Alder: Anbefales fra 3-7 år | Materiale: Plast | Mærke: Learning Resources | Type: Sorteringslegetøj | Emner: Farvesortering, Størrelsessortering, Formgenkendelse, Mængder
"Når han graver i sandet for, at finde æggene eller dinosaurerne, så vil han eksempelvis stimulere den taktile sans også kaldet følesansen, idet han graver og mærker temperaturen på sandet og de mange sandkorn. Synssansen vil forståeligt nok også blive stimuleret og det samme gælder muskel-ledsansen, som han vil stimulere ved at kravle rundt og grave..."
En anmeldelse af sorterings-legetøj fra Learning Resources
Jeg har valgt, at se lidt nærmere på fire produkter fra det populære mærke Learning Resources.
Jeg har valgt lige netop disse produkter, fordi de har mange ting til fælles og de kan bruges i et utal af sjove lege- og læringssammenhænge til børn i alle aldre og til personer med og uden diagnoser.
Hvorfor vælge Learning Resources?
Jeg kan personligt rigtig godt lide produkter, hvor der er mange forskellige anvendelsesmuligheder og muligheder for, at tænke ud af boksen, da dette er med til at gøre, at vi får tingene brugt meget mere.
Jeg er den stolte mor til tre skønne drenge i alderen 2 måneder til 17 år.
Min ældste søn har særlige behov, blandt andet Infantil autisme. Jeg har derfor hjemmetrænet og hjemmeundervist ham i mere end 10 år, hvor vi har haft stor glæde af mange af Learning Resources’ gode produkter i vores undervisning og lege.
Learning Resources producerer rigtig mange produkter, som er lavet i gode og holdbare materialer, med mange flotte farver.
De fleste af deres sæt, kan bruges på mange forskellige lærerige måder, udover til fri leg og sjove eksperimenter. Det er lige netop produkter som deres, som giver børn og voksne mulighed for, at tænke ud af boksen og inddrage de mange sæt til nye og sjove aktiviteter både i hjemmet, i skolen og i daginstitutionerne. - Vi ved alle sammen, at leg er vejen til læring.
Når man er mor til et barn med særlige behov, så kender de fleste til de mange udfordringer og frustrationer. Det handler derfor om, at gøre læring til en leg, som er tydelig, overskuelig og på samme tid legende let. Med produkter fra Learning Resources, kan man nemt tilpasse lege- og læringsmulighederne ud fra det enkelte barns udviklingsniveau og interesse, hvilket også viser hvor velovervejet og unikke disse produkter er.
Et stort udvalg fra Learning Resources
De fire produkter, som jeg i samarbejde med mine drenge har set nærmere på er følgende:
Learning Resources - Køretøjfigurer i plast - 72 stk. - Fra 3 år.
En bøtte med 72 stk. transportmidler i plast. Transportmidlerne er i seks forskellige farver og består af seks forskellige typer af transportmidler. Skibe, biler, brandbiler, busser, tog og fly, perfekt til mange sjove timers leg og læring.
De mange transportmidler er i en smart bøtte med håndtag, så børnene nemt kan tage bøtten med rundt i huset eller med ud i haven.
Figurerne er lavet af robust plast, hvilket gør dem utrolig holdbare og modstandsdygtige overfor eksempelvis vand eller slag/vilde lege.
De små transportmidler er populære herhjemme og har uden tvivl været medvirkende til, at Villads på 2 år har lært, hvad de forskellige transportmidler hedder og om forskellene på disse transportmidler. På grund af hans nysgerrighed har vi også læst og lært flere spændende ting om køretøjer og været på ture, for at se nærmere på dem i virkeligheden.
Når der er sommer og varmt udenfor, kan de små figurer også bruges i en dejlig afkølende leg, hvor man fryser dem ind i isklumper. Når isen er frosset kan børnene hakke dem ud af isen eller kaste isklumperne ned i jorden og se om figurerne kommer fri af isen.
Med Learning Resources forskellige plast sæt er det også oplagt, at træne hukommelsen og koncentrationen. Dette kan eksempelvis gøres ved, at sætte nogle figurer frem på bordet og derefter dække dem med et viskestykke. Børnene skal nu prøve at huske, hvilke figurer, farver eller rækkefølge på tingene som er placeret under viskestykket. Dette er en leg, som alle kan være med til og det er sjovt, at se om det er børnene eller de voksne, som husker bedst.
Learning Resources - Dinosaurfigurer i plast - 108 stk. - Fra 3 år.
Har du ligesom jeg et barn, som ikke kan få nok dinosaurer, så er dette sæt interessant.
I den praktiske opbevaringsbøtte med håndtag, finder du 108 små dinosaurer, som er opdelt i seks forskellige arter, som endda også er blandet i seks forskellige farver.
De mange dinoer, er lavet af plast og derfor også yderst velegnet til leg og læring ude i det fri.
Herhjemme er Villads på 2 år meget fascineret af dinosaurer og han blev strakt nysgerrig og interesseret i, at se nærmere på dette sæt.
Vi har især brugt sættet til, at snakke om farver og antal, eksempelvis ved at jeg har nævnt en farve og et antal og så har Villads skulle finde det korrekte antal dinoer i den nævnte farve.
Har man lidt ældre børn, så kan man også nemt øve simple plus og minus stykker, som en del af legen.
De mange seje plast dinosaurer har vi brugt både inde og ude. Jeg har eksempelvis også gravet nogle af dem ned i sandkassen, hvorefter Villads skulle forsøge, at finde de mange dinoer og på samme tid har han ubevidst fået stimuleret sine sanser.
Et sæt som dette store dinosæt, er også oplagt at bruge i lege, hvor det handler om at matche.
Enten kan børnene matche farver eller de kan matche dinosaur arterne på tværs af farverne.
Matche og sorterlegene med de farverige dinoer styrker eksempelvis børnenes mængdeforståelse, farvegenkendelse, finmotorisk træning, sprog og kommunikation, problemløsning, logisk tænkning og hånd-øje-koordination, med andre ord så er de små dinosaurer fyldt med gode lege- og læringsmuligheder.
Tælle & Sortere sæt - Mit Nabolag - 48 dele - Fra 3 år.
Det tredje sæt er et tælle og sorteringssæt, som hedder mit nabolag.
Dette sæt består af 48 dele fordelt på seks huse i seks forskellige farver, hvor taget nemt kan tages af og sættes på igen.
Hvert hus har en tilhørende familie i matchende farve, som består af en dame, mand, dreng, pige, baby og en hund.
Ligesom de andre sæt, som vi har valgt at sætte fokus på, så er dette sæt også lavet i det holdbare plast.
Dette sæt har vi brugt rigtig meget og det vil vi uden tvivl også blive ved med, at bruge meget.
Villads på 2 år har brugt husene og de mange figurer til, at lege forskellige rollelege, både indenfor og udenfor i haven, hvor han kombinerede med forskellige køretøjer i sandkassen.
Figurerne kan eksempelvis bruges i lege som tampen brænder, det er en helt ny leg, som Villads på 2 år endnu ikke helt forstår, men han skal nok lære det.
Udover fri leg, så har vi også brugt sættet til at øve kommunikation, farver, personer, stor/lille og sortering.
Dette sæt kan også bruges til, at lære børn om deres familie. Vi lever i en tid, hvor familier er bygget op på mange forskellige måder og med et sæt som dette, kan man snakke om de forskellige konsultationer og om hvordan barnets familie er bygget op og hvor mange børn, voksne og dyr der er i familien.
På den måde man barnet også lære, at alle familier er forskellige.
Vi har haft dette sæt i flere år og vi bruger det stadig. Det er et af de sæt fra Learning Resources, som vi har brugt allermest, det er nemlig også blevet brugt rigtig meget i hjemmeundervisningen af min ældste søn med særlige behov.
Vi har eksempelvis øvet og lært om forholdsord på en sjovere måde end blot, at sidde og kigge i en bog. Ved at bruge husene og de forskellige figurer er det langt nemmere at lære om forholdsord, fordi det bliver visualiseret.
Forholdsordene trænes eksempelvis ved, at vi skiftes til, at tage en af figurerne og placere den foran, bagved, ved siden af, under, over, på eller i huset. I undervisningen om forholdsord vil man også helt automatisk træne kommunikation, opmærksomhed og turtagning, da vi altid skiftes.
Learning Resources - Dinosaur-æg med tal 1-10 - Fra 3 år.
Det fjerde og sidste sæt i denne omgang er også et tælle og sorteringssæt, denne gang et sæt med dinoæg.
Sættet indeholder 10 dinoæg i forskellige flotte farver. Hvert æg kan åbnes og er nummereret med et tal mellem 1 og 10. Æggene indeholder små dinosaurunger svarende til nummeret og farven på ægget.
Det store dinosaursæt kan bruges til utrolig mange forskellige aktiviteter.
Villads på 2, snart 3 år elsker dinosaurer og derfor er et sæt som dette helt perfekt til, at fastholde hans interesse og koncentration.
De mange dinoæg og dinounger har vi eksempelvis brugt til, at snakke om farver og lære talrækken, men selvfølgelig også til de helt oplagte lege, som sortering og matche.
Når Villads sidder og tæller og sortere de små dinounger, vil han i løbet af legen også styrke og stimulere de finmotoriske færdigheder og hånd-øje-koordinationen.
Da dinoer er det helt store hit herhjemme, så indbyder sættet også til forskellige rollelege og snakke om dinosaurer. En hyggelig og god måde, at kombinere leg og læring på, hvis du spørger mig.
Har man lidt ældre børn, vil sættet også være oplagt til eksempelvis, at øve simple matematik opgaver.
Når Villads trænger til en pause, kan dinosaurerne også skabe glæde og indgå i lege som eksempelvis foregår udenfor i sandkassen.
En af de mange fordele ved, at Learning Resources laver de fleste produkter i plast er, at holdbarheden er helt i top og produkterne sagtens kan bruges udenfor i haven.
Dette sæt har derfor både været med i badekarret, i sandkassen og i diverse vandpytter.
Ved at lade Villads tage dinoæggene og de mange dinounger med en tur i sandkassen gør, at han virkelig får stimuleret sanserne, helt uden at han tænker over det.
Når han graver i sandet for, at finde æggene eller dinoerne, så vil han eksempelvis stimulere den taktile sans også kaldet følesansen, idet han graver og mærker temperaturen på sandet og de mange sandkorn. Synssansen vil forståeligt nok også blive stimuleret og det samme gælder muskel- ledsansen, som han vil stimulere ved at kravle rundt og grave.
En sjov vej til positiv udvikling
Learning Resources er og bliver nogle meget brugte produkter herhjemme, det gælder både til leg og træning af forskellige færdigheder og det gælder både til de store og små børn, med og uden diagnoser.
Fælles for lige netop disse fire sæt, som vi har valgt at fremhæve her er, at de er rigtig gode til eksempelvis, at styrke og stimulere følgende:
Form- og farvegenkendelse, træning af hukommelsen, finmotorisk træning, sprog og kommunikation både impressivt (sprogforståelse) og ekspressivt (sproganvendelse), problemløsning, logisk tænkning, tal- og mængdeforståelse, nysgerrighed, koncentration, hånd-øje-koordination, rollelege, kreativitet og observation.
Som om det ikke skulle være nok, så kan disse sæt også bruges i sammenhænge, hvor sanserne kan blive boostet, det gælder eksempelvis følgende:
Den auditive sans/høresansen, den visuelle sans/synssansen og den taktile sans/følesansen.
Sættene kan endda stimulere endnu to sanser, som man måske ikke lige kunne forestille sig, ville blive stimuleret i lege og læringssammenhænge med de fire sæt.
Det gælder den proprioceptive sans/muskel-ledsansen, som jeg umiddelbart tror er den sans, som færrest kender til. Bevægelsessansen, som den også kaldes, er en utrolig vigtig sans, da det er denne sans, som opfatter kroppens position, bevægelser, tyngdekraft og vægt.
Muskel-ledsansen gør det derfor muligt for os at fornemme, hvilken stilling de forskellige kropsdele er i, uden at vi behøver se på kroppen.
Det er via denne sans, at vi kan mærke om et ben er strakt eller bøjet, om musklerne er spændte eller afspændte. Men det er faktisk også via vores muskel- ledsans, at vi kan fornemme, hvor mange kræfter der skal bruges i en bevægelse.
Den proprioceptive sans, er medvirkende til opbygningen af kropsbevidstheden og den kan nemt stimuleres i aktiviteter, hvor de fire spændende sæt bliver anvendt, om det så er når der kravles rundt i sandkassen og graves for at finde dinosaurer eller køretøjer, eller om det er når der hakkes figurer ud af isen eller noget helt tredje.
Den sidste sans, som jeg vil fremhæve i kombination med disse produkter er, den vestibulære sans/balancesansen, som også nemt kan styrkes i lege, som eksempelvis tampen brænder, hinke lege hvor de små figurer kan bruges som hinkesten eller andre sjove lege, som børnene finder på ved hjælp af deres gode og kreative fantasi.
Tænk ud af boksen og se de mange sjove muligheder, der er med Learning Resources mange unikke produkter og oplev en ny lærerig verden åbne sig.
- Carina Lund
Læs også anmeldelsen af Learning Resources Tæl & Sorter UFO
Læs også anmeldelsen af Learning Resources Dinosauræg med tal
Læs også anmeldelsen af Learning Resources Super Sorteringssæt
Vil du lære mere om de 7 sanser?