Gigant Polydron i transparente farver anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Farve: Gennemsigtig farver | Mål: Firkanten måler 21 x 21 cm | Materiale: Plast | Mærke: Polydron | Serie: Gigant Polydron | Antal: 1 kasse med 60 dele 

"Kvaliteten på dette flotte farverige sæt er helt i top, brikkerne er behagelige at holde ved, med afrundet former så vi undgår skarpe kanter eller hjørner. Delene vejer ikke ret meget, hvilket gør at mindre børn nemt kan bygge og håndtere de mange Polydron brikker. Herhjemme kan vi godt lide, at vi kan være sammen om at bygge, på trods af aldersforskelle. Med det transparente Polydron Gigant sæt handler det om, at bruge sin fantasi og kreativitet i konstruktionerne og de 60 dele giver os muligheder for, at tænke ud af boksen. - Helt perfekt til os"

En anmeldelse af Gigant Polydron i transparente farver 

Vi har haft en fest med, at se nærmere på dette Polydronsæt med transparente brikker i forskellige farver. 

Sættet består af 60 dele, fordelt på 30 firkanter og 30 trekanter.

Det at brikkerne er lavet i transparente farver, åbner muligheden for hyggelige lege i mørket med lommelygter og kunstige stearinlys.  

De fleste børn vil blive så opslugt af, at bygge og konstruere med de mange Polydron brikker, at de glemmer alt om computere og iPads.  

Dette transparente Polydron sæt henvender sig til drenge og piger fra 3 år og opefter, men da sættet ikke indeholder mindre dele, kan små søskende godt være med i legen, så længe de er under opsyn. 

Et sæt som dette vil være et hit i alt fra børnehaver, foreninger, biblioteker eller hjemme i de private hjem, hvor hele familien eller vennerne kan være sammen om, at konstruere flotte farvestrålende byggerier.

Brikkerne er behagelige og lette, at holde ved, selv for de yngre børn, som pga. brikkernes størrelse (ca. 20x20 cm) gerne må deltage i byggerierne. 

Det sjove Polydron Gigant sæt i transparente farver er nopret på den ene side, således at børn og voksne kan kende formene ved hjælp af den taktile sans.

Indersiden af brikkerne er mærket med blindskrift, så barnet kan kende forskel og oplever en anden type kommunikation end sædvanligt.

Polydron viser på den måde, at de har tænkt tingene godt igennem, så alle børn og voksne har mulighed for, at få glæde af de mange spændende brikker.

Hvis du allerede har nogle af de helt store Polydron XL, så kan de to typer bygges sammen. 

Villads på snart 4 år blev straks fanget af de mange brikker i sættet og han kunne næsten ikke vente med, at undersøge det nærmere. 

Brikkerne er nemme at samle og også nemme, at pille fra hinanden igen, når byggerierne skal ændres. De 60 transparente brikker opfodrer til, at lave unikke, seje og fantasifulde konstruktioner, hvor kun fantasien sætter grænser. 

Kvaliteten og størrelsen på brikkerne åbner muligheder for, at lave 2- og 3-dimensionelle geometriske figurer. Villads har med lidt hjælp, lavet mange forskellige og flotte former, hvor vi efterfølgende talte om, hvad de forskellige former kaldes og hvordan man kender forskel på dem.

Selvom Villads kun er 3, snart 4 år gammel, kan jeg godt lide når der er muligheder for, at kombinere leg og læring. 

Vi har derfor talt om farverne, former og øvet Villads i, at tælle. Villads har også øvet sig i, at matche og sortere. Dette har han gjort ved, at farveopdele de mange brikker og ved, at sortere sættet i trekanter og firkanter. 

Har du børn i skolealderen, kan de mange brikker fra Polydron også bruges til, at visualisere og træne simple plus og minus stykker, på en sjov og anderledes måde.  

Det kan også være utrolig lærerigt, at bygge forskellige former for derefter at udregne areal, rumfang eller tage tid på byggerierne. Forskning viser, at ved at visualisere matematikopgaverne, bliver de ofte nemmere, at forstå og lære.

Når vi bygger med det transparente Polydron Gigant sæt, så bygger vi ud fra vores fantasi, kreativitet og interesser. 

Vi har konstrueret et utal af forskellige byggerier. Villads har eksempelvis bygget et hus til sin bamse.

Vi har også bygget en “kuglebane”, hvor Villads kunne trille en bold ned gennem banen. En kuglebane er ofte et hit hos børn, som vil elske, at trille bolde/kugler afsted igen og igen. 

Villads og lillebror Valdemar har også hygget sig med, at bygge en lille hule, hvor de har haft det sjovt med at lege med lommelygter. De transparente brikker opfordre til sjove rollelege, hvor børnene kan lege med lommelygter eller kunstige stearinlys og på den måde opleve brikkernes flotte farvespil i rummet. 

Sættet er lavet i en så god og holdbar kvalitet, at det uden problemer kan holde til masser af leg både indenfor, men bestemt også udenfor, endda i al slags vejr.

Når Villads bygger og leger med de mange brikker, vil han eksempelvis styrke sin grovmotorik, hånd-øje-koordination, koncentration, kreativitet, fantasi, logisk tænkning og problemløsning. 

Hvis han leger og bygger sammen med andre, vil han derudover også styrke evnen til at samarbejde, kommunikere og give plads til andres tanker og ideer. 

Dette transparente sæt er fyldt med både lege- og læringsmuligheder, som både børn og voksne kan nyde godt af. 

Hvem står bag dette sæt? 

Polydron blev skabt tilbage i 1970’erne. Dengang sad englænderen Edward Harvey og fumlede med at lave små firkanter og trekanter, der kunne sættes sammen og skilles ad igen og igen. På daværende tidspunkt, havde han ingen idé om, at Polydron her mange år senere ville være et verdensomspændende mærke og et meget populært legetøj. 

I dag findes der rigtig mange forskellige former, størrelser, materialer og farver indenfor Polydron mærket. - Hvilket børn rundt om i hele verden nyder godt af, da der findes sæt som rammer de fleste målgrupper.

Polydron er lavet af ABS plast, som gør brikkerne meget stærke og holdbare og de kan af den grund bruges både indenfor og udenfor i alt slags vejr. 

Vores vurdering 

Kvaliteten på dette flotte farverige sæt er helt i top, brikkerne er behagelige at holde ved, med afrundet former så vi undgår skarpe kanter eller hjørner. Delene vejer ikke ret meget, hvilket gør at mindre børn nemt kan bygge og håndtere de mange Polydron brikker.  

Herhjemme kan vi godt lide, at vi kan være sammen om at bygge, på trods af aldersforskelle. Med det transparente Polydron Gigant sæt handler det om, at bruge sin fantasi og kreativitet i konstruktionerne og de 60 dele giver os muligheder for, at tænke ud af boksen. - Helt perfekt til os.

Villads på snart 4 år siger: Mor, det er sejt når vi laver en hule til mig og Valdemar, så vi kan lege med bamser og lommelygter og se de flotte farver, som ligner en regnbue.

Det er også sjovt, når jeg laver et kæmpe tårn og Valdemar (lillebror) vælter det. 

Et rigtig fint sæt med masser af gode muligheder for leg, læring og sansestimulering. 

- Carina Lund 

Læs også anmeldelsen af Polydron KinderMag

Læs også anmeldelsen af Polydron Gigant Super Value sæt 

Læs også anmeldelsen af Polydron Magnetisk Hjulsæt 

 

Anmeldelse af legetøjPolydron

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen