Min lille bog om følelser anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år | Materiale: Papir | Mål: 18 x 18 cm | Forlag: Bolden | Antal: 1 stk. 

"De her bøger er så fine, søde og geniale. De kan trækkes frem, ved enhver lejlighed og kan bruges lidt hele tiden eller periodevis, alt efter hvor meget de store følelser fylder hos ens barn. Bøgerne har en passende størrelse, så de er lette at tage med, og fylder ikke specielt meget. Vi har brugt bøgerne meget forberedende for Cornelia, så når hun f.eks. har været spændt og nervøs for noget, har vi læst i bogen om frygt. Det har i mange tilfælde givet hende nogle “her og nu” redskaber som, har kunne sætte lidt låg på når noget føltes ekstremt farligt eller utrygt. Der er mange grunde til, at anskaffe sig disse bøger. Der er bl.a. også en hel forældre vejledning i dem, som gør at man er hjulpet godt på vej i, hvordan man bør oplæse bøgerne så man får mest muligt ud af det"

En anmeldelse af min lille bog om følelser

Vi har været så heldige, at få lov at læse og anmelde bogen serien “min lille bog om følelser” og har derfor fået hjemsendt 6 små bøger, som vi har haft stor glæde af at læse. Når følelserne er svære at håndtere og bliver for store til, at kunne være i den lille krop, er disse bøger geniale til, at få sat ord på, hvordan det føles i ens krop at være et meget lille menneske med ind i mellem meget store følelser.

Bøgerne er oplagt til dialogisk læsning, og det er næsten svært at gøre det på andre måder, da der ind i mellem på siderne står små opgaver og spørgsmål til barnet, som ligger op til samtale og får barnet “på banen” i forhold til sine egne følelser. 

Kærlighed

Min lille bog om følelser - kærlighed, handler om Sofus, som bor sammen med sin mor, far og storebror Romeo. Sofus går i børnehave mærker f.eks kærligheden mellem ham og en pige som han er forelsket i. Derhjemme mærker han, at han ind imellem kan føle sig alene og at kærligheden kan være svær at få øje på da alle har travlt. Det ændre sig selvfølgelig og Sofus ender med at mærke kærlighed på mange forskellige måder.

Bogen beskriver så fint, hvilke følelser man har i kroppen når “kærligheden” er til stede. At kærligheden kan være tilstede på flere måder, og at selvom den ikke altid er til, at se og få øje på, så kan den mærkes.

Bogen stiller flere gange spørgsmål til barnet om, hvorvidt han eller hun, selv har oplevet det der f.eks. sker i bogen og om følelser virker bekendte. Rigtig sød og hyggelig lille bog, som klart kan anbefales til f.eks. godnat læsningen.

Frygt

Min lille bog om følelser - frygt, handler om Laura som skal flytte til en ny by med sin familie, og hvordan frygten kommer på besøg det nye sted. Hvordan man pludselig kan blive bange for altid og synes det nye værelse er uhyggeligt og har skræmmende skygger. Den handler også om, hvordan det hele bliver godt igen, og hvordan Laura sejt klare, at komme igennem udfordringen med at flytte og starte på en ny skole, blot ved at være modig og trække vejret.

Denne bog beskriver også SÅ fint, hvordan alting bare kan kamme over, når man frygten først har valgt at komme på besøg. Den beskriver også gode råd til, hvad man kan gøre når man bare er bange og skrækslagen. I bogen er der også små øvelser og det gør det meget lettere for barnet, at relaterer til sine egne følelser på denne måde.

Vrede

Min lille bog om følelser - vrede, handler om Emil der pludselig vågner en morgen har fået besøg af vrede. Der er motionsdag på skolen, og Emil bliver sat sammen med en makker han ikke har lyst til, at være sammen med. Han KOGER inden i, og alting er uretfærdigt. Emil finder ud af, at alting er ikke er så slemt og det alligevel godt kan blive en ret god dag, hvor der ikke er plads til vredes besøg længere.

Bogen om vrede er specielt god, fordi den rummer mange relaterbare følelser som irritation, uretfærdighed og vrede. Mange børn støder på disse følelser hverdag og må deale med hvad der er det rigtig af gøre hele tiden. Følelser er meget abstrakte og svære at tale om og sætte ord på for børn og derfor er denne bog i sær god, da det tit er ved denne følelse man også har brug for lidt ekstra hjælp til håndtering af den.

Ligesom de andre bøger, rummer denne bog også gode råde og øvelser til barnet undervejs, som kan give dem nogle redskaber til, hvad man kan gøre i situationer som Emil møder.

Jalousi

Min lille bog om følelser - jalousi handler om Amalie der synes at alting er uretfærdigt og får derfor besøg af jalousien. Hun synes ikke lillebror får en større kage til deres fødselsdag, og hun synes de andre børn får mere ros i skolen end hun gør. Alting er i mod hende, og det er svært, at se meningen med tingene når det hele bare føles så uretfærdigt. Amalie får undervejs en masse gode råd af hendes bedstemor og venner, som hjælper hende til, at komme igennem alt det der følelse uretfærdigt.

Igen en rigtig god bog, som beskriver den følelse som mange børn oplever. I sær søskende vil have glæde af denne bog, eller børn der føler at alting er “snyyyd”.

Der står igen beskrevet nogle gode råd til, hvad man kan tænke på når denne følelse opstår. Tit har børn bare behov for, at finde en mening med tingene, så kan de meget bedre være i følelserne.

Cornelia får ind imellem besøg af jalousi herhjemme, når vi gør nogle ting, som hun ikke må. Så synes hun vi er strenge og uretfærdige, og så kan vi godt finde på, at hive netop denne bog ned fra hylden, som på en god måde kan forklare og sætte ord på følelserne der opstår, så selv de små børn kan forstå det.

Glæde

Min lille bog om følelser - Glæde handler om Victor der er på skiferie med sin famile og hans bedste ven Tim. Tim får pludselig hjemve og får besøg af glæden, men der skal ikke meget til, at få glæden tilbage, da han får gode råd af sin ven og nogle sjove vitser med på vejen i skiliften.

Bogen her beskriver følelsen glæde kontra trist. Hvordan man kan blive trist, og hvad der skal til for, at man kan blive glad igen. Den store glæde kan give mange følelser i kroppen og tit skal der ikke så meget til, for at den kommer på besøg. Igen en bog til dialogisk læsning, hvor barnet kan sætte ord på hvordan det føles når man er glad for noget, og samtidig minde barnet om, at kram og kærlighed også kan frembringe glæden.

Generthed

Min lille bog om følelser - Generthed handler om Erik der skal på koloni og pludselig bliver ramt af den lille generthed. Han synes det er svært, at lege med de andre og den lille generthed bliver ved med at drille hans tanker. Pludselig finder han modet og bliver så stolt af sig selv fordi han gav slip på den lille generthed, og fandt ud af, at det faktisk var rigtig sjovt at være med.

Generthed oplever alle børn på et tidspunkt og mange flere gange og ofte. Verden føles utryg og genertheden stormer en med hastige skridt. Det kan være svært som forældre at forklare sit barn om disse følelser og det kan også være svært som forældre at huske hvordan det føles at være generet. Derfor er denne bog rigtig god til, at minde alle om, at det rent faktisk kræver en stor portion mod, for at få bugt med den lille generthed.

Igen en masse fine råd, forklaringer og øvelser som inddrager barnet og gør det lettere, at forstå og relatere.

Alt i alt oplevelse af bøgerne

De her bøger er så fine, søde og geniale. De kan trækkes frem, ved enhver lejlighed og kan bruges lidt hele tiden eller periodevis, alt efter hvor meget de store følelser fylder hos ens barn.

Bøgerne har en passende størrelse, så de er lette at tage med, og fylder ikke specielt meget. Vi har brugt bøgerne meget forberedende for Cornelia, så når hun f.eks. har været spændt og nervøs for noget, har vi læst i bogen om frygt.

Det har i mange tilfælde givet hende nogle “her og nu” redskaber som, har kunne sætte lidt låg på når noget føltes ekstremt farligt eller utrygt. Der er mange grunde til, at anskaffe sig disse bøger. Der er bl.a. også en hel forældre vejledning i dem, som gør at man er hjulpet godt på vej i, hvordan man bør oplæse bøgerne så man får mest muligt ud af det.

Rigtig gode og fine bøger, som nærmest er et must til hylden med børnebøger.

- Jennifer Sylvest 

Læs også anmeldelsen af humørbolde

Læs også anmeldelsen af VIGA doktor sæt i træ

Læs også anmeldelsen af Spiral Tower kuglebane

Anmeldelse af legetøjBolden

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen