MyHood 200 løbehjul anmeldelse

Mærke: MyHood 200 | Vægt: 3,6 kg | Mål: Justerbar højde fra 88 - 98 cm | Max belastning: 80 kg | Materiale: Aluminium | Alder: Anbefales fra 5 år | Antal: 1 stk. 

"Vi har børn, der hurtigt bliver trætte og trætte af at gå for lange strækninger, men med løbehjulet forlænger det en gåtur med flere kilometer. Når Johannes kører på løbehjulet, glemmes det, der ellers kan være hårdt og surt for ham på en gåtur. Ellers måske eksisterer det hårde og sure i virkeligheden slet ikke. Det er så let at suse afsted. Og samtidig foregår der en eller anden form for leg undervejs og/eller små konkurrencer med sig selv. Det er helt tydeligt, at fortroligheden med løbehjulet giver ham en frimodighed i forhold til både fart og styring"

En anmeldelse af MyHood 200 løbehjul 

Wuhuuuu!!! Så er der kommet godt gang i hjulene på det mega seje løbehjul fra My Hood 200. Johannes på 4,5 år er ejeren af det, og det vakte simpelthen så stor glæde, da han åbnede den store æske fra Legebyen.

Han har været vant til at fræse rundt på et lille 3-hjulet løbehjul i stuen, så jeg havde egentlig tænkt, han var en habil bruger. Det var dog lidt noget andet at få et større løbehjul med kun 2 hjul og at skulle køre på større vidder udenfor.



De første ture har vi taget meget stille og roligt. Vi bor heldigvis i et område med dejlige stisystemer, så vi har haft gode muligheder for at tage på korte ture. Derudover har Johannes haft stor glæde af en forholdsvis ny cykelsti med god asfalt. At der ikke har været mange ujævnheder har givet ham en større sikkerhed og tryghed under den først øvning. Derudover søgte vi en strækning med lidt hældning, så der ikke skulle meget til for ham for at få oplevelsen af og glæden ved at få noget fart på, som virkelig fængede ham.



Efter at være kommet over første stadie i at skulle lære sit nye løbehjul er kende, er Johannes bare blevet vild med det. Han er også stadig vild med at cykle, men løbehjulet har en anden lethed over sig. Det oplever vi både, når det skal ud af skuret, når det skal med i bilen (hvor det også kan klappes sammen, så det meget praktisk fylder væsentligt mindre), og når vi skal på ture, hvor vi mange gange skal stoppe op undervejs. For eksempelvis tager vi denne sommer på camping, og der er det helt oplagt at medbringe løbehjulet.



Vi har børn, der hurtigt bliver trætte og trætte af at gå for lange strækninger, men med løbehjulet forlænger det en gåtur med flere kilometer. Når Johannes kører på løbehjulet, glemmes det, der ellers kan være hårdt og surt for ham på en gåtur. Ellers måske eksisterer det hårde og sure i virkeligheden slet ikke. Det er så let at suse afsted. Og samtidig foregår der en eller anden form for leg undervejs og/eller små konkurrencer med sig selv. Det er helt tydeligt, at fortroligheden med løbehjulet giver ham en frimodighed i forhold til både fart og styring. Helt som man kan se med børn, der skal lære/har lært at cykle. Han er ikke dumdristig, selvom løbehjulet kan bruges til virkelig mange seje tricks.



Den anbefalede alder er fra 5 år. Da det kan indstilles i højden, tænker jeg, det passer helt fint til Johannes, selvom han er i den lille ende endnu. Og netop da det kan indstilles i højden, kan det følge ham mange år endnu.

Jeg er ret begejstret for legetøj og læringsmidler, som kan ”vokse” med børnene. Dette løbehjul fungerer perfekt til hans niveau nu, men kan også i den grad anvendes, når han bliver ældre og får flere evner med det og mere frimodighed.



Han har endnu til gode at eksperimentere med bare lidt af de ting, de virkelig dygtige mestrer - jeg kan klart anbefale at se de YouTube-klip, Legebyen linker til. Der bliver også mine børn imponerede, og det er sjovt at se og snakke om, hvad man faktisk kan bruge løbehjulet til, hvis man øver sig meget.



For et par år siden fik Johannes’ storesøster også et løbehjul fra My Hood 200, og hun elsker det stadig. Og bestemt ikke mindre af nu at kunne følges med sin lillebror. De hygger sig med at kunne følges rundt på stierne. Og de gør det ofte, fordi det er så let et transportmiddel at få adgang til. Når de holder pause på deres ture, er det let at slå støttefoden ned, så styret er let at gribe fat i, når de skal på farten igen. Det giver dem en fællesskabsfølelse at kunne følges ad, og det bliver sjældent kedeligt, fordi der er så let adgang til nye steder at udforske, når bare man har et løbehjul ved hånden… eller foden. 



Bagpå løbehjulet er der en bremse, som blot skal trykkes let på med den ene fod. Den bruger Johannes nogle gange, men bremser lige så ofte ved bare at sætte den ene fod ned på jorden. Det giver naturligvis en rigtig god sikkerhed med bremsen, når der er høj fart på, som vi også ser hos storesøsteren, der har mange, mange flere ture i benene. En anden sikkerhed er, at der under foden er et skridsikkert underlag, så børnene står meget sikkert og stabilt, når de er på løbehjulet.

Når Johannes en dag begynder at bruge sit løbehjul til forskellige tricks, bliver det naturligvis udsat for en helt anden belastning, end det er tilfældet med vores små, hyggelige ture på nuværende tidspunkt. Både nu og i særdeleshed senere, er det vigtigt at være opmærksom på, at alle bevægelige dele er justeret korrekt, samt at skruer og bolte jævnligt efterspændes.



Et trickløbehjul er måske hovedsageligt beregnet til indendørs brug. Vi bruger det kun udenfor, men har det altid til at stå inde, når det ikke er i brug – på den måde skånes det for vand, som er noget af det, der kan medføre øget slid på hjullejerne. Disse kan smøres med et par dråber olie med jævne mellemrum, hvis der slides hårdt på løbehjulet.

Vi kan herfra varmt anbefale løbehjulet fra My Hood 200. Udover den turkis model, som Johannes har, er der en lyserød model, som storesøsteren har… og så er der også den grønne model, som jeg kun kan forestille mig, lillebror en dag skal have… for med løbehjulene her er der vist ikke noget, der hedder at arve… de to ældste børn er helt sikkert ikke færdige med deres løbehjul, når lillebror bliver gammel nok. 

- Elisabeth Kristensen

Læs også anmeldelsen af MyHood skaterrampe

Læs også anmeldelsen af Rolly Dumper CAT

Læs også anmeldelsen af Cozy Coupe politibil

 

 

Anmeldelse af legetøjMyhood

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen