0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 10 år | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Spilletid: Ca. 30 - 45 min. | Mærke: Asmodee | Antal: 1 spil

"Jeg synes ikke King of New York adskiller sig nok fra King of Tokyo til, at vi ville synes, at det var nødvendigt at have begge spil. Mit gæt vil være, at de fleste vil finde en favorit mellem de to og så er det den, man ender med at spille hver gang. Hvorvidt det så er King of Tokyo eller King of New York, der er den bedste, tror jeg er en smagssag. Jeg kan ikke rigtig sige, at det ene er klart bedre end det andet. Et hyggeligt familiespil, men med en lille risiko for at blive uvenner undervejs, når man angriber hinanden"

En spilanmeldelse af King of New York

Vi har en enkelt gang prøvet at spille forgængeren King of Tokyo, som vandt Guldbrikkens familiespil i 2013, hos nogle venner og syntes, at det var meget hyggeligt. Derfor ville vi gerne prøve denne nye udgave, som bygger på lidt af de samme spilteknikker.

Både spilæsken og indholdet minder meget om King of Tokyo og flere dele af gameplay´et er også meget genkendeligt. Har man spillet King of Tokyo før, er det derfor som udgangspunkt hurtigere at komme i gang med at spille King of New York.

King of New York minder altså på flere områder om King of Tokyo, men har også nye elementer, som adskiller sig fra King of Tokyo og det er samtidigt et selvstændigt spil, som kan spilles helt uafhængig af forgængeren.

Æsken måler ca. 26*26*7 cm og er i god solid kvalitet. Spillet indeholder spillevejledning, spilleplade, 66 kort, 46 markører, 2 + 6 special-terninger, 6 pointtavler, 6 forskellige monsterfigurer med holdere, energikuber og 45 bygnings-/militærbrikker (bygning på den ene side og militær på den anden). Alt er i god kvalitet og virker slidstærkt.

Man skal nok umiddelbart beregne at bruge omkring 15 min. på at læse spillevejledningen, før man er klar til at spille.

Selve spillet

For at vinde King of New York skal man enten være den første, der når 20 sejrspoint, eller være den sidste tilbage, som er i live.

Spillepladen sættes op på midten af bordet, og der lægges 3 stakke med 3 bygnings-/militærbrikker på hver bydel med bygnings-siden opad. Hver spiller vælger et monster og tager den tilhørende pointtavle. Pointtavlen holder styr på liv- og sejrspoint. I starten af spillet sættes pointtavlen på 10 liv og 0 sejrspoint.

De to særlige specialkort ”Frihedsgudinden” og ”Superstar” tages ud af kortbunken og lægges ved siden af spillepladen. De resterende kort blandes og lægges i en bunke ved siden af spillepladen. Herefter tages de 3 øverste kort og lægges med billedsiden opad ved siden af. Disse kort har forskellige handlinger, som kan komme én til gode og kan købes i løbet af spillet.

Første spiller stiller sit monster på en valgfri bydel (dog ikke Manhatten) og de øvrige spillere stiller herefter deres monster på en bydel efter tur. Der må max stå 2 monstre i hver bydel. Når alle monstre er placeret, kaster første spiller med de 6 sorte terninger. Man må kaste terningerne op til 3 gange og gemme dem, man har lyst til undervejs. Efter sidste slag skal terningens handlinger udføres.

Terningerne har følgende symboler/handlinger
Liv (et hjerte) – giver 1 liv på pointtavlen, medmindre man står i Manhatten.

Ødelæggelse (ødelagt højhus) – Fjerner 1 modstandskraft fra enten en bygning- eller militærenhed i samme bydel, som spilleren selv står i.

Berømmelse (en stjerne) – Hvis spilleren ender med minimum 3 stjerner, får han/hun Superstar-kortet, og lægger denne foran sig. Så længe man har dette kort i sin besiddelse, får man i efterfølgende slag 1 sejrspoint for hver stjerne terning, man slår.

Av! (ødelagt kranie) – Hvis spilleren ender med 1 af disse, angriber de militære enheder (militærbrikker) i egen bydel spilleren selv. Man får 1 skade for hver militærenhed i bydelen. Ender spilleren med 2 kranieterninger angribes alle monstre/spillere i samme bydel som spilleren. Har spilleren 3 eller flere kranieterninger, angriber alle militære enheder i hele byen og ikke kun i spillerens bydel. Ved 3 eller flere får man kortet Frihedsgudinden, som lægges foran spilleren. Dette kort giver straks 3 sejrspoint, men kun så længe man har kortet i sin besiddelse.

De 3 stakke med bygnings- og militærbrikker har forskellige ikoner, som viser, hvor mange ødelæggelses-terninger, man skal slå for at besejre dem og hvad belønning man får for det.

Alle brikker starter med at have bygningssiden opad, og når man besejrer øverste brik i stakken, vendes denne om og lægges ved siden af stakken med militærsiden opad og belønningen modtages. Hvis man besejrer en militærbrik, modtages belønningen og brikken fjernes fra spillepladen og lægges foran spilleren, som besejrede den. Belønningen for at besejre enten bygnings- eller militærenheder er x antal liv, sejrspoint eller energikuber.

Når første spiller har slået terningerne og udført terningernes handlinger, må (eller skal) spilleren flytte sit monster. Som oftest er det frivilligt, om man ønsker at flytte sit monster, men i nogle tilfælde er det påkrævet. Hvis ingen er i Manhattan, skal spilleren flytte dertil. Det vil sige, at i starten af spillet ved man allerede, at første spiller ender i Manhattan efter sin tur.

Hvis der allerede er et andet monster i Manhattan, kan man frit vælge om man vil flytte sit monster til en anden bydel eller blive stående.
Hvis man selv allerede var i Manhattan, flytter man en zone op i Manhattan, medmindre man allerede er i øverste zone (Manhattan er inddelt i 3 zoner: lower – midtown – upper).

Fordelen ved at være i Manhattan er, at man i starten af hver tur får 1-2 sejrspoint og 1-2 energikuber, afhængig af, hvilken af de 3 zoner i Manhattan, man står i. Derudover angriber man samlet alle monstre udenfor Manhattan, når man får angrib-terninger.

Ulempen ved at være placeret i Manhattan er, at man ikke kan modtage liv og at alle andre spillere alle angriber monsteret i Manhattan, når de står i en anden bydel. Ergo har man flere fjender på én gang.

Når man bliver angrebet i Manhattan, har man mulighed for at flygte fra bydelen efter man har taget skade. Den spiller, der angreb, skal i stedet overtage pladsen i Manhattan. Dette er den eneste måde at flytte fra Manhattan ud på en af de andre bydele.

Når flyttefasen er overstået, må spilleren købe et eller flere af de 3 tilgængelige kort. Man kan også bruge 2 energikuber på at rydde de 3 tilgængelige kort væk, og tage 3 nye og lægge op. Hvis man køber et kort, lægges der straks et nyt op. De fleste kort koster mellem 3 og 12 energikuber, men man kan også være heldig, at der ligger et gratis. Man må også vælge helt at springe dette punkt over.

Kortene er delt op i ”behold” eller ”smid”. Behold-kortene bliver hos spilleren, og har en handling, som varer ved. Smid-kortene har en handling, som kun virker her og nu og derefter lægges kortet i ”brugt-bunken”.

Eksempler på kort

Diva (behold) – de andre monstre skal bruge 4 stjerneterninger for at tage Superstar (kortet) fra dig.

The Unisphere (smid) – køb dette kort for 1 energi mindre, hvis du er i Queens. Giver 4 sejrspoint.

Trofæjæger (behold) – du får 1 sejrspoint, hver gang du ødelægger en militær enhed.

Subway (smid) – du får 2 livspoint tilbage og må tage en tur mere. I denne ekstratur må du flytte så ofte, du vil, og når som helst.

Herefter går turen videre til næste spiller i urets retning, som starter med at kaste terningerne.

Vores vurdering

King of New York er fra 10 år og opefter og 2-6 personer. Jeg tror sagtens, at 7-8-årige også kan være med til at spille det og især hvis de er vant til brætspil.

For os er dette et familiespil og altså ikke et, vi finder frem til spilaften sammen med vennerne. Til gengæld fungerer det ganske fint til en børnefamilie med børn i alderen 8-15 år. Det kan spilles med 2 spillere, men det er klart sjovest med flere spillere. Faktisk er det efter vores vurdering decideret kedeligt som 2-player game.

Jeg kan meget godt lide kvaliteten af indholdet i King of New York. Det er i rigtig god kvalitet med tykke spillebrikker og solide pointtavler bl.a. Ligesom jeg synes, at der er flotte illustrationer på hvert enkelt kort. Selv spillevejledningen er i tykt papir med glans. Det virker til at alle elementer er gennemtænkt og ikke bare noget ”tilfældigt, billigt bras”.

Jeg synes ikke King of New York adskiller sig nok fra King of Tokyo til, at vi ville synes, at det var nødvendigt at have begge spil. Mit gæt vil være, at de fleste vil finde en favorit mellem de to og så er det den, man ender med at spille hver gang.

Hvorvidt det så er King of Tokyo eller King of New York, der er den bedste, tror jeg er en smagssag. Jeg kan ikke rigtig sige, at det ene er klart bedre end det andet.

Et hyggeligt familiespil, men med en lille risiko for at blive uvenner undervejs, når man angriber hinanden.

- Joan Frederiksen

Læs også spilanmeldelsen af Clever