Power Grid Recharged spilanmeldelse

0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 90 min | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Antal: 1 spil i æske |

"Der er ikke voldsomt mange forskellige valg hele tiden eller en masse at holde styr på, så det bliver ikke så overvældende som andre strategispil kan være, men alligevel er der masser af dybde i det. Selvom reglerne ser lange og måske lidt indviklede ud, har man fanget det efter ganske få runder, og da runderne forløber ens, har man faktisk hurtigt lært det. Der er dog stadig masser af taktiske overvejelser..."

En spilanmeldelse af Power Grid Recharged

Power Grid Recharged er en opdatering af det meget populære spil Power Grid fra 2004. Det er et strategispil, som man skal have god tid til – æsken siger 2 timer, og hos os betyder det at det snarere tager 3 (for øvrigt har Power Grid nogle af de bedste ikoner på æsken, jeg længe har set).

Det blev i denne nye version nomineret til Årets Voksenspil 2020 i den danske spilpris Guldbrikken, men måtte se sig slået – i et ekstremt stærkt felt – af The Crew (som også er et fantastisk spil, som du kan læse om her). I den oprindelige version, der som sagt er fra 2004, har det fået nomineringer til årets spil i flere lande, og fik prædikatet ”anbefalet” fra verdens største spilpris Spiel des Jahres i 2005.

I Power Grid skal man kort fortalt bygge kraftværker, som så skal forsyne så mange byer som muligt (Power Grid = ”el-netværk”) – men der er kamp om både kraftværker og ressourcerne til at drive dem med, og det kræver strategi og omtanke at få det man gerne vil have – og omstillingsparathed, når man ikke får det alligevel. Lad os se nærmere på hvad det kan.

Indhold af æsken

I æsken finder man:

Spillebræt med kort på begge sider (Tyskland og USA)
Pengesedler med værdierne 1, 5, 10 og 50
42 kort med kraftværker og et ”Step 3”-kort
5 oversigtskort til brændselsopfyldning (til brug ved forskellige spillerantal)
6 huskekort med hvordan runderne forløber samt oversigt over indkomster
6 x 22 små huse i træ
84 træbrikker med ressourcer (24 kul, 24 olie, 24 affald og 12 uran)
1 auktionshammer, 1 udsalgsbrik, 1 ”Step 2”-barriere og 1 ”Slut”-barriere
En rulle små lynlås-plasticposer til brikkerne
Spilleregler på dansk, svensk, norsk, finsk og engelsk

Træbrikker er jo altid dejligt – det føles bare mere lækkert end plastic, og vidner om kvalitet. Derfor undrer det mig også at de har valgt at pengene skal være sedler! Hvad er der nu galt med mønter, der ikke bliver krøllede og flyver rundt ved det mindste vindpust? Om de var af pap eller plastic ville jeg være ligeglad med, men sedlerne er bare irriterende at håndtere… Men bortset fra denne detalje, virker det hele rigtigt lækkert. Fin lille ting at lægge en rulle lynlåsposer i æsken, så man kan sortere brikkerne lidt mere, end de er, når man åbner æsken.

Opsætning af spillet

Der er lidt opsætning før man kan komme i gang – det fylder faktisk en hel side i regelbogen, men frygt ikke; det er ikke så slemt, som det ser ud til på skrift.

1: Brættet lægges på bordet (ja, stor overraskelse!) – det er et halvstort bræt, så det tager lidt plads. Der vælges hvilke zoner man spiller på – man spiller kun på en del af brættet, hvis man er under 6 spillere, for at sikre at man kommer lidt i vejen for hinanden, så der vælges det antal zoner, som man er antal spillere (dog 3 zoner ved 2 spillere) – der skal være sammenhængende.

2: Hver spiller får de 22 træhuse i sin farve, 50 penge (som hedder ”Elektro” i Power Grid) og et lille referencekort.

3: Hver spiller sætter det ene af sine huse på felt 0 i ”hus-tælleren” oppe i højre hjørne af spillepladen.

4: Træk lod om spillerrækkefølgen (rækkefølgen gælder kun for første del af første runde), og sæt 1 af hver spillers huse på rækkefølgeindikatoren oppe til venstre på spillepladen.

5: Fyld brændselsmarkedet op. Der står i regelbogen hvor meget der skal fyldes på af hver slags brændsel, men der er også en lille stjerne ved hver brændselstype på spillebrættet, så man kan se det uden at kigge i regelbogen.

6: Læg det resterende brændsel som lager et sted, hvor det er til at nå.

7: Find det genopfyldningskort, som passer til antallet af spillere, og læg det på den designerede plads på brættet.

8: Tag alle kortene med kraftværker, og find det grønne kort med et tretal i midten, og tag det fra. Sorter resten i kort med stik på bagsiden og kort uden. Hver bunke blandes. Tag 8 kort fra bunken med stik på bagsiden, læg dem på bordet og sorter dem i rækkefølge efter nummeret oppe i venstre hjørne, så de ligger i to rækker á 4 kort. Dette er ”kraftværks-markedet”. Læg et kort mere med stik på til side (med bagsiden op).

9: Bland de tilbageværende kort sammen og læg det kort, der blev lagt til side ovenfor, øverst på bunken. Til sidst lægges det grønne kort nederst i bunken.

10: Læg auktionshammeren og rabatbrikken (et-tallet i træ) ved siden af kraftværksmarkedet.

Og det er det. Det er som sagt ikke så slemt som det lyder, for når man har gjort det en gang eller to, kan man sagtens huske hvordan det lige er med kraftværkskortene, og hvis alle spillere hjælper, så en fylder brændselsmarkedet op mens en anden ordner kraftværkerne, tager det kun 5 minutter.

Sådan spiller man

Som sagt gælder spillet om at købe kraftværker, og levere strøm til flest mulige byer. Til det er kraftværkerne selvfølgelig det vigtigste, så lad mig hurtigt forklare hvordan de fungerer.

Tallet oppe i venstre hjørne er kraftværkets nummer, som også er dets minimumbud, når det kommer på auktion. Det er det tal de 8 kraftværker i kraftværksmarkedet bliver sorteret efter.

Den farvede bjælke i bunden samt ikonerne nederst til venstre, indikerer hvilket brændsel (og hvor meget) kraftværket skal bruge, for at levere strøm. Der er kul (brun), olie (sort), affald (gul), atomkraft (rød) eller vindkraft (blå) (og de bruger ikke brændsel). Nogle kraftværker er hybrider, der både kan bruge kul og olie (f.eks. nr. 29 på billedet). Tallet i det lille hus nederst til højre indikerer hvor mange byer kraftværket kan forsyne. Kraftværk nr. 32 kan altså forsyne 6 byer med strøm for 3 olie, mens nr. 29 kan forsyne 4 byer for kun én olie eller kul.

Hver runde af Power Grid foregår i 5 faser:

Arranger spillerrækkefølgen.
Auktion om kraftværker.
Købe brændsel til kraftværkerne.
Bygge i byerne.
”Bureaukrati-fasen”, hvor spillerne får penge og brændselsmarkedet bliver fyldt op.

Første fase er hurtigt overstået. Man ser hvor mange byer hver spiller har bygget i, og arrangerer spillerrækkefølgen derefter, ved at sætte de små huse oppe i venstre hjørne af spillepladen så spilleren med flest byer står på nr. 1 osv. Dette kan jo ikke gøres i runde 1, da ingen har bygget noget, og det er derfor man bestemmer rækkefølgen tilfældigt under opsætningen.

I anden fase skal der købes kraftværker, og det gøres via auktioner.

Rabat-brikken lægges på det billigste kraftværk på markedet – dette kraftværk har nu en minimumspris på 1 elektro! Den spiller, der er først i rækkefølgen, vælger hvilket kraftværk, der skal bydes på (eller vælger at lade være med at byde på nogle, men så kan man ikke købe nogle kraftværker i den runde – i første runde skal alle dog købe et kraftværk), lægger auktionshammer-brikken på det, og byder selv mindstebuddet (eller højere hvis man vil presse prisen op fra start), og der holdes så auktion over det kraftværk. Spillerne byder i rækkefølge med uret, som de sidder (altså ikke efter spillerrækkefølgen oppe i hjørnet af spillepladen). Når man har vundet en auktion, kan man ikke deltage i flere auktioner den runde, da man maksimalt kan købe ét kraftværk i hver runde.

Når første auktion er overstået, er det den spiller, der er først i spillerrækkefølgen og som ikke endnu har købt et kraftværk (eller har undladt at starte en auktion), der vælger kraftværk til den næste auktion. Hvis det er andre, der vinder auktionerne, er det altså spiller 1, der bliver ved med at vælge. Dette fortsætter til alle har enten købt et kraftværk, eller undladt at starte en auktion. Den sidste der mangler at købe, kan købe et valgfrit kraftværk til minimumsbuddet, da der ikke er nogen tilbage til at byde op. Hvis det kraftværk med rabatbrikken ikke er blevet købt, kan den sidste spiller altså købe det for én elektro!

De 4 øverste værker kan vælges, mens de 4 nederste rykker op senere. Når der er købt et kraftværk, og der trækkes et nyt kort for at fylde op, rangeres de igen, så hvis det nye værk har et lavere nummer end 26, rykker nr. 26 altså ikke op i det tilgængelige marked.

Man kan kun vælge de 4 øverste kraftværker på markedet – de 4 nederste er for at kunne se hvad der rykker op, når der bliver tomme pladser, så der kan være taktik i at lade andre vinde, hvis man gerne vil have et af de kommende værker.

Efter hver auktion trækkes et nyt kraftværk fra bunken, og markedet sorteres, så værkerne stadig ligger i rækkefølge. Dermed er der altid 4 tilgængelige og 4 fremtidige værker på markedet.

I fase 3 skal der så købes brændsel til kraftværkerne. Her bruger man ”brændselsmarkedet”. Brændselsmarkedet er nogle felter på brættet, med en pris på hvert felt. Det brændsel, der ligger på det billigste felt koster 2 elektro, og så bliver det dyrere og dyrere jo længere man kommer hen ad pladen. Fra start bliver der fyldt på til nogle bestemte niveauer (kul bliver f.eks. fyldt helt op, så den starter på 2 elektro, mens der ikke bliver fyldt olie på de to sidste felter, så det starter på 4 elektro).

Nu køber spillerne én ad gangen det de skal bruge. Man må kun købe det, som ens kraftværker bruger, og man må købe så man har dobbelt så meget som de skal bruge – altså så man egentlig har brændsel til 2 runder. Man lægger brændslet på kraftværkerne, men man må gerne flytte det rundt mellem sine værker, hvis man har flere, der bruger samme type brændsel.

Den første spiller, der får lov at købe, er den der er sidst i spillerrækkefølgen. Det er en slags ”catch-up” mekanisme, der lader den spiller, der er bagud få en fordel, ved at få brændsel billigst. Herefter følger resten i rækkefølgen (stadig bagfra) oppe i venstre hjørne af brættet indtil alle har købt det brændstof de vil (eller kan).

Når alle har købt brændsel til deres kraftværker, er det tid til fase 4 – byggefasen. Her kan spillerne bygge huse i byerne på spillebrættet. Det er her man udbygger sit ”power grid” – husene viser hvilke byer, man kan forsyne med el, og kraftværkerne viser hvor mange byer man kan forsyne. Man kan godt bygge flere huse end man kan forsyne, så får man bare ikke penge for dem, før man har købt flere/større kraftværker.

I starten af spillet koster det 10 elektro for hvert hus man bygger, og der er kun plads til én spiller i hver by. Senere i spillet bliver der åbnet op for at der kan være 2 eller 3 spillere i hver by, men plads nr. 2 og 3 koster så hhv. 15 og 20 elektro, så man vil gerne være den første i en by. Når man bygger sit første hus, koster det altså 10 elektro, men når man så skal udbygge netværket og bygge flere huse, kommer der endnu en udgift oveni – forbindelsesudgifter. På vejen mellem hver by står der nemlig et beløb, som det koster at komme fra den ene by til den anden, så hvis jeg har et hus i en by, og vil bygge i nabobyen, skal jeg altså betale 10 elektro for huset plus det beløb, der står på vejen mellem de to byer. Forbindelsesudgifterne er meget forskellige (lige fra gratis til over 20 elektro), så det er ikke helt lige meget hvor man starter sit netværk.

Ligesom i fase 3, hvor der blev købt brændsel, er det den sidste spiller i spillerrækkefølgen, der starter, og herefter går man baglæns.

Når alle har bygget det de vil, kommer den sidste fase, nemlig fase 5 – bureaukratifasen. Den består af 3 dele:

Spillerne får penge efter hvor mange byer, de kan forsyne med el. For at forsyne sine byer med el, skal man bruge brændslet på sine kraftværker. Man kan ikke bruge halvdelen af brændslet for at forsyne halvdelen af byerne – hvis et kraftværk kan forsyne 4 byer og man kun har 2, er det bare ærgerligt. Man fyrer op i et kraftværk, eller man lader være.
Brændselsmarkedet genopfyldes. Her lægger man et vist antal af hver type brændsel på markedet. Antallet er forskelligt efter antallet af spillere, og står på det kort man lagde på spillebrættet under opsætningen.
Man skifter et kraftværk i markedet ud, så der hele tiden er udskiftning, også selvom der ikke skulle blive købt nogle.

Og så er runden forbi, og man starter forfra med fase 1, hvor spillerne bliver rangeret efter antallet af huse de har bygget, og denne rangering bliver jo så brugt til at bestemme rækkefølgen i fase 2-4.

Herefter forløber runderne relativt ens. Spillet foregår dog i tre ”trin” – andet trin begynder, når en spiller har bygget 7 huse (eller flere), og det låser op for at der kan være 2 spillere i hver by. 3. trin begynder når man har været igennem alle kraftværkerne i bunken, og nu kan der være 3 spillere i hver by. Der er også lidt andre forskelle på trinene, bl.a. er det også lidt forskelligt hvor meget der bliver fyldt på at hver type brændsel i de tre trin.

Spillet slutter når en spiller har bygget i et vist antal byer (som er forskelligt efter spillerantal), og så ser man hvem der kan give strøm til flest byer. Det er altså ikke sikkert at man vinder, bare fordi at man har bygget i flest byer, hvis man ikke har kraftværker nok – eller brændsel til dem – til at give strøm til dem alle.

I et spil med 2 spillere, simulerer man en tredje spiller (som skal forestille at være en kapitalfond), så der stadig bliver kamp om pladsen på spillebrættet.

Taktik i at være bagud

Fordi det er en rimelig stor fordel at være den første til at købe brændsel, kan der godt blive lidt kamp om at have færrest huse. Man skal til gengæld også passe på at man ikke kommer for langt bagefter, for så får de andre jo mange flere penge i bureaukratifasen, og det kan godt være lidt svært, når den bagerste spiller, skal bygge først. Skal man ”fedtspille” og lade være med bygge for at blive ved med at ligge sidst, men så risikere at andre så bygger 2-3 byer og kommer langt foran med medfølgende flere penge? Dette er helt sikkert med vilje, så man ikke bare kan lægge sig ét hus bagefter i hele spillet, og så lave en slutspurt i sidste runde.

Der kan også være taktik i at vælge nogle kraftværker med en brændselstype, som de andre spillere ikke har. På den måde er der ikke andre, der køber det og dermed presser prisen op, og så er det ikke så vigtigt at ligge sidst.

Ikke det bedste til 2 spillere

Hvis man tit spiller 2 spillere, er Power Grid ikke det bedste spil at gå efter. Pga. hele mekanikken omkring auktioner og det med at spillerrækkefølgen er vigtig, fungerer det bare ikke lige så godt med 2, som med flere. Man har dog prøvet at rette lidt op på det, ved at simulere en ”kapitalfond” ved 2 spillere (en af forskellene på den originale version og denne ”recharged” version, da det ikke var med i den originale), og det har hjulpet en hel del, men jeg vil stadig foretrække flere. Kapitalfonden byder ikke på auktionerne, så man mangler stadig lidt der, men den tager nogle af kraftværkerne fra markedet, køber brændsel, så den presser prisen op, og putter huse i byerne, så de 2 spillere ikke bare kan sprede sig frit allerede i trin 2 af spillet, hvor 2. plads i hver by bliver tilgængelig.

Jo flere man er, jo mere taktisk bliver det også, da kortet for det første bliver større (man spiller jo på det antal regioner at kortet som der er antal spillere), og for det andet er der kun plads til de 3 første spillere i hver by. Det gør at man kan blive nødt til at springe nogle byer over, når man skal brede sig, og det koster så forbindelsespris for 2 forbindelser. Fordelen ved at ligge lidt nede i spillerrækkefølgen stiger også ved flere spillere, da brændsel bliver pænt dyrt, når der er 5 spillere, der allerede har været på markedet før dig.

Vores vurdering af Power Grid

Power Grid er et rigtigt solidt spil, som hurtigt gik rent ind hos os. Ulempen for os er, at det ikke er helt super for 2 spillere, men for flere spillere er det et rigtigt godt spil. Jeg vil sige at har man nogle at spille det med, er det et rigtigt godt køb, og så kan man også sagtens tage et spil med 2-3 spillere ind imellem, når man nu har det, men spiller man oftest 2, er der dog mange andre bedre spil på markedet.

Der er ikke voldsomt mange forskellige valg hele tiden eller en masse at holde styr på, så det bliver ikke så overvældende som andre strategispil kan være, men alligevel er der masser af dybde i det. Selvom reglerne ser lange og måske lidt indviklede ud, har man fanget det efter ganske få runder, og da runderne forløber ens, har man faktisk hurtigt lært det. Der er dog stadig masser af taktiske overvejelser - den konstante afvejning af om man skal prøve at lægge sig sidst, eller om man skal satse på flere byer og dermed flere penge, virker godt, og brændselsmarkedet er en fed måde at lave udbud og efterspørgsel på, så priserne kommer til at variere alt efter hvor meget af en bestemt ressource, der bliver købt i hver runde.

Komponenterne er gode (lige bortset fra det med papirpengene, det forstår jeg stadig ikke…), og det hjælper bare også til at det er en god spilleoplevelse – træbrikker kan bare noget fremfor plastic. Det fylder lidt på bordet, da spillebrættet er ret stort, men ikke mere end det sagtens er til at klare (og vores bord er ikke voldsomt stort), og ikke så meget som f.eks. Terraforming Mars.

En positiv ting er også, at hver spillers tur ikke er voldsomt lang, så selv i et spil med 5-6 spillere, sidder man ikke bare og venter i lang tid ad gangen.

Alt i alt et fremragende spil for 4-6 personer, et godt spil for 3, og et okay spil for 2 personer.

- Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af Eclipse Second Dawn

Læs også spilanmeldelsen af Codenames Pictures

Læs også spilanmeldelsen af Terraforming Mars DK