et antal hjerter, der indikerer, hvor mange sår de kan tåle, før de dør.

Handlingskortene blandes og deles ligeligt ud til spillerne, som skal have dem i en bunke foran sig – man må ikke se på forsiderne, men man må gerne kigge på bagsiderne, som er forskellige.

Spillet er inddelt i to faser, som gentages igen og igen, indtil man har enten vundet eller tabt – dagsfasen og nattefasen.

Om dagen går man på jagt, prøver at finde træ og sten til værktøjer og våben, eller går tilbage til lejren og laver nogle værktøjer eller får nye ideer. Det foregår ved hjælp af kortbunkerne. En tur i Paleo går ud på at alle spillere samtidig kigger på bagsiderne af de tre øverste kort i deres bunke, og beslutter sig for, hvad de vil gøre. Der kan f.eks. være skov, bjerge eller vandløb, men der kan også være kort med røde bagsider, som betyder fare!

Når alle har valgt et kort, vender man dem om. På forsiden er der så en eller flere handlinger, som man kan tage. Hvis man er taget i skoven, kan det være, at man har fundet træ eller måske et dyr eller en bærbusk, så man kan få mad, men handlingerne kræver ofte bestemte symboler – man skal selvfølgelig have værktøj, for at kunne fælde et træ, spyd for at dræbe et dyr osv.

Handlingerne koster også tid, som foregår ved, at man smider kort fra toppen af sin bunke uden at se på forsiderne – bunken repræsenterer dagen, og når man når bunden af sin bunke, er dagen omme, og det er tid til nattefasen. Jo flere kort man bruger som tid til forskellige handlinger, jo færre ture kan man altså nå på en dag – men det er jo handlingerne, der skal give mad osv., så det kommer man ikke udenom.

Skal jeg gå i skoven, i bjergene eller til floden? Vi mangler træ til spyd, så jeg går i skoven, og her finder jeg en bærbusk. Jeg kan nu vælge at bruge 3 kort fra min bunke som tid og kassere bærbusken helt fra spillet imod at få 1 træ og 2 mad (fælde busken), eller jeg kan nøjes med at bruge 1 tid og få 1 mad (plukke nogle bær), og så ryger busken med igen til næste dagsfase. Nederste mulighed er at hjælpe en anden spiller.

Man skal hjælpe hinanden for at klare dig i stenalderen!

Somme tider – i starten temmelig ofte – kræver handlingerne nogle symboler, som man ikke selv har. Her kan man så bede om hjælp fra de andre grupper (spillere). På de fleste kort (undtaget farekort) har man, som en af sine valgmuligheder, mulighed for at hjælpe en medspiller. Når man hjælper en medspiller, slår man de to grupper sammen om én opgave, og kan dermed bruge begge gruppers symboler til opgaven. Jo flere værktøjer, våben osv. man får bygget i løbet af spillet, jo oftere kan man klare sig selv, så spillerne kan lave hver deres opgaver, i stedet for at slå sig sammen om én.

Farekortene er farlige på to forskellige måder. Hvis man vælger at udføre dem, har de altid en eller anden negativ konsekvens, hvis man ikke kan klare dem (almindelige kort kan man vælge at ignorere og ikke bruge nogle af handlingerne), men hvis man bliver ved med at undgå at spille dem (man kan jo altid vælge mellem et af de tre øverste kort) kommer man til at bruge dem som tid, og når man bruger et rødt kort som tid, tager ens mennesker skade.

Når spillerne er igennem deres bunker, går de i seng. Man kan også vælge at gå tidligt i seng, altså smide resten af sine kort væk uden at kigge på dem, f.eks. hvis der er mange røde kort tilbage.

Det er nok en god ide snart at gå til ro

Når alle spillere er gået i seng, kommer man til nattefasen. I nattefasen samles alle grupperne i stammens lejr, og så skal stammen som helhed aflevere 1 mad pr. menneske. Hver spiller starter med 2, men man kan få flere undervejs, så det kan blive til ret meget mad, man skal nå at samle ind i dagsfasen. Derudover skal man løse de to scenarieopgaver, som er forskellige fra scenarie til scenarie. I det første scenarie skal man f.eks. aflevere 3 mad og en pels til den ene opgave og et telt til den anden opgave. Hvis man ikke kan klare det, får man et kranie!

Kranier får man, hvis man enten ikke kan klare en scenarieopgave i nattefasen, eller hvis et stammemedlem dør. Hvis man får 5 kranier i alt, har man tabt spillet. For at vinde spillet skal man samle 5 sejrsmarkører, inden man får 5 kranier. Sejrsmarkørerne kan opnås på forskellige måder i de forskellige scenarier, så for at undgå spoilers, går jeg ikke for meget i dybden med dem.

Når nattefasen er overstået, samler man alle kortene igen, både dem der blev spillet, og dem der blev lagt med bagsiden opad, f.eks. fordi de blev brugt som tid. Kortene blandes og hver spiller får en bunke, og så begynder en ny dag. Sådan fortsætter spillet, til man enten har opnået de 5 sejrsmarkører og dermed vundet, eller fået 5 kranier og dermed tabt.

Stammen bliver klogere dag for dag

Mekanismen med at genbruge kortene næste dag gør, at man nu ved lidt mere om hvad, der er i vente – stammen får noget erfaring. Selvom man jo ikke har set alle kortene, da en del af dem blev smidt væk med bagsiden opad, f.eks. som tid, ved man (hvis man kan huske det) nu f.eks. at der i skoven er en bærbusk, men man ved ikke hvilket skovkort det er – og der er måske også noget farligt på andre af skovkortene. Nogle af kortene bliver dog ikke genbrugt. Hvis det passer ind tematisk, skal kortet tages helt ud af spillet, så det ikke kan komme igen – det kan f.eks. være hvis man dræber et dyr for at få mad. Det gør også, at der bliver færre kort dag for dag, hvis man tager nogle af de handlinger, hvor kortet skal tages ud af spillet.

Med et enkelt spyd og 2 tid kan man dræbe dronten og få 2 mad, og så ryger kortet på kirkegården.

Efter en dag eller to har man forhåbentlig fået en fornemmelse for, hvad man skal i det pågældende scenarie – de er nemlig forskellige nok, til at man ikke bare kan spille på samme måde i dem alle. I et scenarie skal man måske have mange våben, fordi der er en masse dyr, der skal jages, mens i andre er det nødvendigt med meget træ eller en masse sanser. Alt det får man en fornemmelse for, når man ser kortene i løbet af dagsfasen, og så ved man hvad man skal bruge, for at klare kortene, når de kommer igen i de næste dage.

Vores mening om Paleo

Jeg springer bare lige ud i det: Jeg elsker Paleo! Kan man godt lide samarbejdsspil, er det et friskt nyt pust i genren, for der er en masse ting, der ikke ligner noget, man har set før.

Det jeg er allermest vild med, er hvordan det fortæller en historie, hvis man har lidt fantasi. Jeg har set kritik af det for at mangle indlevelse i temaet, og at man føler at man bare spiller kort, men det er jeg stærkt uenig i! Jeg synes det er så fedt, at man kan fornemme, at der er tema bag alting, f.eks. når man finder et træ, så kan man bruge lidt tid på at få 1 træ (= brække nogle grene af eller samle visne grene) eller hvis man har et værktøj, kan man bruge lidt mere tid og smide kortet væk, men til gengæld få 3 træ (= hugge hele træet op). Ja, man skal selv tænke sig til fortællingen ud fra kortene, men jeg synes det er som at læse i en bog – man laver selv billederne inde i hovedet, og jeg er vild med det.

Selve spillet synes jeg har en god sværhedsgrad. Med de ti sæt kort, hvor man bruger 2 til hvert scenarie, er der mange kombinationsmuligheder, så selvom reglerne ”kun” nævner 7 scenarier i stigende sværhedsgrad, kan man også selv kombinere kortsættene, og lave sine egne scenarier. Det gør at Paleo er meget langtidsholdbart, og vi er i hvert fald ikke blevet trætte af det endnu. Man kan også sagtens spille de samme scenarier flere gange, det bliver bare lidt nemmere efter første gang, da man jo har set kortene før, så det svarer vel til, at man starter på dag 3-4 stykker.

Reglerne nævner, at man ikke bør spille med 4 spillere første gang, og efter at have prøvet det med 2, 3 og 4 spillere er jeg ret enig i det. Med 2 spillere har man valget, om man skal udføre hver sit kort, eller om den ene skal hjælpe den anden. Ved 3 spillere bliver der lidt flere valg, og ved 4 spillere skal man til at holde tungen lige i munden, for at overskue hvem, der skal hjælpe hvem, for at man får mest ud af det. Til gengæld får man flere muligheder for at samle en masse symboler og gøre større ting, når man er flere spillere, fordi man kan samle 3 eller 4 om den samme opgave.

Når vi nu er ved det med nye spillere, så har Paleo den ulempe, som mange samarbejdsspil har – der er en risiko for en ”alfaspiller”. En alfaspiller er en spiller, der tager valgene for de andre, og i grelle tilfælde mere eller mindre spiller spillet selv. Især hvis man spiller det med nye spillere, men selv har prøvet det før, skal man passe på ikke bare at fortælle dem, hvad der vil være smartest at gøre, men lade dem tage deres egne valg. Da vi spillede det med 4, var det min kone og jeg, der havde spillet det 7-8 gange, sammen med 2 nye, og ofte spurgte de, hvad der var smartest at gøre, for vi kendte jo spillet, og vidste hvad der generelt var godt at gøre. Selvfølgelig skal man give råd og vejledning, men man kan nemt komme til nærmest at tage beslutningerne for folk.

Men alfaspillerproblematikken er svær at komme udenom i samarbejdsspil, medmindre der er skjult information, hvilket der ikke rigtigt er i Paleo. Jeg synes heller ikke det er mere udtalt end i så mange andre samarbejdsspil, men det er noget man lige skal tænke over, især når man spiller med nogen, der ikke har prøvet det før.

Paleo får min allerstørste anbefaling, og jeg synes det er super både med 2, 3 og 4 spillere. Det føles forskelligt med forskellige antal spillere, ved 2 spillere er dagene længere, men der går lidt længere tid før man får samlet våben/værktøjer osv. nok til at gøre de store ting, hvor med 4 spillere kan man slå flere sammen om de store ting, til gengæld er dagene kortere, fordi man er 4 til at dele kortene. Jeg ved egentlig ikke hvilket antal jeg synes er bedst, og det tyder jo på at det er nogenlunde lige godt, uanset hvor mange man er. Paleo får 9,5 ud af 10 fra mig, og er hoppet direkte ind blandt mine absolutte yndlingsspil.

- Kim Larsen