Legetøjsbiler fra Teamsterz anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Metal og plast (die cast) | Mål: L:7 x B:3 x H:2,5 cm | Farver: Asssorterede farver og modeller | Antal: 1 kasse med 24 stk. små L:7 cm. legetøjsbiler |

"Efter adskillige biljagter og intense timer med fuld fart over feltet, er vi blevet bekræftet i at legetøjsbilerne er robuste og utroligt holdbare. De seje detaljer og de skarpe farver som alle bilerne er udsmykket med, gør dem til en fornøjelse at have kørende rundt i stuen. Mateo har virkelig nydt legen med legetøjsbilerne fra Teamsterz, og vi kan absolut anbefale legetøjsbilerne til alle bilglade drenge og piger. De 24 legetøjsbiler fra Teamsterz er perfekte som små “overraskelser” på den lange flyvetur, til pakkekalenderen i december - eller til ren forkælelse hos børnene..."

En anmeldelse af Legetøjsbiler fra Teamsterz

Vi er forældre til vores søn, Mateo, der er 3 år gammel. Mateo har elsket at lege med biler siden han var helt lille, og i takt med at han er blevet ældre, er legene begyndt at have indhold og historier. Mateos lege med biler er også begyndt at inkludere; parkeringshuse, legetæpper med veje og vej brikker - som alt sammen er med til at gøre legen med biler endnu sjovere.

Mateo har haft arvet en masse biler fra vores forældre og bedsteforældre, og de er efterhånden ved at have “aftjent deres værnepligt”. Vi var derfor på udkig efter nogle nye biler, og her faldt vi over det spændende udvalg af legetøjsbiler fra Teamsterz. Vi blev hurtigt fanget af det store udvalg af legetøjsbiler, variationen af dem og de skønne farver.

Det praktiske om Legetøjsbilerne fra Teamsterz

Legetøjsbilerne er anbefalet fra + 3 år, og de måler 7 centimeter i længden, 3 centimeter i bredden og 2,5 centimeter i højden. Legetøjsbilerne er produceret i metal og plast, og kommer i én kasse med 24 assorterede modeller og farver.

Legetøjsbilerne er i kategorien; gade køretøjer, og alle legetøjsbilerne er udstyret med stålaksler.

Legetøjsbilerne kommer i en kasse, der ikke efterlader meget til fantasien. I kassen er alle bilerne pakket ind individuelt. Hver bil er pakket flot ind, og det kribler hurtigt i fingrene - når de flotte biler bare venter på at komme ud, og køre deres første køretur! Legetøjsbilerne er den perfekte ide til pakkekalenderen i december, og de ville kunne glæde enhver bilglad dreng eller pige!

Vores oplevelse med legetøjsbilerne fra Teamsterz

Da vi introducerede Mateo for den store kasse fyldt med biler, kunne han slet ikke vente med at få åbnet den op. Det kunne vi virkelig godt forstå, vi åbnede kassen - og vendte den på hovedet. Der lå nu 24 biler pakket ind i hver sin fine æske på stuegulvet, og Mateo gik med det samme i gang med at “lukke” alle bilerne ud.

Det tog ikke lang tid før alle legetøjsbilerne stod på stuegulvet. Mateo kiggede nysgerrigt på alle legetøjsbilerne, han begyndte at tage dem op i hænderne - og så blev de ellers nærstuderet grundigt. Mateo havde både fået en brandbil, en helikopter, seje racerbiler og en ambulance. Vi snakkede om de forskellige farver alle legetøjsbilerne havde, og så lagde vi hurtigt mærke til stålakslerne, som alle legetøjsbilerne var udstyret med.

Mateo begyndte hurtigt at køre legetøjsbilerne rundt i stuen, og så fik de ellers den helt store rundvisning i deres nye hjem. Mateo kørte bilerne igennem stuen og ind på hans værelse, forbi toilettet, og ind på soveværelset. Hele rundvisningen sluttede hvor den startede - i stuen - og vi var nu rigtig klar til at gå i gang med legen!

Vi fandt hurtigt nogle vejbane brikker frem, som gjorde legen mere virkelig. Vi fandt ligeledes et parkeringshus frem, som vi placerede tæt på vejbanen. Den store vej var meget trafikeret, og der skete desværre flere mindre uheld. Heldigvis havde Mateo fået én redningsbil, der kunne transportere bilerne der var kommet galt afsted, væk. Mateo var hurtig til at fordybe sig i sin leg med alle legetøjsbilerne, og vi kunne læne os tilbage og nyde den gode underholdning.

Vi lagde hurtigt mærke til den rigtig gode kvalitet legetøjsbilerne er produceret i, og så er de ovenikøbet rigtig seje! Vi fandt hurtigt ud af at tiden flyver afsted i legen med legetøjsbilerne, og inden man har set sig om, så er der seje biler overalt i stuen!

Kombiner din leg med legetøjsbilerne fra Teamsterz

Vi valgte hurtigt at udvide vores leg med legetøjsbilerne, og det skabte i den grad gode lege!

Legetæppe med veje

Vi valgte at folde ét af vores legetæpper med veje ud på stuegulvet, og placerede bilerne rundt omkring på legetæppet. Der gik ikke lang tid før Mateo begyndte sin leg, og de flotte legetøjsbiler - var selvfølgelig omdrejningspunktet i legen.

“Åh nej” sagde Mateo, imens han greb fat i brandbilen, der nu havde startet både sirener og lys. Der var en anden bil på legetæppet der var kørt galt, og den havde derfor brug for assistance. Mateo var hurtigt fremme ved den forulykkede bil, og fik den hevet sikkert op af den dybe grøft.

Vi parkerede også de forskellige legetøjsbiler rundt omkring på legetæppet, og så havde vi gode snakke om hvad et fodgængerfelt er, og hvordan man bruger rundkørsler.

Vi kørte rundt på legetæppet og fandt på små historier, og det var kun vores fantasi der satte grænser for - hvordan legen med legetøjsbilerne hele tiden kunne udvikle sig. Legetøjsbilerne fra Teamsterz kører rigtig godt på legetæppet, og så er der massere af plads til alle 24 legetøjsbiler.

Parkeringshus

Vi fik hurtigt ideen om at inddrage et parkeringshus i legen, med de 24 legetøjsbiler. Vi mente at et parkeringshus ville være ideel til legen, og så er Mateo helt vild med at parkere sine biler på ræd og række. Vi fandt parkeringshuset frem, og som vi havde forudset, blev bilerne parkeret én efter én af Mateo.

Legetøjsbilerne har en perfekt størrelse til parkeringshusene vi har herhjemme, og så er det med til at gøre legen med legetøjsbilerne en smule anderledes. I et parkeringshus kører vi ikke vildt og finder på skøre lege - her kører vi stille og roligt, og parkere bil efter bil.

Mateo finder det utroligt afslappende at kunne lege med legetøjsbilerne på denne måde. Det er den perfekte måde for ham at lege med biler på, efter en lang dag ude af huset. I legen med parkeringshuset falder vores snakke oftest på kedelige emner som parkeringsregler, og hvorfor det er vigtigt at have nok parkeringspladser. Mateo lytter dog interesseret med, og omhandler det biler - så har man hans fulde opmærksomhed.

Vejbane brikker

Vi kunne (selvfølgelig) ikke lade være med at finde vejbane brikkerne frem, da de med garanti ville klæde legen med biler rigtig godt. Vejbane brikkerne ville gøre legen mere virkelig, og samtidig tilføje legen noget genkendeligt fra den virkelige verden.

Det fungerede super godt at kombinere legetøjsbilerne og vejbane brikkerne, og vi brugte flere timer på den hæsblæsende leg. På vejbane brikkerne kørte vi gaderæs, og så skulle vi se hvor hurtigt legetøjsbilerne kunne kører. Mateo kunne få en masse fart på alle legetøjsbilerne, og så blev det hurtigt til en lille konkurrence. Hvem kunne kører længst med sin legetøjsbil, ved blot ét enkelt skub? Mateo imponerede med hans teknik, og vandt stort over far.

Mateo fandt det også sjovt at skulle holde sig inde for vejbane brikkerne, og skulle én eller flere legetøjsbiler køre ud på gulvet - blev redningskøretøjet fundet frem - og så blev legetøjsbilerne ellers fragtet ind på vejbane brikkerne igen.

Vi har fundet kombinationen med legetøjsbilerne og legetæppet med veje, vejbane brikker og parkeringshus - super underholdende. Det er en anderledes måde at lege med legetøjsbilerne på, men kombinationerne tilfører meget til legen, og kan underholde Mateo i timevis.

Vores vurdering af legetøjsbilerne fra Teamsterz

De super seje biler har virkelig fået kørt mange kilometer allerede, og Mateo finder dem frem hver evig eneste dag. Vi kan virkelig godt forstå hans begejstring over legetøjsbilerne fra Teamsterz, som kører rigtig godt på alt slags underlag.

Efter adskillige biljagter og intense timer med fuld fart over feltet, er vi blevet bekræftet i at legetøjsbilerne er robuste og utroligt holdbare. De seje detaljer og de skarpe farver som alle bilerne er udsmykket med, gør dem til en fornøjelse at have kørende rundt i stuen.

Mateo har virkelig nydt legen med legetøjsbilerne fra Teamsterz, og vi kan absolut anbefale legetøjsbilerne til alle bilglade drenge og piger. De 24 legetøjsbiler fra Teamsterz er perfekte som små “overraskelser” på den lange flyvetur, til pakkekalenderen i december - eller til ren forkælelse hos børnene.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af HAPE Garage

Læs også anmeldelsen af Vejbane & By legetæppe

Læs også anmeldelsen af Waytoplay vejbane

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTeamsterz

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen